Så er der æg og rugning i havørnenes rede
På DOF BirdLifes direkte ØrneTV kan man døgnet rundt følge familielivet i ørnereden på Lolland, hvor æg nummer to og tre måske er på vej.

På forårets første dag lørdag 1. marts klokken 18.48 lagde havørnehunnen et æg i reden ved Hyllekrog på Lolland, hvor DOF BirdLifes Projekt Ørn har et solcelledrevet WEB-kamera til at transmittere døgnet rundt, så man på sin smartphone eller computerskærm kan følge livets gang hos Nordeuropas største rovfugl.
Om alt går vel, vil hunnen lægge nok et æg eller to om ganske kort tid.
Gode chancer for trillinger
- Danske havørne er gode til trillingekuld, så vi håber, at der er flere æg på vej. Der går i reglen 1-2 døgn mellem hver æglægning hos havørne, så det er lige oppe over, hvis der kommer en familieforøgelse”, siger Kim Skelmose, der er leder af DOF BirdLifes Projekt Ørn, som står bag ØrneTV.
Havørne-hunnen i ØrneTV fra Hyllekrog er ringmærket, så man ved, at hun er en svensk ørn på 10 år, formentlig fra Skåne. Man ved også, at hun er en barsk dame, for hun har efter meget at dømme dræbt den gamle hunørn på lokaliteten og overtaget hendes plads i reden og på jagtmarkerne.
- Naturens orden kan virke grusom set med menneskelige øjne, men territoriekampe mellem ørne er helt normale. De finder ofte sted i det tidlige forår, når der er kamp om de bedste revirer, og det er ikke usædvanligt, at kampene ender med dødsfald, siger Kim Skelmose.
Først ørnemorder, så ørnemoder
Det var i ynglesæsonen 2023, at den svenske hunørn overtog tronen foran WEB-kameraet ved Hyllekrog. Året efter debuterede hun så i familielivet på Lolland ved at lægge et æg og fostre en unge. Det skete i en ny rede uden for WEB-kameraets rækkevidde, så seerne gik den sæson glip af livets gang hos havørnene.
Derfor har Projekt Ørn i år helgarderet sig ved at sætte to WEB-kameraer op, et over den ’gamle’ rede, som har været benyttet siden 2013, og et over den nyeste.
Havørnene har så valgt deres ’nye’ rede, og det er fra den, at der nu sendes direkte billeder med udsigt til unge eller unger i ugen før påske.
- Havørne ruger normalt 38-40 dage, før ægget klækker. Det kan dog også ske efter 36 dage. Og begge mager skiftes til at ruge, siger Kim Skelmose.
Formidling og forskning
DOF BirdLifes levende billeder fra havørnens privatsfære er en af de største filmsucceser, den danske natur har fostret. Der er både tale om underholdende formidling og nørdet forskning.
- ØrneTV har været voldsomt populært alle årene. Titusinder af danskere har kigget med, og der er seere, som flere gange dagligt har fulgt ørnene. Det er bogstaveligt talt naturformidling på højt plan. Og vi har som fagfolk lært en lang række nye aspekter i ørnenes liv, som var ukendte for os før ØrneTV, siger Kim Skelmose.
I løbet af 2022 var der godt 3,5 millioner visninger på foreningens reality-tv med live-optagelser fra havørnereden på Lolland.
Der er ofte sidegevinster forbundet med at klikke ind på ØrneTV. Ofte opholder dådyr sig under havørnens rede, og nær redetræet færdes jævnligt Exmoor-ponyer, der er det nærmeste man kommer vildheste i den danske.
Kontakter
Kim SkelmoseLeder af Projekt ØrnDansk Ornitologisk Forening (DOF) / BirdLife Danmark
Tlf:27 73 40 70gestaltskelmose@gmail.comLinks
Følg pressemeddelelser fra DOF BirdLife
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DOF BirdLife
Danmarks bestand af havørne nærmer sig 200 ynglepar7.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
186 par havørne har i år fået 231 unger på vingerne. Det er det højeste antal unger på en ynglesæson, der er registreret af de mange frivillige redekoordinatorer i DOF BirdLifes Projekt Ørn, som året rundt holder øje med havørnene og bestandens udvikling.
Skestorke har ynglet i Kattegat i verdens nordligste kolonier16.9.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et rekordstort antal på knap 700 skestorke har ynglet i otte kolonier i Danmark i 2025. Stenøerne Nordre Rønner ved Læsø og Deget ved Frederikshavn er nye ynglelokaliteter for den eksotiske skestork, der i takt med klimaændringer udvider sin udbredelse nordpå. På DOFbasen kan man se, hvor flokke af skestorke holder til netop nu, inden de forlader Danmark og trækker mod sydligere vådområder.
Masseturisme og vindsport truer Vadehavets fugle11.9.2025 06:30:00 CEST | Nyhed
På papiret ser det godt ud i Vadehavet, der er nationalpark og vildtreservat, og hele området er på UNESCOs liste over verdensarv på grund af sine fugle- og naturværdier. I praksis kniber det dog med at beskytte de fugle, der er afhængige af Vadehavet som spisekammer og rasteplads. Øget turisme er sammen med vindsport en stigende trussel mod sårbare fuglearter. Der er brug for en opstramning af Vadehavsbekendtgørelsen, så kysterne bliver opdelt i zoner, hvor turisme er adskilt fra fugleflokke, mener DOF BirdLife. Netop nu opholder Europas største flokke af dværgterner, splitterner og Danmarks bestand af hvidbrystede præstekraver sig på Rømø og Fanø, men de skræmmes af vindsport og turisme på strandene.
September sensation: Blå glente-par forbereder sig på at yngle i Danmark9.9.2025 10:12:12 CEST | Nyhed
I omkring en uge har et par blå glenter holdt til i et åbent landskab ved Aulum i Vestjylland. De ekstremt sjældne rovfugle har parret sig gentagne gange, og alt tegner til, at fuglene vil yngle trods det sene tidspunkt af året. Det er første gang i Danmark, at blå glente etablerer territorium.
Jagt gør vandfugle i Danmark mere sky, end de er i andre lande29.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jagtsæsonen starter d. 1. september: Danske andefugle og gæs flygter på 10-12 gange så lange afstande, som de gør i lande med ingen eller kun lidt jagt på vandfugle. Det dokumenterer flere end 8.100 målinger af fugles flugtafstand, som er udført verden over, oplyser DOF BirdLife
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum