føtex i nyt sundhedsfremstød: Prismatcher Nøglehulsvarer med discount og presser på for ny lovgivning
Sundhed og priser er vigtige parametre, når danskerne skal handle dagligvarer. I føtex vægter de både sundhed og pris højt, og derfor kan kunderne fra i dag købe Nøglehulsvarer til discountpris. føtex har flere planer på sundhedsfronten, men savner tilladelse til at kunne benytte ny sundhedsmærkning

Du vælger gode vaner, når du vælger Nøglehullet, og i føtex ønsker de at fremme muligheden for, at kunderne kan starte eller fortsætte gode vaner. Det sker med et Nøglehulsinitiativ, der sikrer, at priserne på 300 Nøglehulsvarer altid er på discountniveau.
I føtex’ nye strategi er sundhed en hjørnesten. Prismatch mellem Nøglehulsvarer og discountvarer er et af flere initiativer, der skal inspirere danskerne til sundere indkøb. I fremtiden kan man forvente flere lignende initiativer, forsikrer direktør i føtex, Morten Møberg.
- Vi forsøger hele tiden at udvikle os, så kundernes indkøbsoplevelse bliver bedre, nemmere og sundere. Vi tror på, at mange kunder gerne vil vælge sunde Nøglehulsvarer til, og derfor sikrer vi nu, at vi altid matcher prisen på Nøglehulsmærkede varer og discountvarer, og det glæder vi os til at se, hvordan kunderne tager imod, fortæller Morten Møberg.
Ambitionerne er større end Nøglehullet
I dag er Nøglehulsmærket det bedste pejlemærke for, om en given vare lever op til en række krav om bl.a. indhold af kostfibre, mindre sukker, mættet fedt og salt. Et navigationsredskab for kunderne, der ønsker at vælge det sunde måltid til. Men føtex ønsker at tage skridtet videre og kæmper for at kunne oplyse kunderne om sundheden i sine produkter på en endnu tydeligere måde, end det nøglehullet kan levere. Det for at efterleve kundernes efterspørgsel på sundhedsmærkning.
- Vi kan se i vores egne og i analysevirksomheders undersøgelser, at danskerne savner tydelig oplysning om sundhed, når de køber ind, og det er vi i fuld gang med at ændre på i føtex. Vi gør alt, hvad vi kan, og det er vores pristiltag på Nøglehulsmærkede varer endnu et bevis på, men jeg synes ikke, at vi indenfor de nuværende rammer har mulighed for at skilte tydeligt nok om sundhed på produkter og hyldeforkanter. Der er nogle barrierer omkring lovgivning og tilladelser, som på nuværende tidspunkt er en stopklods, fortæller Morten Møberg.
føtex har selv undersøgt danskernes forhold til sundhed, og her svarer 77 procent af de adspurgte, at de ønsker at leve sundere. Ligeledes viser en undersøgelse fra analysevirksomheden YouGov, at 88 procent af de adspurgte husstande mener, at de selv er ansvarlige for eget helbred, når de handler dagligvarer, men samtidig svarer 33 procent, at de ikke mener, at dagligvarebutikkerne hjælper kunderne nok i forhold til at træffe sunde beslutninger i butikkerne.
I føtex mener man, at løsningen på den udfordring allerede eksisterer, og derfor arbejder de på at få indført sundhedsmærkningen Nutri-Score. En label for fødevarer, der sættes på forsiden af emballagen og informerer om produktets ernæringsmæssige kvalitet. Nutri-Score er baseret på en farveskala med fem forskellige farver, der hver især er associeret med et bogstav fra A-E, hvor A er det sundeste alternativ akkurat som f.eks. energimærkningen på elektronisk udstyr.
Den anvendes i dag i flere EU-lande, som f.eks. Holland, men er ikke lovlig at bruge i Danmark – i føtex ønsker man at udfordre den eksisterende lovgivning på området og har allerede testet mærkningen kortvarigt i forbindelse med åbningen af den nye føtex i Kokkedal i november.
- Vi mener, at Nutri-Score er en yderst relevant mærkning, der med et overskueligt visuelt udtryk hurtigt kan give kunderne et overblik over hvilke varer, der er sundere end andre. Vi har en ambition om at skilte tydeligere om sundhed, og Nutri-Score passer perfekt ind i de ambitioner. Vi har testet mærkningen i Kokkedal, og feedbacken fra kunderne var meget positiv, så vi drømmer om at kunne rulle Nutri-Score ud i alle vores butikker på fast basis, fortæller Morten Møberg.
Udover nøglehulsvarer til altid lav pris, så vil man også som kunde i føtex opleve et endnu større fokus på sunde alternativer. F.eks. vil der hver uge blive markedsført sunde alternativer til tilbudsvarer – og altid til samme pris.
De nye sundhedsinitiativer i føtex skal ses som endnu et eksempel på Salling Groups ambitioner om at flytte dagligvarekoncernen til næste niveau. I oktober præsenterede Salling Group sin nye forretningsstrategi, der har konstant udvikling, innovation og teknologi som nøgleparametre for at nå ambitionerne om en omsætning på 100 mia. kroner i 2028.
Kontakter
Group CommunicationSalling Group
Tlf:8778 5002press@sallinggroup.comBilleder
Om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 59.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 12 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 2,1 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Salling Fondene anerkender medarbejdere med millionbeløb20.6.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Igen i år kan 15.000 medarbejdere i Danmark, Tyskland og Polen se frem til en ekstra udbetaling på deres juni-lønseddel, når Salling Fondene uddeler mere end 16 millioner kroner.
føtex sætter ambitiøse sundhedsmål for 203011.6.2025 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Med fokus på Nøglehulsmærkede varer samt mindre sukker og fedt i det samlede varesortiment vil føtex gøre det lettere for kunderne at træffe et sundere valg.
Erfaren detailprofil skal styrke Netto i Tyskland10.6.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er en erfaren leder med erfaring fra både dagligvarebranchen og den internationale scene, der får ansvaret for at styrke udviklingen af Salling Groups tyske forretning, Netto.
Salling Group gør klar til Danmarks største firmafest med rekordmange deltagere6.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
25.000 Salling Group-medarbejdere sætter søndag 8. juni kurs mod hovedkontoret i Aarhus, hvor der henover hele dagen holdes fest med nogle af landets største kunstnere til allin25.
Salling Groups opkøb af Rimi Baltic gennemført2.6.2025 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største dagligvarekoncern har netop gennemført virksomhedens største opkøb nogensinde, efter ejerskabet over Rimi Baltic i dag har skiftet hænder. Det betyder, at Salling Group per dags dato vil være tilstede i seks europæiske lande.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum