Merkur styrker organisationen med ny vicedirektør

Del

Merkur Andelskasse er en organisation i vækst og har de seneste år arbejdet målrettet på at styrke og udvikle organisationen. Som et led i denne udvikling byder andelskassen nu velkommen til en vicedirektør, der bl.a. får ansvar for hvidvaskområdet.

Jesper Hastrup, ny vicedirektør i Merkur
Jesper Hastrup er ny vicedirekør i Merkur, hvor han skal stå i spidsen for andelskassens indsats inden for anti-hvidvask, risiko og regulering. Foto: Merkur Andelskasse

I forlængelse af de seneste års udvikling af Merkurs organisation kan Merkur nu for første gang byde velkommen til en vicedirektør. Valget er faldet på Jesper Hastrup, som er tiltrådt 1. marts 2025.

Det sker som et naturligt led i Merkurs udvikling og vækst, fortæller adm. direktør Charlotte Skovgaard:

”Vi har de seneste år haft stort fokus på at opgradere og styrke Merkur som organisation og ikke mindst sikre orden i penalhuset. Når vi nu tilføjer en vicedirektør til Merkur, er det endnu en vigtig brik i dette arbejde. Derfor er jeg også utroligt glad for at kunne byde velkommen til Jesper Hastrup, der som vicedirektør i Merkur på en måde bliver ’kaptajnen for orden i penalhuset’, da han kommer til at stå i spidsen for vores indsats inden for anti-hvidvask, risiko og regulering.” 

Jesper Hastrup kommer fra en stilling i Coop Bank, hvor han siden 2022 har været COO med ansvar for Operations, herunder bl.a. hvidvask og fraud samt hele det regulatoriske område. Han er uddannet advokat og har været i den finansielle sektor siden 2010. Først som advokat hos Nykredit Bank, og siden 2013 i Coop Bank.

Solid erfaring skal bruges til at gøre en forskel  

Jesper har gennem sin karriere både haft roller som risikoansvarlig, complianceansvarlig, juridisk ansvarlig, hvidvaskansvarlig og altså senest COO. Han har dermed et solidt og bredt kendskab til de regulatoriske områder i et pengeinstitut.

I Merkur vil følgende områder referere ind til Jesper Hastrup: Anti-hvidvask, risiko, jura samt direktionssekretariatet. Jesper Hastrup glæder sig til at trække i arbejdstøjet og ser frem til at arbejde med Merkurs stærke værdier som afsæt: 

”Jeg glæder mig virkelig til at blive en del af fællesskabet i Merkur og til – sammen med mine kolleger – at fortsætte alle de gode initiativer, som er så unikke for et pengeinstitut i Danmark. Men jeg glæder mig også rigtig meget til at arbejde med de områder og de kolleger, jeg har fået ansvaret for. Rollen som vicedirektør er jo ny, og det synes jeg er spændende, for så er der mulighed for at sætte sit præg og gøre en forskel. Det det vil jeg især gerne, da Merkurs forretning og formål virkelig går hånd i hånd.”

Jesper Hastrup er 45 år og bor med sin kone og to børn på Amager.

Yderligere information

Merkur er et demokratisk ejet pengeinstitut med over 8.000 andelshavere og 21.000 helkunder. Andelskassen er grundlagt på en ambition om at gøre en positiv forskel for mennesker, natur og miljø, og har en lang tradition for at støtte velgørende formål.

Pressekontakt:

kommunikation@merkur.dk

Nøgleord

Links

Merkur Andelskasse er det eneste større pengeinstitut herhjemme, hvor forretningsmodellen er helt og holdent bygget op omkring bæredygtighed og social ansvarlighed. Merkur er B Corp, samt medstifter af Global Alliance for Banking on Values (GABV), som består af mere end 60 værdibaserede banker på alle kontinenter.

Følg pressemeddelelser fra Merkur Andelskasse

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Merkur Andelskasse

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye