
Lif: Nye tal om alternative aftaler viser muligheder og udfordringer sort på hvidt.
Amgros fremlægger et indblik i udviklingen af alternative aftaler. Det er positivt og kan styrke dialogen om muligheder og ikke mindst barrierer, mener Lif.

Som et nyt tiltag er Amgros begyndt at offentliggøre tal for udviklingen af alternative aftaler – fx hvor mange anmodninger virksomhederne har indsendt, hvor mange aftaler der indgås, og hvad årsagerne er til, at nogle anmodninger ikke bliver til noget.
Det er et positivt tiltag, mener Louise Broe, politisk chef for sygehusmedicin i Lif:
”Det er en god ting, at der nu bliver fremlagt flere tal om alternative aftaler – både antal ansøgninger og årsager til, at nogle ansøgninger ikke udmønter sig i en aftale – når nu der er bred enighed om hos de forskellige aktører, fra patienter, klinikere, industri, Amgros og Medicinrådet, at det er et område, man gerne vil styrke.”
Ifølge Louise Broe kan de nye data bidrage til en mere kvalificeret dialog: ”Når vi får fakta på bordet, kan det styrke drøftelsen af muligheder og barrierer for alternative aftaler og sige noget om, hvad efterspørgslen egentlig er fra industrien.”
37 anmodninger – 10 aftaler indgået
Fra 2021 til 2024 har virksomheder søgt om en alternativ aftale 37 gange. Det er der kommet 10 alternative aftaler ud af.
”I Lif vil vi ikke lægge skjul på, at vi godt kunne ønske, at netop det tal var højere. Opgaven er nu, at industrien, Amgros og Medicinrådet fortsætter dialogen og i fællesskab får fjernet nogle af de barrierer, der er for at indgå alternative aftaler.”
Tallene viser en markant stigning i antallet af anmodninger i de seneste to år, med sammenlagt 25 anmodninger i 2023 og 2024, sammenlignet med 12 i de to foregående år.
”Der er altså stor efterspørgsel hos virksomhederne. Og det skyldes jo, at de ser alternative aftaler som et redskab til at sikre patienterne hurtigere adgang til ny og innovativ behandling, fordi der kan aftales en risikodeling, der håndterer eventuelle usikkerheder i forbindelsen med, at et helt nyt lægemiddel tages i brug,” siger Louise Broe.
Hvorfor bliver aftaler afvist?
Hovedårsagen til, at alternative aftaler bliver afvist er, at lægemidlet ikke bliver anbefalet til standardbrug af Medicinrådet. Det sker i 33 procent af tilfældene.
”Det er meget ærgerligt, at arbejdet for at skrue en aftale sammen, der skal håndtere usikkerhed ved fx langsigtet effekt, relevant patientpopulation eller budgeteffekt ikke fører til en anbefaling om at kunne tage lægemidlet i brug”, siger politisk chef for sygehusmedicin Louise Broe.
Hun mener, at det er værd at undersøge årsagerne til det:
"Skyldes det, at virksomheden, Amgros og Medicinrådet ikke har håndteret de rette usikkerheder i dialogen om en alternativ aftale? Bliver baggrunden for aftalen og dens måde at håndtere usikkerheder på ikke præsenteret godt nok for Rådet? Eller er der andre faktorer på spil? Det er vigtigt at få afklaret og løst."
En anden problemstilling er de konkurrencemæssige forhold, som betyder, at 18 procent af forslag til aftaler afvises, forklarer Louise:
”Alle leverandører skal stilles lige i konkurrencen – det er en grundforudsætning. Derfor foreslår Lif, at vi bliver bedre til at se ind i innovative udbud, som kan indeholde nogle af de samme elementer som alternative aftaler, men hvor flere leverandører kan byde ind. Dermed vil innovative udbud på samme måde som alternative aftaler sikre hurtig adgang til behandling og risikodeling mellem virksomhed og det offentlige, hvis der er usikkerhed i evidensgrundlaget.”
Kontakter
Marie Grabow WestergaardKommunikationschefLif
Tlf:+45 23 10 57 14mgw@lif.dkOm Lægemiddelindustriforeningen
Lif er brancheorganisation for de forskende danske og udenlandske lægemiddelvirksomheder i Danmark. Fællesnævneren er, at Lifs medlemmer alle udvikler nye innovative lægemidler til forebyggelse og behandling.
Når forskning, udvikling og innovation omsættes i sundhed, vækst, arbejdspladser og velstand er det til gavn for hele det danske samfund.
Lif arbejder derfor for, at foreningens medlemmer kan forske, udvikle, producere, markedsføre, distribuere og informere om nye og bedre lægemidler.
Følg pressemeddelelser fra Lif Lægemiddelindustriforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lif Lægemiddelindustriforeningen
Lif: Ros til dansk EU-formandskab for at lande svære forhandlinger11.12.2025 08:40:36 CET | Pressemeddelelse
En ny aftale om EU’s lægemiddelpakke er markant bedre end det oprindelige forslag, og ifølge Lif er der grund til at rose den danske regerings store indsats for at begrænse forringelserne af industriens rammevilkår og Europas konkurrenceevne.
Vaccinerevolutionen er i gang: Er vi klar?8.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er lige nu næsten 300 nye vacciner under udvikling på verdensplan, og næste generation af vacciner kan få afgørende betydning for vores fremtid, hvis vi er klar til at gribe mulighederne, lyder det fra Lægemiddelindustriforeningen, Lif.
Lif til regeringen: Husk at spillereglerne er ændret for medicinalindustrien4.12.2025 14:30:56 CET | Pressemeddelelse
Regeringens økonomiske redegørelse tegner et positivt billede af dansk økonomi de kommende år, men det er vigtigt ikke at undervurdere de udfordringer, som medicinalindustrien står overfor lige nu, lyder opfordringen fra Lif.
Thomas Senderovitz bliver ny koncernchef i Lif2.12.2025 09:14:01 CET | Pressemeddelelse
Bestyrelsen i Lægemiddelindustriforeningen, Lif, har udnævnt Thomas Senderovitz som ny koncernchef. Han tiltræder stillingen den 12. januar.
Lif mener: Uforsvarligt at tillade køb af medicin fra lande uden for EU21.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringens forslag om at lovliggøre, at privatpersoner kan købe medicin fra lande uden for EU, sker på bekostning af patientsikkerheden, mener Lif.