Trafikforsøg i Ribe giver brugbare erfaringer
På mødet d. 6. marts i Plan & Byudviklingsudvalget bliver medlemmerne orienteret om effekten af trafikforsøget i 2024, hvor adgangen til Domkirkepladsen blev begrænset i seks uger. På baggrund af styregruppens anbefaling, skal udvalget beslutte, om der i 2025 skal være endnu et forsøg.

Trafikforsøget i 2024 blev gennemført i sommermånederne og indebar, at køreadgangen til Domkirkepladsen blev begrænset med midlertidige vejbomme. Samtidig skulle en ændret skiltning lede parkeringssøgende trafikanter til de store parkeringspladser uden for bykernen.
Visionen er, at Ribe skal være en levende by, et godt sted at bo, arbejde, besøge og drive erhverv samtidig med at middelalderbyen bevares. Trafikforsøgene i både 2024 og 2025 blev sat i gang for at samle erfaringer, så fremtidige trafikstrukturer understøtter visionen og tager hensyn til Ribes historiske bykerne.
Mindre trafik i det centrale Ribe
Evalueringen af adgangsbegrænsningen viser en god effekt i forhold til at reducere gennemkørende og parkeringssøgende trafik i den historiske bykerne. Det gælder også den tunge trafik.
Faldet i den gennemkørende trafik fortsatte en tid efter forsøgsperioden. Selv efter at adgangsbegrænsningerne var ophævet, blev der registreret en reduktion på 19 % i antallet af køretøjer, der kørte gennem bykernen. Dette tyder på, at forsøget har haft en længerevarende effekt og kan påvirke trafikmønstret i Ribe.
Samtidig peger evalueringen på, at skiltningen kan forbedres yderligere for at sikre en klarere vejledning til både borgere og turister.
Trafikforsøg 2025 har fokus på forstærket skiltning
På baggrund af evalueringen er Styregruppen for Trafik og Parkering i Ribe blevet enige om at anbefale, at der i 2025 gennemføres et nyt forsøg udelukkende med fokus på forbedret skiltning og tydeligere vejledning om parkeringsmuligheder. Forsøget anbefales suppleret med vibrationsmålinger for at undersøge, hvad den gennemkørende trafik gør ved bygningerne i bykernen. Dermed indstiller styregruppen, at det oprindelige planlagte forsøg med adgangsbegrænsninger på Domkirkeøen ikke gennemføres i 2025.
Morten Andersson, formand for styregruppen og chef for Natur & Byrum uddyber:
"Med trafikforsøget har vi høstet vigtige erfaringer i forhold til at skabe en tryg og velfungerende bymidte i Ribe. På baggrund af evalueringen vil styregruppen foreslå, at der arbejdes med at teste om mindre indgribende tiltag i form af forbedret skiltning og vejledning af trafikanterne kan give samme gode trafikale effekt."
Styregruppens anbefaling går på et forsøg med skiltning, der signalerer, at bykernen er et område med begrænset biltrafik, og at parkering primært skal ske på de større parkeringspladser uden for bymidten.
Styregruppen foreslår også, at der laves vibrationsmålinger under forsøget i 2025 for at kunne vurdere, hvad den gennemkørende trafik gør ved bygningerne. Målinger fra Kultursvampundersøgelsen i 2004 viste, at tung trafik ved hastigheder over 15 km/t vil kunne give risiko for skader på den historiske bygningsarv. Hvis forsøget ikke får den ønskede trafikale effekt, vurderer styregruppen, at det er nødvendigt at lave et nyt trafikforsøg i 2026.
Udvalget tager stilling til styregruppens anbefaling
Den 6. marts skal Plan & Byudviklingsudvalget behandle både evalueringen og styregruppens anbefaling til et forsøg i 2025.
Formand for Plan & Byudviklingsudvalget, Henning Ravn, takker styregruppen for deres arbejde:
"Engagerede lokalsamfund og ildsjæle er én af Ribes mange styrker. Styregruppen har deltaget meget aktivt i arbejdet med at gennemføre trafikforsøget i 2024, og det fortjener de tak for. Gruppen har også lyttet til de oplevelser, som borgere og besøgende havde i forsøgsperioden. Vi skal nu politisk vurdere, om vi vil følge gruppens anbefaling om et skilteforsøg i 2025. Vi deler styregruppens fokus på at skabe en levende by, hvor både bosætning, handel og turisme trives.”
Hvis forsøget i 2025 godkendes på udvalgets møde, vil de nye tiltag til sommer blive evalueret og sammenholdt med resultaterne fra 2024.
Kontakter
Chef for Natur & Byrum, Morten Andersson, moand@esbjerg.dk, tlf. 76 16 15 00
Formand for Plan & Byudvikling, Henning Ravn, henra@esbjerg.dk, tlf. 40 10 12 46
Billeder
Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
The Tall Ships Races dækker op til et kulinarisk eventyr23.7.2025 12:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Duft og smag på hele verden, når The Tall Ships Races tager besætninger og gæster med på en rejse rundt i alverdens køkkener. Langs kajerne frister boder og foodtrucks med mad og drikke til både sømænd og landkrabber.
Klar til The Tall Ships Races: Frivillige går ombord i sommerens maritime folkefest9.7.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end 300 frivillige er klar til at tørne ind i The Tall Ships Races, når nogle af verdens største sejlskibe i august lægger til kaj i Esbjerg Havn. De mange frivillige er uundværlige for det kæmpestore arrangement, og de løser et hav af opgaver.
Lyskunstner er nu valgt til at sætte lys på Ribe Domkirke9.7.2025 09:10:39 CEST | Pressemeddelelse
Ribe Domkirke skal have ny, udendørs belysning. Lysdesigneren Iben Winther Orton fra designkollektivet Lightscapes er nu valgt til at udføre den krævende opgave, som skal være med til at understrege den unikke arkitektur på Danmarks og Nordens ældste Domkirke.
Esbjerg Festuge samlede over 35.000 gæster7.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Festuge 2025 blev en sand folkefest! Tællinger fra bl.a. Torvet og dronefotos viser, at mere end 35.000 mennesker lagde vejen forbi de mange koncerter, events og oplevelser rundt i hele byen.
Guider hjælper bilister med tryg parkering i Esbjerg4.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerens gæster i Esbjerg midtby får ekstra hjælp til parkering, når Esbjerg Kommune i juli og august sætter ind med parkeringsguider til at vejlede bilisterne og sikre en god oplevelse i byen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum