Red Barnet: Amerikansk bistandstop får katastrofale konsekvenser for millioner af børn i verdens fattige og konfliktramte lande
USA’s beslutning om at stoppe livsvigtig bistand vil få katastrofale konsekvenser for børn og deres familier i en række af lande i verden, hvor børns behov aldrig har været større. Organisationen forventer at skulle afskedige omkring 2300 medarbejdere globalt.

”Vi er rystede over meldingen om, at den amerikanske regering vil opsige stort set alle sine bistandskontrakter. Det bringer millioner af børn og familiers liv i fare i verdens mest skrøbelige, fattige og konfliktramte lande. Det sker på et tidspunkt, hvor børns humanitære behov er enorme,” siger Marianne Kress, International direktør i Red Barnet.
Mere end 40 lande i Afrika, Asien, Latinamerika, Europa og Mellemøsten er blevet ramt af det pludselige stop for størstedelen af støtten til humanitært arbejde og til udviklingsbistanden. Det truer nu sundheds-, ernærings- og uddannelsesprogrammer for millioner af børn verden over. Og det forventes også, at tusindvis af hjælpearbejdere vil blive afskediget.
”Beslutningen vil få konsekvenser for verdens allermest sårbare børn og familier, der lever i områder med dyb fattigdom, krige og katastrofer. Børn og voksne vil miste adgang til mad, vand og medicin. Hospitaler risikerer at lukke, ikke at have de rette forsyninger eller miste adgang til strøm, der holder livsnødvendigt udstyr som f.eks. respiratorer og kuvøser i gang. Piger og kvinder vil miste adgang til beskyttelse mod vold og overgreb, og mange børn risikerer ikke længere at have mulighed for at komme i skole.”
Arbejder på højtryk for at finde løsninger
Red Barnet har anslået, at mellem 8-12 millioner mennesker, der modtager støtte fra organisationen globalt, vil blive påvirket – i en tid, hvor omkring hvert 11. barn på verdensplan har brug for humanitær hjælp. Midlerne fra USAID udgør cirka 25 procent af den globale Save the Children-bevægelses samlede økonomi.
”Vi gør alt, hvad vi overhovedet kan for at finde løsninger og tilpasse os, så vi kan holde vores arbejde i gang og holde hånden under så mange børn og familier, som overhovedet muligt,” siger Marianne Kress.
Save the Children, som arbejder i omkring 115 lande verden over, står med et hidtil uset hul i sin finansiering og er gået i gang med at gennemføre besparelser. Samtidig arbejder organisationen for at finde andre finansieringskilder for at kunne fortsætte det livsvigtige arbejde.
2300 medarbejdere forventes afskediget
Save the Children International, som er den globale operative del, der er ansvarlig for at gennemføre udviklingsprogrammer og humanitære indsatser, melder, at man på nuværende tidspunkt forventer, at omstruktureringer og lukning af fem kontorer rundt omkring i verden vil påvirke op mod 2.300 medarbejdere. De fem landekontorer, der skal lukkes, er Sri Lanka, Polen, Brasilien, Georgien og Liberia. Derudover opsiges en lang række kontrakter med partnerorganisationer i andre lande øjeblikkeligt.
Det amerikanske bistandsstop vil her og nu få konsekvenser for børn, hvis behov aldrig har været større på grund af en kombination af konflikter, klimaforandringer og stigende ulighed. Det sker på et tidspunkt, hvor flere regeringer reducerer bistandsbudgetterne og det internationale samarbejde. Senest har den britiske regering annonceret, at den vil skære mærkbart i bistanden.
”Vi opfordrer indtrængende til, at den amerikanske regering genovervejer beslutningen. Samtidig appellerer vi til, at regeringer, EU, fonde, erhvervsliv og civilsamfund nu holder fast og står sammen for at slå ring om verdens fattigste børn og voksne,” siger Marianne Kress.
Kontakter
Laurids Bæk SimonsenPressechef
Tlf:2283 3692labs@redbarnet.dkOm Red Barnet
Red Barnet arbejder i Danmark og flere end 120 andre lande. Vi redder børns liv. Vi beskytter og styrker dem. Vi kæmper for deres rettigheder. Vi er Save the Children – verdens førende uafhængige organisation for børn.
Red Barnet yder nødhjælp og forebygger katastrofer. Vi bekæmper vold, overgreb og mobning. Vi sikrer skolegang, opbygger fællesskaber og styrker børns modstandskraft. Vi arbejder politisk for de dårligst stillede børn og skaber debat om børns livsvilkår.
Følg pressemeddelelser fra Red Barnet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Red Barnet
Red Barnet: Ny lovgivning styrker markant kampen mod seksuelle krænkelser af børn online27.5.2025 13:23:56 CEST | Pressemeddelelse
Folketinget har den 27. maj 2025 vedtaget at skærpe kriminaliseringen af seksuelt krænkende billed- og videomateriale med børn. Opdateringen af straffeloven er et afgørende fremskridt for børnebeskyttelsen, mener Red Barnet, hvis anbefalinger danner grundlaget for, at Danmark nu styrker kampen mod seksuelt krænkende materiale med børn.
Red Barnet i ny undersøgelse: Vi er ikke gearet til at hjælpe børn godt nok, hvis vi bliver ramt af en katastrofe13.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Børns behov fylder alt for lidt i Danmarks samlede kriseberedskaber, viser ny kortlægning. I en tid med et markant øget trusselsbillede skal vi gøre mere for at hjælpe børn – både før, under og efter en krise eller katastrofe. Derfor præsenterer Red Barnet en række anbefalinger til at styrke fokus på børns behov i Danmarks samlede kriseberedskab.
Ny rapport: Klimaforandringerne fører til, at millioner af børn vil opleve ekstrem varme og flere voldsomme naturkatastrofer7.5.2025 17:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning viser, at temperaturstigninger som følge af de menneskeskabte klimaforandringer vil have voldsomme konsekvenser for børn verden over. Uden øjeblikkelig handling vil millioner af børn opleve ekstrem varme og flere og voldsommere naturkatastrofer. Vi skal udfase brugen af fossile brændstoffer, mener Red Barnet.
Red Barnet: Langt flere børn og unge søger hjælp efter deling af intime billeder28.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
SletDet Rådgivningen i Red Barnet har i 2024 hjulpet rekordmange børn og unge, der har været udsat for digitale krænkelser. At få delt intime eller private billeder uden samtykke er den problemstilling, som flest har henvendt sig om – 40 procent flere end året før. På få år er der sket en tredobling i, hvor mange børn og unge i Danmark der får delt deres private eller intime billeder. Udviklingen kalder på handling, lyder det fra Red Barnet: Techgiganterne må tage ansvar for deres platforme, og børn og unge skal have mere viden om at passe på sig selv og andre online.
Sådan taler du med dit barn om trusler mod Danmark11.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er afgørende, at vi som samfund gør mere for at hjælpe børn med at afkode og forstå konsekvenserne af det meget alvorlige risiko- og trusselsbillede, som Styrelsen for Samfundssikkerhed udgav i går.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum