Beboere takker nej til fjernvarme i Ødsted, Jerlev og Nr. Vilstrup
3.3.2025 08:12:30 CET | TREFOR | Pressemeddelelse
Mangel på interesse fra områdets beboere får Vejle Kommune og TREFOR Varme til at stoppe fjernvarmeprojektet sydvest for Vejle.

Der kommer ikke fjernvarme i Ødsted, Jerlev og Nr. Vilstrup sydvest for Vejle. Det står klart, efter TREFOR Varme og Vejle Kommune har bedt områdets beboere tilkendegive, om de er interesserede i at få fjernvarme.
”Vi kan derfor meddele, at vi ikke går videre med et fjernvarmeprojekt i Ødsted, Jerlev og Nr. Vilstrup. Interessen hos beboerne er ikke stor nok til, at det er realistisk, at vi kan gennemføre udrulningen af fjernvarme, og derfor stopper projektet nu,” siger Kristian Rasmussen, varmeforsyningschef i TREFOR Varme.
På et velbesøgt informationsmøde i januar fortalte TREFOR Varme om fjernvarmeprojektet. Herefter skulle beboerne tilkendegive, hvis de var interesserede i at modtage et reelt tilbud på etablering af fjernvarme.
Da langt under de påkrævede 60 % af beboerne har tilkendegivet interesse for få fjernvarme, kan TREFOR Varme ikke gå videre med projektet.
Beslutningen betyder, at Ødsted, Jerlev og Nr. Vilstrup ikke længere fremgår som et muligt kommende fjernvarmeområde. Dermed åbner det for, at beboerne i de tre landsbyer kan søge om støtte til individuel opvarmning via Energistyrelsens varmepulje.
TREFOR Varme er i færd med at udrulle fjernvarme flere steder i Trekantområdet. Blandt andet i Vester Nebel, Gravens og Almind i det nordlige Kolding.
I andre områder skal beboerne inden længe tage stilling til, om de ønsker fjernvarme.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information kontakt venligst:
Kristian Rasmussen, varmeforsyningschef i TREFOR Varme på telefon 2036 7368
Følg pressemeddelelser fra TREFOR
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TREFOR
TREFOR sænker tariffen i Trekantområdet27.3.2026 10:27:34 CET | Pressemeddelelse
Elnetselskabet TREFOR El-net justerer priserne den 1. april. Elforbruget stiger i Trekantområdet, og det er en af årsagerne til, at nettariffen sænkes, idet elnetselskabets udgifter til transport af strømmen fordeles over det samlede forbrug.
Højere forbrug giver lavere tarif på Bornholm27.3.2026 10:27:23 CET | Pressemeddelelse
Elnetselskabet TREFOR El-net Øst justerer priserne den 1. april med cirka 20 %. Det stigende elforbrug på Bornholm er med til at sænke nettariffen, idet elnetselskabets udgifter til transport af strømmen fordeles over det samlede forbrug.
Elforbruget på Bornholm slog rekord igen og igen i årets første måneder13.3.2026 08:37:39 CET | Pressemeddelelse
Både i januar og februar slog elforbruget på Bornholm rekorder. Opgørelser fra elnetselskabet TREFOR El-net Øst viser, at det samlede elforbrug på øen aldrig har været højere, og hele 17 gange siden nytår har dagsforbruget slået den tidligere rekord.
Rekordhøjt elforbrug hos TREFOR i januar 20266.2.2026 09:51:46 CET | Pressemeddelelse
I januar 2026 slog elforbruget i Trekantområdet alle rekorder. Elnetselskabet TREFOR El-nets opgørelse viser, at det samlede elforbrug i hele forsyningsområdet aldrig har været højere, og 21 gange i løbet af måneden slog dagsforbruget hos private husstande og mindre erhverv den tidligere rekord.
TREFOR har afsluttet undersøgelsen af strømafbrydelse på Bornholm3.2.2026 14:41:50 CET | Pressemeddelelse
Årsagerne til strømafbrydelsen, der ramte hele Bornholm i januar, er nu endeligt klarlagt. TREFOR El-net Øst har udbedret fejl i sikkerhedssystemer, der skulle sikre strømniveauet i søkablet mellem Sverige og Bornholm.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum