Tatoveringer kan hænge sammen med øget kræftrisiko

Der ligger ofte mange overvejelser bag det at få en tatovering.
Men der er noget, de fleste glemmer at tænke på.
Nemlig hvad tatoveringen kan få af betydning for helbredet på længere sigt. For hvad sker der med blækket i tatoveringen?
Bliver det hele i huden, hvor man kan se det – eller vandrer det videre i kroppen?

Forskning har vist, at tatoveringsblæk ikke kun forbliver dér, hvor det bliver indført. Partikler fra blækket kan vandre til lymfeknuderne, hvor de ophobes.

Forskere fra Institut for Sundhedstjenesteforskning og Klinisk Institut på Syddansk Universitet (SDU) samt Universitet i Helsinki har undersøgt, om det kan have helbredsmæssige konsekvenser. Ved hjælp af data fra danske tvillingepar har de fundet, at tatoverede personer oftere får diagnosticeret hud- og lymfekræft sammenlignet med ikke-tatoverede.

Blækpartikler i kroppen kan påvirke immunforsvaret

Lymfeknuderne er en vigtig del af immunforsvaret, da de hjælper med at bekæmpe infektioner og filtrere skadelige stoffer fra kroppen. Når tatoveringsblæk trænger ind i huden, bliver en del af det optaget i lymfeknuderne.

Forskerne er særligt bekymrede for, at tatoveringsblæk kan fremkalde kronisk inflammation i lymfeknuderne, hvilket over tid kan føre til unormal cellevækst og øget risiko for kræft.

-Vi kan se, at blækpartiklerne samler sig i lymfeknuderne, og vi mistænker, at kroppen opfatter dem som et fremmedlegeme, forklarer Henrik Frederiksen, overlæge i hæmatologi ved Odense Universitetshospital og klinisk professor ved SDU.

 -Det kan betyde, at immunforsvaret konstant forsøger at reagere på blækket, og vi ved endnu ikke, om denne vedvarende belastning kan svække lymfeknudernes funktion eller have andre sundhedsmæssige konsekvenser.

Sammenhængen er svær at undersøge, da kræft ofte udvikler sig over mange år. Det betyder, at eksponering i ungdommen måske først fører til sygdom flere årtier senere, hvilket gør det vanskeligt at måle en direkte effekt​.

Tvillingedata giver en unik mulighed for at studere sammenhængen

Studiet er baseret på data fra Den Danske Tvilling Tatoveringskohorte, hvor forskerne har oplysninger fra flere end 5.900 danske tvillinger. Ved at sammenligne tatoveringsmønstre med kræftdiagnoser har de fundet en øget forekomst af både hud- og lymfekræft blandt tatoverede​.

-Det helt unikke ved vores tilgang er, at vi kan sammenligne tvillingepar, hvor den ene har kræft, men hvor de ellers deler mange genetiske og miljømæssige faktorer, siger Jacob von Bornemann Hjelmborg, professor i biostatistik ved SDU.

-Det giver os en stærkere metode til at undersøge, om tatoveringer i sig selv kan have betydning for kræftrisikoen.

Størrelsen af tatoveringer har betydning

Resultaterne viser, at sammenhængen mellem tatoveringer og kræft er tydeligst hos personer med store tatoveringer – defineret som større end en håndflade. Raten for lymfekræft er næsten tre gange højere for gruppen med store tatoveringer sammenlignet med dem uden tatoveringer. Denne rate (nærmere betegnet ’hazard rate’) tager højde for alder, tidspunktet for tatovering og hvor længe personerne er blevet fulgt i studiet. 

- Det kan tyde på, at jo større en tatovering er, og jo længere man har haft den, desto mere blæk ophobes i lymfeknuderne. Graden af indvirkning på immunsystemet bør undersøges yderligere, så vi bedre kan forstå de mekanismer, der er på spil, siger Signe Bedsted Clemmensen, adjunkt i biostatistik ved SDU.

 En anden undersøgelse fra Den Danske Tvilling Tatoveringskohorte viser, at tatoveringer bliver stadig mere udbredte. Forskerne vurderer, at fire ud af ti kvinder og tre ud af ti mænd vil være tatoverede, når de fylder 25 år​.

Sammenhængen mellem tatoveringer og lymfekræft er også set i et uafhængigt svensk studie fra 2024.

Er nogle blækfarver værre end andre?

Tidligere forskning har antydet, at visse farvestoffer i tatoveringsblæk kan være mere problematiske end andre.

-I vores studie kan vi ikke se en tydelig sammenhæng mellem kræftforekomst og specifikke blækfarver, men det betyder ikke, at farven er uden betydning. Vi ved fra andre studier, at blæk kan indeholde potentielt skadelige stoffer, og for eksempel giver rødt blæk oftere allergiske reaktioner. Det er et område, vi gerne vil undersøge nærmere, siger Signe Bedsted Clemmensen​.

Hvad er næste skridt?

Forskerne planlægger nu at undersøge, hvordan blækpartikler påvirker lymfeknudernes funktion på molekylært niveau, samt om nogle typer af lymfekræft er mere relateret til tatoveringer end andre.

-Vi vil gerne forstå de biologiske mekanismer bedre – hvad sker der i lymfeknuderne, når de udsættes for blækpartikler gennem årtier? Det kan hjælpe os med at vurdere, om der er en reel sundhedsrisiko, og hvad vi eventuelt kan gøre for at mindske den, afslutter Signe Bedsted Clemmensen​.

Læs den videnskabelige artikel om studiet her: https://rdcu.be/d6xU9

Fakta: Hvor mange danskere har tatoveringer?

Ifølge Miljøstyrelsen (2017) har ca. 600.000 danskere en tatovering – svarende til ca. 14 % af befolkningen.

En undersøgelse fra 2021 viser, at 30-40 % af danskere under 35 år har en tatovering.

Forskerne bag Den Danske Tvilling Tatoveringskohorte vurderer, at 4 ud af 10 kvinder og 3 ud af 10 mænd vil være tatoverede, når de fylder 25 år​. Link til artikel: https://rdcu.be/d8jsH

På verdensplan har tatoveringer været stigende i popularitet de sidste 30 år, især blandt unge og kvinder.

Fakta: Forekomst af hud- og lymfekræft i Danmark 

7.321 nye diagnosticerede med hudkræft i 2018-2022.

1.686 nye diagnosticerede med lymfekræft i 2018-2022.

5-års overlevelsen for hudkræft er 94-98%.

5-års overlevelsen for lymfekræft er 80-95%.
(kilde: NORDCAN)

Fakta: Den Danske Tvilling Tatoveringskohorte

•  Oprettet for at undersøge sammenhængen mellem tatoveringer og kræft.

•  Bygger på spørgeskemasvar fra 5.900 danske tvillinger.

•  Kortlægger både tatoveringsadfærd og forekomsten af hud- og lymfekræft hos tatoverede.

•  Bruger en unik metode, hvor tvillinger sammenlignes for at adskille genetiske faktorer fra miljøpåvirkninger.

•  Linket til Cancerregisteret for at analysere kræftforekomst blandt deltagerne.