Ny skoleleder på Lyreskovskolen: ”Jeg vil have en skole, der summer af fællesskab, nysgerrighed og lyst til at lære”
3.3.2025 14:48:10 CET | Aabenraa Kommune | Pressemeddelelse
Fra 1. april tiltræder 44-årige Allan Jensen som ny skoleleder på Lyreskovskolen efter halvandet år som fællesleder i Hovslund Børneunivers.

Når Allan Jensen 1. april træder ind ad dørene på Lyreskovskolen som ny skoleleder, er det ikke bare med en ambition om at videreføre skolens stærke faglighed – han vil også styrke fællesskabet.
- Jeg vil have en skole, der summer af fællesskab, nysgerrighed og lyst til at lære. En skole er ikke bare et sted, hvor vi lærer fra bøgerne. Det er et sted, hvor vi lærer sammen. Jeg ser frem til at møde elever, forældre og personale og til at skabe et endnu stærkere fællesskab omkring det at lave en god skole for alle børn i området, siger Allan Jensen, og understreger vigtigheden af et inkluderende miljø på en skole som Lyreskovskolen:
- Overgange kan være udfordrende for alle, og derfor er det afgørende at skabe en skole, hvor samvær og fællesskab er en kerneværdi. På Lyreskovskolen skal vi arbejde målrettet for at sikre trygge og sammenhængende overgange – både fra vores daginstitution til skole og fra 9. klasse til ungdomsuddannelse, men også for de elever, der efter 6. klasse starter hos os fra en fødeskole. Vi vil skabe et fællesskab, hvor alle føler sig velkomne og bliver en del af skolens liv og fællesskab fra dag ét.
Allan Jensen kommer fra en stilling som øverste leder i Hovslund Børneunivers, hvor han de seneste halvandet år har arbejdet med både skole- og dagtilbud. Tidligere har han været afdelingsleder på Kongehøjskolen, og den brede ledelseserfaring var en af de ting, der overbeviste et enigt ansættelsesudvalg om, at de havde fundet den rette kandidat.
- Allan kommer med en stærk ledelseserfaring, både fra Kongehøjskolen og som øverste leder af et børneunivers, hvor han har arbejdet med en bred vifte af opgaver inden for både ledelse og administration. Han har flair for at bygge bro mellem skole og dagtilbud, og han er en leder, der både kan sætte retning, skabe fællesskab og lytte til dem omkring sig. Jeg er sikker på, at han er den rette til at skabe gode børne- og ungefællesskaber på Lyreskovskolen og til at møde den elev- og forældregruppe, vi har i skoledistriktet, siger skolechef, Jens Boddum.
Allan Jensen bor i Bredebro i Tønder Kommune med sin kone og deres to børn. I sin fritid hygger han med sin familie og spiller badminton.
Kontakter
Allan Jensen
Kommende skoleleder, Lyreskovskolen
Tlf.: 73 76 89 19
E-mail: allj@aabenraa.dk
Jens Grevsen Boddum
Skolechef, Aabenraa Kommune
Tlf.: 20 52 85 21
E-mail: jgb@aabenraa.dk
Jonas Fievé
Kommunikationskonsulent, Aabenraa Kommune
Tlf.: 24 91 79 28
E-mail: jfie@aabenraa.dk
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE: * Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge. * Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune øver beredskab og lancerer beredskabshjemmeside14.9.2026 09:29:11 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 140 ledere i Aabenraa Kommune har i fredags gennemført en stor beredskabsøvelse sammen med Styrelsen for Samfundssikkerhed. Samtidig går Aabenraa Kommune i luften med en ny del af hjemmesiden, som er henvendt til borgernes forberedelse og rustning til eventuelle beredskabshændelser.
Aabenraa Kommune går tilbage i Dansk Industris erhvervsundersøgelse2.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industris årlige erhvervsvenlighedsundersøgelse blandt landets kommuner placerer Aabenraa Kommune som nummer 42. Det er et fald på 23 pladser fra sidste års måling. På især Infrastruktur og Energi går Aabenraa Kommune dog frem, lige som der også er positive besvarelser på de mere objektive og statistiske indikatorer af undersøgelsen.
Budget 2027: Fokus på driften1.9.2026 11:29:23 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 1. september præsenterede og underskrev repræsentanter fra et enigt Byråd budgetforliget for Budget 2027. Budgettet viderefører de seneste års investeringer i fremtidens velfærd, lige som det understøtter Aabenraa Kommunes kommuneplanstrategi Det Gode Liv 2039.
Aabenraa Kommune blandt de bedste på dagtilbud27.8.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En landsdækkende undersøgelse foretaget af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Børne-, Ældre- og Boligministeriet og Kommunernes Landsforening placerer Aabenraa Kommune som nummer 14 hvad angår forældres generelle tilfredshed med dagtilbuddene i kommunen. Undersøgelsen viser en høj grad af tilfredshed med trivsel og tryghed.
Klimadagen 2026 med lopper og klimapris10.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aabenraa Kommunes Klimadag finder i år sted 3. oktober i Arena Aabenraa. Her vil der være loppemarked hvor unge sælger deres brugte tøj, mens der også skal kåres en vinder af Klimaprisen 2026. Det er fjerde gang, at kommunen arrangerer Klimadagen og uddeler Klimaprisen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum