CEPOS: Danmark bør sænke elafgiften
26.2.2025 15:47:30 CET | Cepos | Pressemeddelelse
Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS, har følgende kommentarer til EU-Kommissionens udspil til en ’Green Industrial Deal’

Danmark bør følge EU-Kommissionens opfordring og sænke elafgiften. Det mener Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.
”Elafgiften, som i Danmark alt overvejende betales af husholdningerne, hæmmer elektrificeringen og modvirker en ensartet CO2-pris. Derfor er elafgiften dårlig klimapolitik. Derimod bør EU fjerne sin målsætning om at øge energieffektiviseringen, da den heller ikke giver klimapolitisk mening,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.
Kommissionens udspil til en ’Green Industrial Deal’ rummer enkelte andre positive elementer, herunder integration af negative udledninger i kvotesystemet, mindre bureaukrati ved udbygning af vedvarende energi, og endnu et forsøg på at sætte gang i energiunionen og sikre energistrømmene over grænserne.
Samlet set er udspillet imidlertid ikke alene utilstrækkeligt, men indeholder alvorlige forvridninger, som vil svække det i forvejen udsatte energimarked i EU.
”EU’s kvotesystem er det mest omkostningseffektive redskab til grøn omstilling, og incitamenterne forringes af øget statsstøtte til energi, handelsrestriktioner, industripolitik samt indgreb i prisdannelsen. Der er særlig grund til at advare imod skjult statsstøtte i form af, at staterne overtager risikoen fra energimarkedet,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.
Ifølge analysechefen bygger EU-Kommissionen sin politik på en benægtelse af det oplagte faktum, at grøn omstilling indebærer en omkostning, og at der er en afvejning mellem klimapolitiske ambitioner og billig energi.
”Det er forkert at stille borgere og erhvervsliv i udsigt, at man både kan blæse og have mel i munden. Man kan dog stile efter at gøre omstillingen så billig som muligt - og det vil sige udelukkende gennem CO2-kvotesystemet, uden dobbeltregulering og subsidier,” siger Otto Brøns-Petersen og fortsætter:
”Der er også en gevinst ved at deregulere energimarkederne og sikre en ægte energiunion, herunder at forhindre, at de enkelte lande fører en politik, som svækker det samlede energisystem i Europa. En oplagt vej til mere stabil og billig energi er at stoppe afviklingen af eksisterende kernekraftværker,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.
Otto Brøns-Petersen kan kontaktes på 20 92 84 40 for uddybende kommentarer.
Kontakter
Otto Brøns-PetersenAnalysechefCEPOS
Tlf:20928440otto@cepos.dkJens HolmbergPresse- og kommunikationschefCEPOS
Tlf:53533261holmberg@cepos.dkFølg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
CEPOS: Vismændene er for forsigtige – råderum bør bruges på skattelettelser20.10.2026 12:00:27 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks offentlige finanser er stærke, og statens nettoformue overstiger 800 mia. kr. Derfor bør en del af råderummet bruges på skattelettelser frem for at følge Vismændenes forsigtighedsprincip. Samtidig er anbefalingerne om højere boligbeskatning og boafgift et fejlskud
Ny CEPOS-analyse: Bureaukratiet buldrer videre under Mette Frederiksen19.10.2026 11:58:04 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af statslige ledere og administratorer er steget med 19.794 fuldtidsstillinger under den socialdemokratiske statsminister, viser ny analyse fra CEPOS, der efterlyser et loft over bureaukratiet
Ny CEPOS-analyse: Kommunekasserne bugner – se om din kommune har gemt for mange af borgernes penge på kistebunden13.10.2026 09:44:32 CEST | Pressemeddelelse
Kommunerne har opbygget store likvide beholdninger siden 2007. I København står der 31.685 kroner per indbygger i kommunekassen. Der er plads til markante skattelettelser til borgerne, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Her er skolerne, der løfter eleverne mest – se, hvor dit barns skole placerer sig8.10.2026 15:32:09 CEST | Pressemeddelelse
Der er markante forskelle på danske skolers evne til at løfte elevernes faglige niveau. 64 pct. af de frie grundskoler løfter eleverne mere end forventet, mens det samme kun gælder 40 pct. af folkeskolerne, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Regeringens boligpolitik risikerer at gøre boliger dyrere22.9.2026 13:13:29 CEST | Pressemeddelelse
Flere af regeringens boligpolitiske forslag risikerer at modarbejde målet om flere og billigere boliger. Især i København kan forslagene øge presset på boligpriserne, viser ny analyse fra CEPOS
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum