F&P: EU tager stort skridt i opgør op med byrdefulde regler
26.2.2025 14:21:56 CET | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse
EU-kommissionen vil reducere virksomhedernes byrder. Derfor har kommissionen i dag fremlagt et forslag til at begrænse bæredygtighedsrapportering, og det er godt - også for den bæredygtige omstilling, mener F&P. Organisationen støtter derfor den danske regerings bestræbelser for at få lempelserne igennem hurtigst muligt.
EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen har længe talt om at luge kraftigt ud i rapporteringsbyrderne for europæisk erhvervsliv. Det sker for at booste Europas konkurrenceevne, og i dag har Kommissionen derfor fremlagt en såkaldt omnibus-pakke på bæredygtighedsreguleringen. Forslaget skal forenkle og strømline den omfattende regulering, der er kommet fra EU de senere år.
Og det er en rigtig god nyhed, mener F&P – forsikrings- og pensionsbranchen.
- Europa er nødt til at gøre reguleringen enklere og rapporteringen mindre, hvis vi skal være konkurrencedygtige. Kravene på bæredygtighedsområdet er blevet for voldsomme, koster hvert år danske virksomheder milliarder af kroner, og tager kræfter og ressourcer fra reelle bæredygtige indsatser. Så vi er begejstrede for, at EU nu tager fat på at løse problemet, siger Kent Damsgaard, administrerende direktør, F&P.
- Bæredygtig og grøn omstilling ligger den danske forsikrings- og pensionsbranche meget på sinde, og vi støtter selvfølgelig, at området reguleres. Men regulering og rapportering skal også give mening, og det gør den altså ikke her, siger Kent Damsgaard.
EU-kommissionen vil med omnibus-pakken først og fremmest undtage virksomheder, der efter planen skulle rapportere efter bæredygtighedsreguleringen (CSRD) i starten af 2026. Samtidigt vil Kommissionen generelt reducere antallet af virksomheder, der er omfattet, markant. Det flugter med den danske regerings udmelding.
- Den danske regering har gjort det tydeligt, at den ønsker en betydelig forenkling af de omfattende og komplekse EU-regler. Det vil vi gerne rose den for, siger Kent Damsgaard, der samtidigt påpeger nødvendig hastighed i den politiske implementering
- De virksomheder, som omfattes af CSRD for første gang for regnskabsåret 2025, er jo i gang med forberedelserne allerede nu. Derfor er der brug for, at der både i Danmark og i Bruxelles hurtigt skabes klarhed for erhvervslivet, så de mellemstore forsikrings- og pensionsselskaber får vished for, at de alligevel ikke står med en gigantisk rapporteringsopgave .
EU-kommissionen har i første ombæring ikke nået at udarbejde et konkret forslag til at reducere de mange oplysningskrav, som i dag er indeholdt i CSRD. Kommissionen bebuder til gengæld at ville reducere disse krav markant senere. F&P bakker om dette, og er optaget af, at de virksomheder, der allerede i dag er omfattet af CSRD, netop får reelle lempelser i deres rapportering.
- Vi ser meget gerne en grundig fokusering af rapporteringskravene i CSRD. De største forsikrings- og pensionsselskaber aflægger i disse uger og måneder deres CSRD-rapporter, og det koster uforholdsmæssigt i både økonomi og kræfter. Det er vigtigt, at også de store selskaber får en enklere rapportering, så kræfterne kan bruges på reel bæredygtig omstilling i stedet for hovedløs rapportering, siger Kent Damsgaard.
Nøgleord
Kontakter
Birgitte HougaardPresserådgiver
Tlf:41 91 91 19bho@fogp.dkF&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Europa skal styrke suveræniteten for at stå stærkere i en usikker verden16.9.2026 10:35:50 CEST | Pressemeddelelse
Europa skal være mindre afhængigt af andre og bedre til at forme sin egen fremtid. Derfor bakker F&P op om Von der Leyens fokus på mere suverænitet, investeringer, elektrificering, grøn omstilling, enklere regler og bedre implementering.
Forsikringssvindel koster milliarder15.9.2026 21:38:31 CEST | Pressemeddelelse
I 2025 opdagede landets forsikringsselskaber svindel for to milliarder kroner. Det viser en ny opgørelse fra F&P – forsikring og pension. Forsikringssvindel går ud over alle ærlige kunder og betyder, at en gennemsnitsfamilies forsikringer bliver mindst 700 kroner dyrere om året.
Uvildige rådgivere fra Forsikringsoplysningen gør dine læsere klogere på forsikring11.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De fleste ved, at forsikringer er gode at have, men ved dine læsere, hvad der helt præcist gælder i enkeltsager? Har de fx styr på, om der skal ændres på forsikringerne, når du går på pension? Hvad det reelt betyder, at forsikringen ikke dækker, hvis du kører på et ulovligt el-løbehjul og forvolder en skade? Og hvad du skal huske på i hus og have, når vejret skifter og det bliver efterår?
Pensionsbranchen når grønt milliardmål før tid27.8.2026 07:01:32 CEST | Pressemeddelelse
Den danske pensionsbranche har opfyldt sit fælles tilsagn om at investere 450 mia. kr. i den grønne omstilling inden 2030. Ved udgangen af 2025 var de grønne investeringer vokset til 478 mia. kr. Dermed er målet fra 2019 nået fem år før tid.
Skolestart – husk ulykkesforsikring til dit barn4.8.2026 09:48:49 CEST | Pressemeddelelse
Skiftet fra børnehave til skole afføder ofte spørgsmål fra forældrene om, hvorvidt forsikringen dækker de nye skoleelever, hvis de kommer til skade eller ødelægger ting. Få svaret her fra Forsikringsoplysningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum