Danske Vandværker: På høje tid at staten forbyder sprøjtemidler nær boringerne

Nu er vi nået 1. marts – og dermed også fristen for at beskytte vores drikkevand i de områder, der ligger lige ved boringerne. Beskyttelsen burde altså være i mål, men antallet af kommunale indberetninger tyder på, at det indtil videre stadig ikke er forbudt at bruge sprøjtemidler i størstedelen af områderne.

Loven om de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) er helt tydelig. Og derfor er det dybt problematisk, at størstedelen af områderne sandsynligvis endnu ikke er beskyttet.

På nuværende tidspunkt er det ifølge oplysninger fra Miljøministeriet kun lykkedes at beskytte omkring 30 procent af de boringer, der ellers efter aftalen skal sikres mod sprøjtemidler. Tallet kan dog vise sig at være højere, fordi kommunernes endelige deadline for at indrapportere status først udløber om fire uger.

Samtidig er det nu igen sæson for at sprøjte markerne og på nuværende tidspunkt tegner der sig et billede af, at op mod 70 procent af de udpegede områder endnu engang bliver udsat for en unødvendig risiko.

”Kommunerne har pligt til at beskytte drikkevandet i de boringsnære beskyttelsesområder senest 1. marts. Vi skal huske på, at det handler om områder, hvor kommunerne selv har slået fast, at der er en risiko for, at drikkevandet ellers kan blive forurenet med sprøjtemidler. Hvis kommunerne ikke får beskyttet drikkevandet inden for tidsfristen, er det simpelthen ikke godt nok,” siger Danske Vandværkers direktør Lise Lotte Toft. 

Miljø- og ligestillingsminister Magnus Heunicke har tidligere lovet Danske Vandværker og Danmarks Naturfredningsforening, at de kommuner, som ikke overholder tidsfristen, vil blive meldt til Ankestyrelsen.

”I Danske Vandværker har vi derfor også en klar forventning om, at hvis kommunerne ikke når i mål inden for fristen, vil ministeren reagere på det. Det er helt afgørende, at kommunerne tager beskyttelsen af drikkevandet alvorligt og overholder lovens tidsfrist,” siger Danske Vandværkers direktør Lise Lotte Toft. Hun fortsætter:

”Samtidig opfordrer vi til, at staten tager ansvaret og simpelthen forbyder brug af sprøjtemidler i de områder, hvor de udgør en risiko for drikkevandet. Nu har vi været i proces i seks år for at sikre de boringsnære beskyttelsesområder. Det er på høje tid, at vi kommer i mål. Og den nuværende status peger på, at BNBO-loven fra sidste år ikke er nok. Nu må staten sætte skruetvingen i og leve op til intentionen i den politiske aftale, så vi får beskyttet drikkevandet.”

Og det behøver ikke være besværligt at sikre drikkevandet: Det kunne gøres helt enkelt ved midlertidigt at udvide reglerne for 25 meters zonen til også at omfatte de boringsnære beskyttelsesområder med indsatsbehov, der endnu ikke er indgået aftale om. Det vil sikre en øjeblikkelig beskyttelse med ophæng i den eksisterende lovgivning og kendte regler, som kan gælde, indtil de kommunale påbud er givet, og kompensationen er beregnet. 

Tidligere har flere kommuner peget på, at de af forskellige grunde ikke kommer til at nå at sikre områderne inden for fristen. Derfor henvendte Danske Vandværker og Danmarks Naturfredningsforening sig allerede i slutningen af november 2024 til miljø- og ligestillingsministeren, der i sit svar understregede, at det er en bunden opgave at sikre beskyttelsen af BNBO inden for den i BNBO-loven fastsatte tidsfrist, og at kommuner, der ikke overholder fristen, som nævnt vil blive meldt til Ankestyrelsen.

”Med hver dag, der går, øger man risikoen for forurening af drikkevandet, de steder hvor sprøjtning fra erhverv er vurderet til at udgøre en uacceptabel risiko. Det haster, at vi får gennemført et generelt sprøjteforbud nær boringerne, så vi sikrer vores drikkevand for fremtiden,” siger Lise Lotte Toft.

De boringsnære beskyttelsesområder har været i spil, siden den politiske aftale om at beskytte drikkevandsboringerne blev indgået i 2019. Siden er fristen blevet udskudt, indtil der i 2024 blev lavet en lov, der slår fast, at hvis der ikke er landet en frivillig aftale om beskyttelse, har kommunerne pligt til at forbyde sprøjtning – og det skal senest være sket 1. marts 2025. Herefter har kommunerne fire uger til at indberette deres påbud til Miljøstyrelsen, hvilket betyder, at det endelige overblik over beskyttelsen senest vil være registreret og dermed offentligt tilgængeligt 1. april 2025.