BLID ApS

BLID Care sikrer strategisk investering – styrker ejerkredsen med erfarne brancheprofiler

Del

Det danske hårplejebrand BLID har sikret en strategisk investering og styrket ejerkredsen med erfarne erhvervsprofiler, herunder investor Bladt & Co, Magasin og Karolin Stjerna, COO hos Ganni. Investeringen markerer en vigtig milepæl for BLID og skaber nye muligheder for ekspansion og produktudvikling.

Mathilde Gøhler founder af BLID
Mathilde Gøhler founder af BLID

Hurtig vækst og loyale forbrugere
Siden lanceringen den 6. juni 2024 har BLID oplevet stor efterspørgsel efter sine effektive og skånsomme hårplejeprodukter. BLID blev grundlagt med Mathilde Gøhlers vision om at skabe veganske, parfumefri og allergi-certificerede produkter uden hormonforstyrrende stoffer. Med en hastigt voksende kundebase med høj loyalitet og et stærkt community af tilbagevendende kunder har BLID cementeret sin position som ny aktør indenfor hårpleje.

"Det har været en fantastisk rejse at se BLID vokse fra en idé til et brand, som så mange har taget til sig. Den enorme opbakning fra vores community og de positive reaktioner på vores produkter bekræfter, at vi har skabt noget unikt. Jeg er utrolig stolt og ser frem til næste kapitel i vores rejse," siger Mathilde Gøhler.

Strategiske investorer styrker BLID Care
Med tilgangen af erfarne erhvervsprofiler og en styrket bestyrelse tager BLID nu et markant skridt mod at etablere sig som en seriøs og innovativ aktør i skønhedsindustrien. Virksomheden intensiverer sin vækstrejse med fokus på at udvide produktporteføljen og løfte kundeoplevelsen, samtidig med at brandets synlighed og markedsposition styrkes. De nye strategiske kræfter i ejerkredsen skaber de bedste forudsætninger for at accelerere ekspansionen og cementere BLID som en nøglespiller inden for skånsom og effektiv hårpleje. 

Bladt & Co, investor og entreprenør Rolf Bladt bliver en del af ejerkredsen og indtræder i bestyrelsen, hvor hans ekspertise inden for strategisk og international vækst vil spille en central rolle i at skalere virksomheden yderligere.

Magasin Ventures, den strategiske investeringsenhed bag den danske stormagasinkæde Magasin, bringer dyb indsigt i detailhandel, forbrugerbehov og brandudvikling. Som en del af investeringen indtræder Camilla Deichmann, Director for Magasin Ventures, i bestyrelsen, hvor hendes omfattende erfaring med branding, international ekspansion og strategisk udvikling skal understøtte virksomhedens vækst.

Magasin Ventures ser et stort potentiale i investeringen i BLID Care, som med et stærkt gennemudviklet koncept og produkt er et rigtigt interessant partnerskab for os. Vi investerer ikke blot i et brand med stort nationalt og internationalt potentiale, men også i menneskerne bag, og med et stærkt team i ryggen og Magasins kompetencer, er jeg ikke i tvivl om, at vi sammen får skabt noget stort,” siger Camilla Deichmann.

Karolin Stjerna, med 13 års erfaring fra L'Oréal og 8 år hos Ganni, hvor hun i dag er COO, har været rådgiver for BLID siden starten. Nu træder hun ind som aktiv investor og bestyrelsesmedlem.

"Jeg har været rådgiver for BLID Care siden starten og set brandet opbygge en stærk markedsposition og et loyalt community. Den dedikation og passion, som Mathilde, Kasper og resten af teamet bringer til brandet, har imponeret mig fra dag ét. Som daglig bruger ved jeg, hvor stor en forskel produkterne gør, og nu ser jeg frem til at engagere mig endnu mere som investor og bestyrelsesmedlem og være en del af BLIDs videre rejse mod vækst og international ekspansion,” siger Karolin Stjerna.

Et nyt kapitel for BLID
BLID har siden lanceringen opnået bred medieanerkendelse og opbygget en trofast kundebase, der aktivt deler deres oplevelser med produkterne. Fra starten har BLID haft fokus på innovation, kvalitetsprodukter og at sikre de bedste oplevelser for deres forbrugere. Investeringen giver nu selskabet bedre forudsætninger for at skalere sine aktiviteter og udvide sine strategiske muligheder. 

 “Den tillid, som Rolf Bladt, Magasin Ventures og Karolin Stjerna viser brandet, produkterne og teamet, betyder utroligt meget for os. Samarbejdet giver os mulighed for at videreudvikle BLID og accelerere vores ambitioner,” siger CEO og Co-Founder Kasper Kim Smidt.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Mathilde Gøhler founder af BLID
Mathilde Gøhler founder af BLID
Download
Fra venstre: Mathilde Gøhler, Rolf Bladt, Camilla Deichmann, Kasper Smidt & Peter Fabricius. Foto: BLID
Fra venstre: Mathilde Gøhler, Rolf Bladt, Camilla Deichmann, Kasper Smidt & Peter Fabricius. Foto: BLID
Download

Om BLID:

BLID er et dansk hårplejebrand, grundlagt af Mathilde Gøhler og team i 2024. Med fokus på effektive og skånsomme produkter tilbyder BLID veganske, parfumefri og allergivenlige hårplejeløsninger fri for hormonforstyrrende stoffer. BLID stræber efter at forenkle hårplejerutinen og skabe produkter, der gør en forskel.

Følg pressemeddelelser fra BLID ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra BLID ApS

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye