Region Midtjylland styrker sikkerheden i Psykiatrien med knap 10 mio. kroner
Regionsrådet har prioriteret en række tiltag, der skal øge sikkerheden for patienter og medarbejdere i psykiatrien.

En samlet sikkerhedsorganisation og bedre anvendelse af data skal sammen med en gennemgang af bygninger være første skridt i en styrkelse af sikkerheden psykiatrien i Region Midtjylland. Det har regionsrådet netop besluttet, med godkendelse af, at der anvendes 9,8 mio. kroner til at gøre de første af en række anbefalinger fra ”Taskforce for en sikker og tryg psykiatri” til virkelighed.
I første omgang implementeres seks ud af i alt 25 anbefalinger. Samtidig besluttede regionsrådet, at der for nuværende ikke arbejdes videre med at etablere faste scannere ved indgange i retspsykiatrien, men at erfaringer med denne løsning i andre regioner undersøges nærmere, og at der følges op på den baggrund.
- Det er fuldstændig afgørende, at både patienter og medarbejdere kan føle sig trygge på vores psykiatriske afdelinger. Det er der flere tilgange til at sikre, og med den beslutning, regionsrådet har truffet nu, prioriterer vi en række af de løsninger, vi ved har effekt. Samtidig slår vi med beslutningen fast, at sikkerhed og tryghed i psykiatrien er et område, vi kommer til at følge op på politisk, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).
Indsatser i retspsykiatrien
I retspsykiatrien er der allerede iværksat en række indsatser, der øger sikkerheden. Bl.a. er ni håndholdte metaldetektorer taget i brug på de retspsykiatriske sengeafsnit. Der er lavet fælles sikkerhedsprocedurer samt kompetenceudvikling på tværs af de retspsykiatriske afdelinger, og så er der kommet bedre mulighed for indblik i den konkrete risiko, der kan være forbundet med nogle retspsykiatriske patienter.
Det er vigtigt at understrege, at langt de fleste psykiatriske patienter ikke er farlige. Heller ikke i retspsykiatrien. Derfor handler sikkerhed og tryghed i Psykiatrien om flere ting. Herunder at skabe et miljø, hvor både medarbejdere og patienter er i stand til at håndtere udfordrende situationer. På den baggrund er jeg virkelig glad for det arbejde, der er lavet med de 25 anbefalinger, og jeg glæder mig over, at vi nu starter ud med at få realiseret de første af dem, siger udvalgsformand for Psykiatri- og socialudvalget i Region Midtjylland, Else Søjmark (S).
Sikkerhed på tværs af Psykiatrien
- Taskforce for en sikker og tryg psykiatri har udarbejdet 25 anbefalinger. Læs meget mere om baggrunden og find de 25 anbefalinger her eller vedhæftet herunder.
- I første omgang prioriteres implementering af følgende anbefalinger:
- Etablering af samlet sikkerhedsorganisation i Psykiatrien i Region Midtjylland
- Samlet Business Intelligence (BI) rapport over relevante opfølgningsområder for sikkerhed
- Gennemgang af bygninger, fysiske rum og indretning med henblik på at få en oversigt over nødvendige sikkerhedsfremmende indsatser
- Risikovurderinger gøres lettere tilgængelige for relevante medarbejdere
- Systematisk implementering og ensartet brug af risikovurderingsinstrumenter, herunder kompetenceudvikling
- Udarbejdelse af fælles model for alarmløb
Nøgleord
Kontakter
Anders Kühnau (S)Regionsrådsformand i Region MidtjyllandKontakt via pressevagten tlf. 7841 0666
Formand for Danske Regioner
Else Søjmark (S)
Formand for Psykiatri- og socialudvalget
Kontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet
Regionsrådets 41 medlemmer er valgt for 1. januar 2022 til 31. december 2025. Alle har egen side med oplysninger om politikeren.
Pressevagten(Der kan ikke sendes SMS'er til nummeret)
Tlf:7841 0666presse@rm.dklink.rm.dk/PressevagterHospitalerLinks
Om Region Midtjylland
Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.
Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Nyt samarbejde løfter erhvervsuddannelserne i Region Midtjylland30.6.2025 12:56:29 CEST | Pressemeddelelse
Med en ny fælles satsning vil erhvervsskolerne i Region Midtjylland løfte medarbejdernes kompetencer, fremme samarbejde og fællesskaber og sikre flere faglærte til fremtidens arbejdsmarked.
Regionsråd afsætter 130 mio. kr. til at bygge ny sterilcentral til Regionshospitalet Horsens25.6.2025 15:59:48 CEST | Pressemeddelelse
Den nye sterilcentral skal bygges bæredygtigt og indrettes med automatiske løsninger, der bl.a. skåner medarbejderne for tunge løft
Mere sammenhæng i behandling af fysisk og psykisk sygdom på vej25.6.2025 15:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Midtjylland tager vigtigt skridt i arbejdet for at skabe mere sammenhængende behandlingsforløb – uanset om det gør ondt i kroppen, psyken eller begge dele.
Stor international interesse for velfærdsteknologi og relationel velfærd17.6.2025 15:13:13 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 22. juni og fire dage frem er Aarhus og Region Midtjylland værter ved den internationale konference The European Social Services Conference ’Where care meets Tech’. Konferencen afholdes i samarbejde med Visit Aarhus, Ældreministeriet og Social- og Boligministeriet og leder op til Danmarks formandskab i EU.
Region og universitet styrker samarbejde17.6.2025 09:50:05 CEST | Pressemeddelelse
Ny aftale mellem Region Midtjylland og Aarhus Universitet sætter fokus på sundhed, kunstig intelligens og kompetenceudvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum