Danmarks Naturfredningsforening kræver statsligt sprøjteforbud nær drikkevandsboringer

Tilbage i 2019 indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale om, at de danske drikkevandsboringer skulle beskyttes mod pesticider. Det skete efter massivt pres fra blandt andet Danmarks Naturfredningsforening og vandværkerne. Aftalen betød, at kommunerne inden udgangen af 2022 skulle sikre lokale frivillige aftaler med lodsejerne om beskyttelse af drikkevandet, ellers skulle et generelt statsligt forbud træde i kraft. 

Men da regnebrættet blev gjort op ved udgangen af 2022, så var der kun indgået 151 aftaler, for hvad der svarer til omkring fem procent af områderne. I stedet for at indføre et generelt statsligt forbud – som der oprindelig var lagt op til i aftalen fra 2019 – så valgte miljøminister Magnus Heunicke (S) og regeringen i stedet at lancere en såkaldt ”akutplan”, som forlængede fristen for frivillige aftaler frem til 1. juli 2024 og samtidig skubbede opgaven med at indføre et sprøjteforbud ved drikkevandsboringerne væk fra staten og ud til kommunerne. 

Fristen for at kommunerne skal varsle sprøjteforbud indtræder lørdag d. 1. marts, og der er efter seks år blot opnået beskyttelse af omkring en tredjedel af drikkevandsboringerne, og kun en brøkdel af kommunerne er helt i mål med opgaven, ifølge de nyeste data fra Miljøstyrelsen. 

Præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding betegner processen som en eklatant fiasko.

- Det er et lavpunkt for dansk miljøpolitik, at man efter at have forsøgt i seks år ikke er kommet længere med beskyttelsen af drikkevandsboringer. Det er simpelthen under al kritik, og der er grund til at være meget vred over, at det politiske system hidtil har fejlet fuldstændig, når det handler om at beskytte den mest fundamentale del af vores vandforsyning, siger Maria Reumert Gjerding og fortsætter:

- Det er de allervigtigste arealer, vi kan beskytte, når det kommer til drikkevand, og man må sige nu efter seks år, at idéen om at kommunerne kan stå alene med frivillige aftaler har spillet fuldkommen fallit. Som samfund er det en kæmpe falliterklæring, at vi trods flere politiske aftaler ikke har formået at beskytte vores drikkevandsboringer, selvom arealet blot udgør en brøkdel af Danmarks samlede areal. Der er brug for, at der kommer et statsligt forbud nu, så vi får beskyttet vores drikkevand for fremtidige generationer, siger hun.

Udvid eksisterende sprøjteforbud
Danmarks Naturfredningsforening opfordrer konkret til, at regeringen og Folketinget udvider det eksisterende sprøjteforbud, der i dag gælder fra midten af vandværkernes boringer og 25 meter ud, så det i stedet vil omfatte hele BNBO-området, og hvor lodsejerne idag kan få en godtgørelse fra vandselskabet.

- Det vil sagtens kunne gennemføres i praksis, og det vil kunne indføres hurtigt. Det er nødvendigt at handle hurtigt, for sprøjtesæsonen starter snart, og hvis der ikke er indtrådt nogen beskyttelse der, så vil drikkevandsforsyningerne bliver belastet yderligere, siger Maria Reumert Gjerding.

Hun henviser samtidig til, at der tidligere er lavet statslige sprøjteforbud for at beskytte særlige områder. Tilbage i 2022 indførte den daværende regering et generelt statsligt forbud mod sprøjtning i naturbeskyttede arealer – de såkaldte paragraf 3 områder. Forbuddet blev gennemført som erstatningsfri regulering, hvor lodsejere der rammes atypisk hårdt efterfølgende kan søge om eventuel kompensation. 

- Vi ved, at mange kommuner, vandværker, jordejere og landmænd har fundet processen hidtil meget besværlig. Den her øvelse har ikke været nem for nogen, og det understreger jo blot, at strategien med at lægge det ud til kommunerne at sikre frivillige aftaler, uden at der har været en deadline med et statsligt forbud, har været forkert. Hvis vi vil beskytte vores drikkevand, så skal regeringen ind nu og sikre en statslig beskyttelse, siger Maria Reumert Gjerding.

Det er ikke mere end nogle måneder siden, at der for femte år i træk blev fundet pesticidrester i over halvdelen af de aktive drikkevandsboringer. I 2024 blev der fundet rester af pesticid i 55,7 pct. af de undersøgte boringer, viser de nyeste tal fra GEUS.

Nytteløst at gå til Ankenævn
– Vi finder hele tiden flere og flere pesticidrester i grundvandet. Og når vi ser store forekomster af pesticidrester i de øvre grundvandslag, så viser det med al tydelighed, at det vil blive endnu værre i fremtiden. Derfor er det altså bydende nødvendigt, at der nu bliver sat en stopper for sprøjtning ved drikkevandsboringer, hvis vi skal beskytte fremtidens drikkevand, siger Maria Reumert Gjerding.

Det har tidligere været fremme, at flere kommuner ikke forventede, at de ville kunne nå at varsle de sprøjteforbud, som de var blevet pålagt af regeringen. 

Miljøminister Magnus Heunicke har derfor varslet, at han vil indbringe de kommuner der overskrider deadline i loven for Ankestyrelsen. Det er dog tvivlsomt, om hvorvidt dette vil have en effekt. Fx har Faaborg-Midtfyn Kommune tidligere vurderet, at det ikke vil udløse kritik eller sanktioner fra Ankestyrelsen at overskride deadline. 

- Det er naturligvis meget bekymrende, at flere kommuner har meldt ud, at de ikke kan nå i mål inden deadline. Det er netop derfor, at der er behov for at regeringen handler hurtigt og indfører et nationalt forbud for at beskytte drikkevandet inden sprøjtesæsonen starter lige om lidt, siger, siger Maria Reumert Gjerding og fortsætter:

- Jeg er meget bekymret for, at det ikke vil have den ønskede effekt at gå til Ankenævnet, for sagsbehandlingstiden kan ende med at blive så lang, at man ikke når at beskytte drikkevandet inden den kommende sprøjtesæson. Det er prisværdigt, at ministeren gerne vil handle, men at indbringe sagerne for Ankenævnet kan vise sig at være uden reel effekt her og nu. Hvis drikkevandsboringerne skal beskyttes, så skal der gennemføres et nationalt forbud. Det kan regeringen gøre ret hurtigt, hvis den ønsker at beskytte drikkevandet, siger Maria Reumert Gjerding.

Fakta om beskyttelse af sårbare drikkevandsboringer:

• Boringsnære beskyttelsesområder, BNBO, er områder omkring drikkevandsvandboringer. BNBO er kendetegnet ved, at der er kort afstand til boringen, og der kan være øget risiko for forurening med pesticider.

• Der er ifølge Miljøstyrelsen udpeget 5.607 BNBO, som til sammen udgør et areal på 20.686 ha.  Det er vurdereret, at markarealet hvor det er nødvendigt med en indsats udgør 6232 hektar, ifølge en opgørelse fra Miljøstyrelsen. 

• 6232 hektar svarer til lidt over 0.1 procent af Danmarks samlede areal, eller et område på størrelse med ca. det samme areal som Fanø.

• Der blev indgået en aftale i 2019 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Aftalen pålagde kommunerne at lave frivillige aftaler med landmænd/lodsejere om beskyttelse af de udpegede arealer senest i 2022. 
• Ifølge den politiske aftale skulle der indføres et generelt statsligt forbud, hvis ikke kommunerne kom i mål med indsatsen ved udgangen af 2022. ” Såfremt kommunerne ikke er kommet i mål med beskyttelsen mod forurening af BNBO, er aftaleparterne enige om at gennemføre et generelt forbud mod sprøjtning i BNBO.”