Foredrag om Flora Danica i anledning af Womens’ Week på Koldinghus
28.2.2025 15:55:09 CET | Den Kongelige Samling | Pressemeddelelse
Koldinghus inviterer 4. marts i samarbejde med Women's Week og Folkeuniversitetet til foredrag om Flora Danica-stellets historie, fortalt fra en række bemærkelsesværdige kvinders perspektiv. Kunsthistoriker og kulturformidler Helle Solhøj vil dykke ned i stellets farverige historie og præsentere fortællingerne om nogle af de kvinder, der har været med til at forme det.

Til foredraget, der finder sted på Koldinghus 4. marts i anledning af Women’s Week Kolding, vil Helle Solhøj, kunsthistoriker og kulturformidler, tage publikum med på en rejse gennem Flora Danica-stellets historie. Foredraget vil fokusere på de bemærkelsesværdige kvinder, der har spillet en central rolle i stellets tilblivelse og udvikling. Blandt disse kvinder er tegneren Johanne Seizberg, der farvelagde kobberstikkene i botanikværket Flora Danica fra 1760’erne, og Enkedronning Juliane Marie, der var dybt engageret i oprettelsen af Den Kongelige Danske Porcelænsfabrik i 1775, hvor Flora Danica-taffelservicet blev produceret fra omkring 17891.
Stellet debuterede på et kongeligt bord ved Christian 7.s fødselsdagstaffel i 1803, hvor Kronprinsesse Marie sad ved Kongens side. Fra nutiden hører vi om en grevindes bordopdækning med Flora Danica og om designere, der bærer arven fra Flora Danica ind i fremtiden.
Foredraget er arrangeret i samarbejde med Folkeuniversitetet i forbindelse med Women’s Week Kolding.
Læs mere om foredraget her: https://www.kongernessamling.dk/koldinghus/post/foredrag-kvinder-rundt-om-flora-danica
PRAKTISK INFO
Hvornår: Tirsdag 4. marts 2025 kl. 17.00-18.45
Hvor: Koldinghus
Pris: 200 kr. | Gratis for studerende | 100 kr.
Om ”FLORA DANICA – Verdens Vildeste Stel”
Foredraget finder sted i forbindelse med udstillingen "FLORA DANICA – Verdens Vildeste Stel" på Koldinghus. Udstillingen præsenterer det originale Flora Danica-stel, der er verdens bedst bevarede pragt-stel fra 1700-tallet, og som spiller en central nøgle til forståelsen af oplysningstidens Danmark. Udstillingen udfolder historien om stellets tilblivelse og de mange myter og storpolitiske dramaer, der omgiver det.
Læs mere om udstillingen her: https://www.kongernessamling.dk/koldinghus/flora-danica/
Billeder
Om Kongernes Samling
Kongernes Samling er organisationen bag Amalienborgmuseet, Christiansborg Slot, Eremitageslottet, Koldinghus og Rosenborg Slot. Vi formidler monarkiets historie på vores fem slotte gennem udstillinger, events og vores enestående samling af malerier, møbler, klædedragter, kroner, kronjuveler og andre kulturskatte, som har tilknytning til den danske kongefamilie fra Christian 4.s regeringstid til i dag.
Følg pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
Pernille Rosendahl, Oh Land og Bisse overrasker med hemmelige koncerter på Rosenborg Slot9.9.2026 15:09:20 CEST | Pressemeddelelse
Til efteråret inviterer Den Kongelige Samling til tre hemmelige koncerter på Rosenborg Slot. Publikum ved ikke, hvilken af de tre markante danske kunstnere, der står på programmet, før musikken begynder at strømme op gennem de 400 år gamle lydkanaler i slottets Vinterstue.
Nyt kapitel for Rosenborg Slot: Vinder af arkitektkonkurrence om Rigets Skatkammer fundet31.8.2026 05:54:26 CEST | Pressemeddelelse
Rosenborg Slot får et nyt underjordisk skatkammer, moderne publikumsfaciliteter og en delvis genskabelse af den historiske voldgrav. Nu har et bedømmelsesudvalg udpeget AART som vinder af arkitektkonkurrencen om Rigets nye skatkammer.
Inger Exner fylder 100 år 20. august: Koldinghus hylder arkitekterne bag en af Danmarks mest markante restaureringer19.8.2026 18:02:01 CEST | Pressemeddelelse
Koldinghus markerer 100-året for Inger og Johannes Exners fødsel med en hyldest til arkitekterne bag en af Danmarks mest bemærkelsesværdige restaureringer.
Amalienborgmuseet åbner Dronning Alexandrines salon 3. juli (Bemærk ny åbningsdato)25.6.2026 15:16:05 CEST | Pressemeddelelse
Fra fredag 3. juli kan man træde ind i det nye kabinet på Amalienborgmuseet, hvor Den Kongelige Samling udfolder fortællingen om Dronning Alexandrine og en skelsættende epoke, der havde stor betydning for det moderne kongehus.
Jubilæum på Rosenborg Slot: 125 år med offentlig adgang22.6.2026 07:35:15 CEST | Pressemeddelelse
22. juni 1901 fik Rosenborg Slot faste åbningstider og blev tilgængeligt for alle mod betaling. Selvom der havde været offentlig adgang til slottet på særlige betingelser siden begyndelsen af 1800-tallet, markerer nyordningen i 1901 starten på Rosenborg som et moderne museum. I dag besøger mere end en halv million gæster hvert år det historiske slot, som drives af Den Kongelige Samling og blandt andet huser de danske kronjuveler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

