Bliver seniorerne længere på arbejdsmarkedet, hvis deres ønsker om fleksibilitet og godt arbejdsmiljø opfyldes?

Hvordan kan vi sikre, at seniorer bliver længere tid på arbejdsmarkedet – og at de trives, mens de gør det?

Det er vigtige spørgsmål i en tid, hvor danskernes gennemsnitlige levealder stiger, og der er gennemført en række reformer, som skal få os til at blive længere på arbejdsmarkedet.

Som en del af arbejdet med at sikre, at flere kan holde til et langt arbejdsliv, er der behov for forskning, som kan understøtte et sundt og sikkert arbejdsmiljø for seniorerne.

Siden 2018 har forskere fra Aalborg Universitet, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og TeamArbejdsliv arbejdet på at kortlægge området i projektet SeniorArbejdsLiv. TrygFonden har nu forlænget støtten til projektet med to år.

Skal se på AI og data om tilbagetrækning 

I den nye projektperiode skal forskerne blandt andet afdække nye temaer og samtidig undersøge, hvordan de faktorer, som seniorerne tidligere har påpeget som motiverende eller hæmmende for at blive på arbejdsmarkedet, stemmer overens med den faktiske tilbagetrækning.

- Det er relevant at undersøge, om seniorernes egne ønsker, behov og muligheder hænger sammen med deres tilknytning til arbejdsmarkedet, når vi følger dem igennem flere år. Vi vil blandt andet undersøge, om seniorerne med fleksible arbejdsforhold og et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø i højere grad bliver længere på arbejdsmarkedet, siger Lars L. Andersen, professor på NFA og projektleder af SeniorArbejdsLiv.

SeniorArbejdsLiv-projektet har blandt andet skabt viden om, hvad der motiverer seniorer til at blive på arbejdsmarkedet, og hvad der kan skubbe dem i retning af tidlig tilbagetrækning. For eksempel peger mange på øget fleksibilitet som en ting, der kan få dem til at blive på arbejdsmarkedet, mens ønsket om mere fritid trækker i den anden retning. Denne viden er baseret på omfattende undersøgelser blandt både medarbejdere og arbejdsgivere på tværs af brancher.

Forskerne vil også dykke ned i nye temaer, der kan få betydning for seniorernes arbejdsliv i fremtiden, som for eksempel kunstig intelligens. Dertil vil projektet styrke formidlingen af forskningsresultater på tværs af forskere, beslutningstagere, virksomheder samt medarbejdere og dermed øge koblingen mellem forskning, politik og praksis, så forskningen nemmere kan omsættes til konkret handling.

- Vi ønsker for eksempel at se på, hvordan kunstig intelligens kan skabe nye muligheder eller begrænsninger i arbejdet for seniorerne, hvilke jobtyper og tiltag, som passer godt til de ældre medarbejdere, og så vil vi skabe mere interaktion og samtale om seniorområdet på tværs af forskere, interessenter, virksomheder og medarbejdere, siger Lars L. Andersen.

Fortsat behov for viden

Lars L. Andersen ser frem til at skabe endnu mere viden om, hvordan man kan skabe et sundt og sikkert arbejdsmiljø for seniorerne.

- Jeg er glad for, at vi kan fortsætte det vigtige arbejde med at se på, hvordan seniorer kan få flere gode år på arbejdsmarkedet til gavn for hele samfundet. Der er stadig en masse sten, der skal vendes, så vi kan skabe endnu flere forskningsbaserede anbefalinger, siger Lars L. Andersen. 

Sophie Danneris, projektchef i TrygFonden, udtaler om projektet:

- Seniorer har været en central del af udviklingen på det danske arbejdsmarked de seneste år, hvor andelen af beskæftigede seniorer er markant højere, end vi tidligere har set. Derfor er der også et fortsat behov for at følge med i udviklingen i både virksomheders holdninger og praksis for fastholdelse og rekruttering af seniorer og seniorernes egne overvejelser i forhold til at forlade eller forblive på arbejdsmarkedet, siger Sophie Danneris.

De to øvrige parter bag projektet, Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet og TeamArbejdsliv, ser også frem til at arbejde videre med projektet.

- Vi er glade for, at TrygFonden har besluttet at videreføre projektet. TeamArbejdsliv har hidtil i projektet haft fokus på virksomheders seniorpolitiker, og på seniorers tanker om deres sidste år på arbejdsmarkedet og overgangen til pension. Vi ser frem til at kunne dykke endnu mere ned i området og blandt se på, hvilke typer af jobs, der er nødvendige for at fastholde seniorerne, og komme dybere ned i seniorernes egen forståelse af at være senior. Det har høj relevans i en tid, hvor pensionsalderen er stigende, og hvor flere seniorer vælger at arbejde også efter pensionsalderen, siger Flemming Pedersen, evalueringschef og direktør i TeamArbejdsliv.

- Beskæftigelsen for seniorerne på det danske arbejdsmarked stiger hastigt disse år, og vi forventer, at det vil påvirke og forandre mange arbejdspladser. Vi glæder os til blandt andet at se på udviklingen i forhold til, hvordan arbejdspladserne fastholder, rekrutterer og ser på seniorer, siger Christian Albrekt Larsen, professor på Institut for Politik og Samfund, Aalborg Universitet.

TrygFondens støtte er fordelt over 2025-2026.

Læs mere om projektet på SeniorArbejdsLivs hjemmeside: www.seniorarbejdsliv.dk   

FAKTA: SeniorArbejdsLiv-projektet skal i 2025-2026 blandt andet undersøge:

• Sammenhæng mellem oplevede og faktiske årsager til tilbagetrækning: Undersøgelse af, om de faktorer, som seniorer tidligere har angivet som motiverende eller hæmmende for at blive på arbejdsmarkedet, stemmer overens med de faktiske tilbagetrækningsmønstre.
• Udviklingen i arbejdsgiveres fastholdelsesstrategier og holdninger: Spørgeskemaundersøgelse blandt arbejdsgivere, der belyser ændringer i brugen af fastholdelsespolitikker, fleksible arbejdsformer og synet på seniorer fra 2018 til 2025.
• Fortsat overvågning af udviklingen i seniorers arbejdsliv og arbejdsgiveres praksis:
  Projektet vil bygge videre på de spørgeskemaundersøgelser, der er gennemført siden 2018 blandt seniorer og arbejdsgivere. Ved at følge de samme arbejdspladser og seniorer over tid får forskerne mulighed for at spore ændringer i holdninger, fastholdelsesstrategier, arbejdsmiljø og seniorers tilknytning til arbejdsmarkedet.
• Seniorers møde med nye teknologier, særligt kunstig intelligens (AI): Kortlægning af seniorers oplevelser med AI på arbejdspladsen, herunder barrierer og muligheder samt hvad der skal til for, at seniorer føler sig trygge og kan udnytte teknologien.

• Udvikling af nye jobtyper og seniorvenlige arbejdsformer efter pensionsalderen:
  Undersøgelse af alternative jobtyper og arbejdsformer for seniorer, der ønsker at fortsætte efter folkepensionsalderen, herunder eksempler på deltids- og fleksible jobs.

FAKTA: SeniorArbejdsLiv-projektet har siden 2018 blandt andet vist: 

• Faktorer, der kan forlænge arbejdslivet:
  Seniorer peger på nedsat arbejdstid, mere fritid, øget fleksibilitet, økonomi og bedre fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvis de skal blive længere på arbejdsmarkedet.Omvendt er ønsket om mere fritid og mulighed for selv at bestemme over sin tid de væsentligste årsager til, at personer på efterløn og tidlig pension har forladt arbejdsmarkedet. 
• Hårdt arbejde fører til exit:
  Ældre medarbejdere med hårdt fysisk arbejde angiver dårligt helbred og ikke længere at kunne klare jobbet som de væsentligste årsager til at forlade arbejdsmarkedet. 
• Aldersdiskrimination:
  En forskningsartikel viser, at alder er den faktor, der diskrimineres allermest på, når arbejdsgivere skal ansætte nye medarbejdere, og at sandsynligheden for at blive ansat falder med alderen. Endvidere svarer næsten halvdelen af de ledige +50-årige i en rapport, at de har oplevet diskrimination på arbejdsmarkedet. Det er en stigning på 18 procent over fire år. 
• Øget fleksibilitet på arbejdspladserne:
  En rapport dokumenterer, at flere arbejdspladser tilbyder fleksible arbejdsforhold til seniorer, hvilket understøtter deres fastholdelse på arbejdsmarkedet. 
• Ledige seniorers udfordringer med jobsøgning:
  Kvalitative studier afslører, at ledige seniorer oplever udfordringer som manglende opkvalificering og fordomme om deres kompetencer, hvilket hæmmer deres muligheder for genansættelse.