Flere boligsalg og stigning i priserne
Hvis man spørger ejendomsmæglerne, forventer de, at det næste år er præget af et stort salg af især enfamiliehuse, som samtidig ser ud til at stige i pris.

Et boligmarked med flere boligsalg og en stigning i priserne. Det er, hvordan markedet kommer til at se ud, hvis man tror på, hvad ejendomsmæglerne spår om 2025.
263 ejendomsmæglere fra hele landet har svaret i Dansk Ejendomsmæglerforenings kvartalsvise Forventningsundersøgelse, hvor de giver deres bud på, hvordan markedet kommer til at se ud henholdsvis næste kvartal og det kommende år.
Travlt marked
Undersøgelsen fra 1. kvartal 2025 giver et klart billede af et travlt boligmarked det kommende år. I hvert fald spår 63 procent af de adspurgte mæglere, at der kommer lidt flere enfamiliehus-salg, mens 6 procent forventer, at der kommer mange flere salg. Til sammenligning er det kun 3 procent, der forventer lidt færre salg.
Heller ikke ejerlejlighedssalget ser ud til at gå i stå. 50 procent af de adspurgte mæglere forventer, at der kommer lidt flere handler de næste 12 måneder, mens 6 procent forventer en endnu større stigning i antallet af handler. Blot 6 procent forventer lidt færre handler, mens 1 procent forventer meget færre handler. De sidste 35 procent forventer et uændrede antal handler.
I Hovedstaden og omegnskommunerne tegner der sig et lignende billede. I Københavns omegn samt Nordsjælland er det cirka syv ud af ti af de adspurgte ejendomsmæglere, som spår en stigning i antallet af enfamiliehus-handler det næste år, mens ingen forventer færre. I København by, som omhandler København, Frederiksberg, Dragør og Tårnby, er der et lidt mere nuanceret billede. 44 procent forventer en lille stigning i antallet af handler, mens 19 procent forventer et lille fald. Knap 3 ud af ti forventer, at antallet i 2025 bliver lidt med antallet af enfamiliehus-handler sidste år.
Heller ikke ejerlejlighedssalget ser ud til at gå i stå. 50 procent af de adspurgte ejendomsmæglere forventer, at der kommer lidt flere handler de næste 12 måneder, mens 6 procent forventer en endnu større stigning i antallet af handler. Blot 6 procent forventer lidt færre handler, mens 1 procent forventer meget færre handler. De sidste 38 procent forventer et uændrede antal handler.
Knap hver anden adspurgt ejendomsmægler i regionen forventer en stigning i ejerlejlighedshandler det næste år. Dertil kommer, at der ikke er en eneste ejendomsmægler i Københavns omegn, der spår et fald i antallet af handler i 2025.
Også prisstigninger i vente
De sidste par års boligstigninger ser ud til at fortsætte, hvis man ser på ejendomsmæglernes forventninger.
70 procent af de adspurgte ejendomsmæglere forventer lidt højere enfamiliehus-priser, mens 23 procent forventer uændrede priser. Det samme billede tegner sig i hovedstaden. 83 procent af de adspurgte ejendomsmæglere i henholdsvis Københavns omegn samt Nordsjælland forventer lidt højere priser. Igen er der ingen ejendomsmæglere i de to områder, som forventer lavere enfamiliehuspriser i 2025. I København By er det 63 procent, som forventer lidt højere priser, mens 19 procent forventer meget højere priser.
Især lejlighederne i København By samt Københavns omegn står også overfor et prishop i 2025, hvis man skal tro ejendomsmæglerne. 69 procent af de adspurgte ejendomsmæglere i København by og 80 procent af dem i København omegn spår lidt højere priser, mens en god del spår meget højere priser. Ingen forventer lavere priser.
Nøgleord
Kontakter
Charlotte Hede LindeKommunikationskonsulentDansk Ejendomsmæglerforening
Tlf:32 64 45 78chl@de.dkVedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Dansk Ejendomsmæglerforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Ejendomsmæglerforening
Unge drømmer om ejerboliger – men hvor er de?7.7.2025 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
4 ud af 5 unge i alderen 18-30 år ønsker at bo i en ejerbolig om 10 år. Men det kan være svært at finde den rette bolig.
Unge drømmer om ejerboliger2.7.2025 07:10:00 CEST | Pressemeddelelse
4 ud af 5 unge danskere i alderen 18-30 år ønsker af på i en ejerbolig om 10 år.
Unge drømmer om ejerboliger2.7.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Egen ejerbolig står højt på ungdommens liste over fremtidsdrømme.
Unge drømmer om ejerboliger2.7.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Egen ejerbolig står højt på ungdommens liste over fremtidsdrømme.
Unge drømmer om ejerboliger2.7.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Egen ejerbolig står højt på ungdommens liste over fremtidsdrømme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum