Verdo Energy Systems ansætter ny divisionsdirektør
Verdo Energy Systems har ansat en ny divisionsdirektør pr. 1. marts 2025. Det drejer sig om Ken Larsen, som for mange af medarbejderne i Verdo Energy Systems allerede er et kendt ansigt, idet han har været ansat som chefkonsulent i divisionen siden december 2024.

Ken Larsen har mere end 25 års dokumenteret erfaring i topledelse inden for energibranchen. Han har arbejdet med Waste-to-Energy, bioenergi og andre vedvarende energikilder, olie og gas samt offshore vind inden for strategisk udvikling, ligesom han har beskæftiget sig med due diligence, forretningsudvikling, ingeniørarbejde, projektledelse, service og ledelsesrådgivning – herunder 5 år i udlandet.
Ken Larsen har tidligere haft ledende stillinger i virksomheder som Seasight Davits, NRER, ABB, Ramboll Oil & Gas og Babcock Wilcox Volund. Han har en bachelorgrad som produktionsingeniør (Manufacturing Engineering) fra Syddansk Universitet og har siden suppleret med en MBA fra Henley Management College i England.
I forbindelse med sin nye rolle som divisionsdirektør siger Ken Larsen:
"Min brede ledelsesmæssige erfaring inden for vedvarende energi med fokus på ledelse, salg og forretningsstrategi kombineret med stor indsigt i de værdikæder, som Verdo Energy Systems er aktive i, gør, at vi fremadrettet kan tilpasse vores ydelser til endnu mere gavn for vores kunder og selskabets vækst. Sammen med de dygtige medarbejdere i Verdo Energy Systems glæder jeg mig til i de kommende år at udfolde det projekt- og servicepotentiale, som ligger foran os. Her vil vi som aktiv bidragsyder til den grønne omstilling møde de fælles udfordringer, som markedet byder os. Igennem vores egne teknologier og ydelser vil vi styrke vores markedsposition gennem fokuserede leverancer."
Verdo’s bestyrelsesformand Torben Høeg Bonde har siden slutningen af november 2024 fungeret som midlertidig divisionsdirektør for Verdo Energy Systems, indtil en permanent løsning var fundet.
Derfor ser bestyrelsesformanden nu frem til, at han udelukkende skal koncentrere sig om bestyrelsesarbejdet og de mange spændende udfordringer, der venter i forbindelse med de væsentlige organisationsændringer, som blev gennemført i Verdo i starten af 2025.
"Med Ken Larsen som ny divisionsdirektør får Verdo Energy Systems en stærk og erfaren leder, der ikke blot har dyb indsigt i energisektoren, men også allerede har et indgående kendskab til virksomheden. Hans kompetencer og brancheerfaring vil styrke vores position og drive udviklingen fremad."
Ken Larsen er 61 år og gift med Chen Fu-Ju. Sammen har de tre børn.
Fakta om Ken Larsen
- Tidligere lederstillinger tæller blandt andet APAC Director i Seasight Davits, Executive Partner i NRER, Vice President i ABB, Senior Director i Rambøll Oil & Gas, Afdelingsdirektør i Rambøll Oil & Gas og After Market Director i Babcock Wilcox Vølund.
- Har en bachelorgrad i Manufacturing Engineering (produktionsingeniør) og en MBA fra Henley Management College i England.
- Gift med Chen Fu-Ju og far til tre børn.
Kontakter
Torben Høeg BondeBestyrelsesformand
Tlf:41 74 42 73Billeder

Om Verdo Energy Systems
Verdo Energy Systems er en del af Verdo-koncernen. Selskabet dækker hele processen fra design til drift af energianlæg og har mere end 30 års erfaring med udvikling og etablering af individuelle løsninger tilpasset specifikke behov til det industrielle marked og forsyningsselskaber i hele Europa.
Følg pressemeddelelser fra Verdo Energi og Forsyning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Verdo Energi og Forsyning
Kristina Ertmann Nielsen ny økonomichef i Verdo Energi og Forsyning10.6.2025 11:22:27 CEST | Pressemeddelelse
Verdo Energi og Forsyning har hentet Kristina Ertmann Nielsen til Randers i en nyoprettet stilling som økonomichef. Med ansættelsen styrker forsyningsvirksomheden i Verdo sin organisation ovenpå forårets store strukturforandringer.
Verdo ud af 2024 med historisk underskud22.5.2025 20:49:15 CEST | Pressemeddelelse
De kommercielle forretninger i den kronjyske energikoncern Verdo er under pres. Med et samlet resultat på -163 mio. kr. landede koncernen i 2024 sit hidtil værste resultat på den ordinære drift.
Ny biomassekedel styrker varmeforsyningen i Haslev23.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En særtransport kørte for nylig i langsomt tempo over Storebæltsbroen i tidsrummet mellem kl. 02 og 05 og fik de få bilister, der kørte over broen samtidigt, til at spærre øjnene op. Det er trods alt ikke hver nat, at to cirka 14 og 11 meter lange og 4,5 meter høje transporter med hovedelementer til et energianlæg, der vejer henholdsvis 51 og 22 ton, begiver sig den lange vej fra Herning til slutdestinationen Haslev på Sjælland, hvor elementerne skulle leveres til Haslev Fjernvarme.
5,5 kilometer hovedledning holder liv i drømmen om fjernvarme i Spentrup11.4.2025 08:36:15 CEST | Pressemeddelelse
Verdo Varme er klar med et nyt fjernvarmeprojekt til borgerne i Spentrup vest for Randers. Projektet er blevet til i dialog med Spentrup Varmeværk, der sidste år måtte opgive selv at etablere fjernvarme, da det oprindelige projekt blev for dyrt.
KlimaEnergi og Verdo Go Green indgår strategisk partnerskab om solcelleanlæg til erhvervslivet26.3.2025 09:10:55 CET | Pressemeddelelse
Med det nye partnerskab vil de to jyske selskaber gøre det nemmere at etablere solcelleanlæg, så flere virksomheder kan reducere deres energiomkostninger og sikre sig mod stigende elpriser, samtidig med at de styrker deres CSR og ESG-målsætninger med vedvarende energi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum