Manglende beskyttelse af drikkevandet skal hamres igennem

Beskyttelsen af drikkevand skal være langt mere konsekvent, hvis den skal virke. Det mener DANVA, der er utilfreds med, at loven om boringsnære beskyttelsesområder efter deadline kun har ført til aftaler om sprøjteforbud i ca. 30 pct. af dem.

”Det er pinligt, at drikkevandsbeskyttelsen i de boringsnære områder ikke er i mål, som det er bestemt af loven. Vi gik med til en forlængelse af fristen på et år, og nu kan man så heller ikke overholde den ramme. Det er jo det rene vilde vesten, når lovgivning ikke er nok til at beskytte danskernes drikkevand mod pesticider og kemikalier,” siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.

En opgørelse fra GEUS viser, at der i 2024 blev fundet pesticidrester i over halvdelen af de testede drikkevandsboringer. Niveauet af pesticidrester lå i 14,1 pct. af tilfældene over grænseværdien, hvilket er en stigning i forhold til året før, hvor det var 11,9 pct.

Tallene bekymrer DANVA.

”Det er helt afgørende, vi får beskyttet vores grundvand, der hvor vi indvinder det til drikkevand,” siger Carl-Emil Larsen. 

Han mener, at miljøminister, Magnus Heunicke, som lovejer er forpligtet til at sørge for, at loven om BNBO bliver efterlevet.

”Ministeren skal hamre loven igennem. Vi kunne selvfølgelig foreslå, at man skifter spor for at lave en ny proces, hvor det er staten, der kommer med et generelt sprøjteforbud i BNBO. Men at afbryde så tæt på mål og foreslå et nyt arbejde med politiske drøftelser, lovproces og så videre vil kun forsinke beskyttelsen af drikkevandet endnu mere end ved at presse på for at få den nuværende lov til at virke,” siger Carl-Emil Larsen, der ikke vil sætte ord på, hvilke virkemidler, ministeren skal tvinge loven igennem med for at få påbud om sprøjteforbud i BNBO.   

”Det er staten, der kender praksis for, hvad man gør, hvis love ikke bliver efterlevet. Vi mener, det er op til ministeren at hamre loven igennem, og så er det staten, der ved, hvilke sanktioner, som skal anvendes,” siger Carl-Emil Larsen.

Han mener, processen med BNBO også skal bruges til at høste vigtige erfaringer, som skal aktiveres i arbejdet med Grøn Trepart.

”Et af de vigtige læringspunkter, vi har fra processen med BNBO, er, at der bliver brugt alt for meget ’bør og ’kan’ og alt for lidt ’skal’ i den lovgivning, der skal beskytte drikkevandet. Det skal laves om, for det har været en af de vigtigste årsager til forsinkelsen og vi ikke er kommet i mål. Den læring skal bruges i forbindelse med udmøntningen af Grøn Trepart, som bør styres af meget mere ’skal’ for at komme til at virke,” siger Carl-Emil Larsen og fortsætter:

”Udtagningen af det historisk store landbrugsareal kan ikke kun ske ved hjælp af frivillighed. Det samme kan man sige om den lokale forankring, som vi har set det med BNBO. Der skal være et overordnet ophæng for at få fremdrift.”

De boringsnære arealer dækker et område på ca. 0,5 pct af landets areal. DANVA kæmper i forbindelse med Grøn Trepart på at få beskyttet drikkevandet i ca. 200.000 hektar, hvilket svarer til ca. 5 procent af Danmark.