Regionshospitalet Randers skal fremover lave endnu flere nye knæ og hofter
4.3.2025 08:29:15 CET | Regionshospitalet Randers | Pressemeddelelse
For at imødekomme stigende efterspørgsel og ventelister investerer Regionshospitalet Randers i at kunne lave endnu flere nye knæ og hofter fremover.

Flere og flere får behov for en ny hofte eller et nyt knæ. Derfor har Regionshospitalet Randers besluttet at investere ekstra midler til at kunne operere endnu flere knæ- og hofter fremover. Tiltaget sker for at imødekomme stigende ventelister.
Det glæder formanden for hospitalsudvalget i Region Midtjylland, Purnima Erichsen (K).
- Det er en rigtig god nyhed, at Regionshospitalet Randers kan øge kapaciteten og hjælpe flere borgere. Det gavner både patienterne og styrker hospitalet, siger Purnima Erichsen (K), formand for hospitalsudvalget i Region Midtjylland.
Kapacitetsstigning på 25 procent
Siden 2023 har hospitalet løbende investeret i at øge kapaciteten på området. I år øges der med yderligere 120 ekstra kunstige knæ/hofter, hvilket betyder, at den samlede kapacitet er vokset med 300 flere operationer fra 2023 til 2025. Det svarer til en kapacitetsstigning på 25 procent.
- I Randers kan vi rekruttere det personale, vi har brug for, og det gør det muligt for os at smøge ærmerne op og hjælpe endnu flere borgere, uden at det skal være som ekstraarbejde eller tidsbegrænset pukkelafvikling, fortæller cheflæge i Ortopædkirurgi Michael Tjørnild.
Han glæder sig over, at en investering i at lave flere operationer er med til at fremtidssikre, at flere borgere kan få den hjælp, de har brug for på Regionshospitalet Randers. Og så peger han på, at den øgede kapacitet også giver hospitalet et godt grundlag til at kunne uddanne fremtidens sundhedsfaglige personale.
- Jo flere patienter vi behandler på hospitalet, jo bedre bliver vi også til det. Derfor er det fantastisk at arbejde på et hospital, hvor vi hjælpes ad med at finde de gode og konstruktive løsninger, der kommer både patienter og personale til gavn, siger han.
Nøgleord
Kontakter
Anne Brik JensenKommunikationsrådgiverKommunikation
Tlf:23 28 37 59abrje1@rm.dkMichael TjørnildCheflægeOrtopædkirurgi
Tlf:78 42 21 29mictjo@rm.dkRegionshospitalet Randers
Regionshospitalet Randers er akuthospital for Kronjylland og Djursland og dækker dermed den nordøstlige del af Region Midtjylland. I hospitalets område er der ca. 215.000 indbyggere. Hospitalet har ca. 200.000 behandlinger årligt og beskæftiger hvad der svarer til ca. 1.900 fuldtidsansatte.
Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Randers
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Randers
Fem nye år til universitetsklinik: Styrker forskning og udvikling af kræftscreening i Danmark3.3.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Det er godt nyt for forskning i screeningsprogrammer at Universitetsklinik for Kræftscreening får fem nye år.
Medicinsk stuegang i Psykiatri styrker de psykiatriske patienters fysiske helbred20.2.2026 06:45:00 CET | Pressemeddelelse
Når en psykiatrisk patient får for eksempel diabetes eller en infektion, bliver det af forskellige årsager måske ikke opdaget og behandlet. Det bidrager til at gøre psykiatriske patienters liv kortere end resten af befolkningens. En ny indsats skal være med til blandt andet at ændre det.
Borgernær Sundhed bliver en ny afdeling på Regionshospitalet Randers17.2.2026 06:45:00 CET | Pressemeddelelse
Den nye afdeling får til opgave at sikre et nært og sammenhængende sundhedsvæsen, når hospitalet, som led i sundhedsreformen, overtager ansvaret for en række opgaver, der i dag varetages af kommunerne.
Erfaren psykiater bliver ny cheflæge på Regionshospitalet Randers2.2.2026 14:30:00 CET | Pressemeddelelse
1. marts 2026 tiltræder Inger Brødsgaard som cheflæge for afdelingen Psykiatri, der ved årsskiftet blev en del af Regionshospitalet Randers.
Kendt ansigt vender tilbage til Regionshospitalet Randers som chefsygeplejerske16.12.2025 12:30:27 CET | Pressemeddelelse
Efter et par år som chefsygeplejerske på Aalborg Universitetshospital vender Lotte Grøn den 1. marts tilbage til Regionshospitalet Randers, hvor hun skal være chefsygeplejerske i afdelingen Kvinder og Børn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum