Hvordan skal Mødestedet se ud i fremtiden?
28.2.2025 07:00:00 CET | Billund Kommune | Pressemeddelelse
På vegne af Hedens Boligselskab indsender Bovia en ansøgning til Landsbyggefonden, hvori der lægges op til, at plejehjemmet Mødestedet bliver omdannet til et seniorbofælleskab med tilhørende fællesarealer. Samtidig lægges der op til, at hovedbygningen bl.a. vil indeholde nære sundhedsydelser, og planen er, at omdannelsen finder sted, når de sidste beboere er flyttet fra plejehjemmet.

Hvis Landsbyggefonden godkender Bovias ansøgning, bliver Mødestedet opdelt i to, så plejeboligerne bliver omdannet til et alment seniorbofællesskab med tilhørende fællesarealer, ligesom der lægges op til, at hovedhuset bliver omdannet til et nyt fælleshus med bl.a. nære sundhedsydelser.
”Ved at omdanne Mødestedet til et seniorbofællesskab kan vi tilbyde gode rammer til de mange, der ønsker en aktiv seniortilværelse, hvor der både er mulighed for at være en del af et fællesskab og at trække sig tilbage til sin egen private bolig,” siger Ann Charlotte Gaardsvig Vilstrup, formand for Voksenudvalget i Billund Kommune.
I ansøgningens skitseforslag lægges der op til, at de overordnede funktioner i fælleshuset f.eks. vil kunne rumme:
- Et hjemmeplejeteam
- En sygeplejeklinik
- Lokaler hvor man kan få hjælp til f.eks. livsstil eller sygdomshåndtering
- Træningsfaciliteter for børn med særlige behov
- Lokaler til skærmkonsultationer med sygehuset
- Samtalerum, hvor man kan få hjælp fra kommunens demenskonsulenter
- Mindre sal til aktiviteter med fokus på sundhed og bevægelse
Derudover har Billund Kommune med Daghjemmet Hedelyng gjort sig gode erfaringer med, hvad et daghjem skal kunne for at imødekomme borgernes behov. Planen er derfor, at daghjemmet fortsat skal blive liggende i bygningerne.
”Vores kommune er særligt kendetegnet ved en masse handlekraftige fællesskaber. Det oplever jeg dagligt, når jeg bevæger mig rundt i kommunen. Derfor ser jeg også det kommende fælleshus i hovedbygningen som et stærkt aktiv, hvor vi eksempelvis kan tilbyde nære sundhedsydelser til glæde for både det kommende seniorbofælleskab og kommunens borgere i øvrigt. Jeg håber derfor, at Landsbyggefonden godkender Bovias ansøgning,” udtaler Stephanie Storbank, borgmester i Billund Kommune.
Det kræver en godkendelse fra Landsbyggefonden, når plejeboligerne skal anvendes til et andet formål, og Bovia indsender en ansøgning hertil. Hedens Boligselskab er nemlig optaget af at finde de bedst mulige løsninger.
”I Hedens Boligselskab ønsker vi at skabe gode rammer og muligheder for aktive seniorer i Grindsted. Derfor er vi rigtig glade for samarbejdet med Billund Kommune, hvor vi sammen finder nye modeller, der kan være med til at udvikle nye fællesskaber og boligtilbud. Når Landsbyggefonden har behandlet ansøgningen, og vi dermed kender rammerne for projektet, glæder vi os til at invitere borgerne i Grindsted til dialog. Vi ser nemlig frem til at trække i arbejdstøjet og er overbeviste om, at vi i fællesskab kan skabe synergier og værdifulde resultater,” siger Mette Hagesen, direktør for Bovia.
I dette oplæg kan du læse mere og se foreløbige illustrationer af, hvad der lægges op til.
Kontakt
- Byggechef Niels Klausen i Bovia kan kontaktes på tlf. 5156 8307 eller på nkl@bovia.dk
- Direktør Mette Hagesen i Bovia kan kontaktes på tlf. 23683572 eller mha@bovia.dk
- Billund Kommune kan kontaktes via kommunikationschef Mia Josiassen på tlf. 2025 2086 eller mjos@billund.dk
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkVedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
HN Group modtager Den Sociale Virksomhedspris 202627.8.2026 15:43:39 CEST | Pressemeddelelse
HN Group er årets vinder af Den Sociale Virksomhedspris i Billund Kommune. Prisen blev torsdag den 27. august overrakt hos virksomheden som anerkendelse af et stærkt og vedvarende socialt engagement og en særlig indsats for at skabe muligheder for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.
Ny hjemmeside gør det lettere at finde sociale tilbud i Billund Kommune27.8.2026 08:02:07 CEST | Pressemeddelelse
Nu bliver det lettere for borgere i Billund Kommune at finde sociale tilbud. På hjemmesiden billund.socialkompas.dk samles tilbud fra både kommunen, frivillige organisationer og foreninger ét sted.
Nu er der fri passage for fiskene i Ansager Å og Nørrebæk ved Krogager24.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune har skabt faunapassage ved det tidligere Krogager Dambrug, så fisk igen kan passere frit op i vandløbssystemerne. Det markerer vi med fremvisning af vandløbsprojektet mandag 31. august 2026 kl. 16-18 på Ansager Landevej 27 i Grindsted.
Streetfood-festival vender tilbage til Grindsted bymidte: Et kulinarisk slaraffenland med garanti for hygge19.8.2026 09:58:07 CEST | Pressemeddelelse
Efter to velbesøgte og hyggelige arrangementer fortsætter streetfood festivalen for tredje år i streg succesen. Fra den 28.-30. august danner Birketorvet i Grindsted ramme for et kulinarisk slaraffenland af musik, mad og aktiviteter.
Ungerådet inviterer til åbent møde om årets arbejde13.8.2026 10:33:39 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan arbejder Ungerådet i Billund Kommune for at styrke unges stemme og indflydelse? Det kan alle interesserede få indsigt i, når Ungerådet inviterer til åbent møde torsdag den 20. august kl. 16.00 i Unge- og Kulturhuset i Grindsted.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum