Ny næstforperson i Klimarådet
3.3.2025 11:55:00 CET | Klimarådet | Pressemeddelelse
Dekan Bo Jellesmark Thorsen indtræder som ny næstforperson i Klimarådet.
Klimarådet har fået en ny næstforperson. Det drejer sig om dekan for Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Bo Jellesmark Thorsen. Han har været medlem af rådet i 2 år og slutter sig til rådsledelsen, som består af forperson Peter Møllgaard, rektor på CBS, og næstforperson Bente Halkier, der er sociologiprofessor ved Københavns Universitet.
Posten som næstforperson var ledig, fordi seniorforsker Niels Buus Kristensen er udtrådt af Klimarådet. Professor Katherine Richardson er ligeledes udtrådt af rådet. Begge har været en del af rådet siden dets oprettelse for ti år siden.
De to pladser i rådet, som Niels Buus Kristensen og Katherine Richardson forlader, bliver overtaget af professor i geologi ved Aarhus Universitet Marit-Solveig Seidenkrantz og professor i klimaret ved Copenhagen Business School Christina Tvarnø.
Klimarådet består nu af:
Forperson Peter Møllgaard, rektor ved Copenhagen Business School
Næstforperson Bente Halkier, professor ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet
Næstforperson, Bo Jellesmark Thorsen, dekan for Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet
Brita Bye, forsker ved afdeling for energi- og miljøøkonomi, Statistisk sentralbyrå, Norge
Per Heiselberg, professor ved Institut for Byggeri, By og Miljø (BUILD), Aalborg Universitet
Marie Trydeman Knudsen, professor ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Marie Münster, professor ved Institut for Teknologi, Management og Økonomi, Danmarks Tekniske Universitet
Marit-Solveig Seidenkrantz, professor ved Institut for Geoscience, Aarhus Universitet
Christina Tvarnø, professor ved CBS Law, Copenhagen Business School
Kontakter
Jacob Haaning AndersenPressemedarbejder
Tlf:31529665jacob.haaning.andersen@klimaraadet.dkKlimarådet
Klimarådet er et uafhængigt ekspertorgan, der rådgiver regeringen om, hvordan omstillingen til et klimaneutralt samfund kan ske, så vi i fremtiden kan leve i et Danmark med meget lave udledninger af drivhusgasser og samtidig fastholde bl.a. velfærd og udvikling. Klimarådet skal årligt vurdere, om regeringens klimaindsats anskueliggør, at de danske klimamål nås. Rådet skal desuden bidrage til den offentlige debat og udarbejder også løbende analyser og anbefalinger til klimaindsatsen.
Følg pressemeddelelser fra Klimarådet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klimarådet
Klimarådet: Årlig klimafremskrivning undervurderer formentlig udledningerne9.6.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimarådet vurderer i nyt notat, at den nye klimafremskrivning undervurderer udledningerne fra fx lavbundsjorder og tab af klimagassen metan fra biogasanlæg.
Nyt notat fra Klimarådet d. 9. juni4.6.2026 12:00:38 CEST | Pressemeddelelse
I et nyt vurderingsnotat kommenterer Klimarådet på den årlige klimafremskrivning og den globale afrapportering. Vurderingsnotatet er nu tilgængeligt for journalister i klausuleret form.
Klimarådet: Sådan sikrer politikerne opbakning til klimaindsatsen26.5.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimarådet anbefaler den nye regering fem veje til at bevare eller styrke befolkningens opbakning, accept og engagement i den danske klimaindsats. Det sker i en ny analyse af klimaholdninger i Danmark.
Ny analyse fra Klimarådet d. 26. maj20.5.2026 14:38:11 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag d. 26. maj kl. 12 offentliggør Klimarådet sin nye analyse Klimaholdninger i Danmark. Analysen er tilgængelig for journalister i klausuleret form fra torsdag d. 21. maj kl. 12.
Klimarådet i sin årlige statusrapport: 2030-målet er ikke længere anskueliggjort26.2.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Klimarådet vurderer i sin årlige statusrapport, at det ikke længere er anskueliggjort, at Danmarks 2030-mål nås. Udledningerne i 2030 bliver formentlig højere, end regeringen forventer, lyder det fra Klimarådet. Til gengæld finder rådet det anskueliggjort, at det nye 2035-mål nås.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum