SMVdanmark: EU-Kommissionens forslag om at lempe rapporteringskrav er et stort skridt i den rigtige retning
26.2.2025 13:37:46 CET | SMVdanmark | Pressemeddelelse
EU-Kommissionen vil lempe kravene til bæredygtighedsrapportering, så færre virksomheder omfattes. SMVdanmark roser forslagene, der et vigtigt skridt mod mindre bureaukrati og bedre vilkår for danske og europæiske virksomheder.

EU-Kommissionen har netop foreslået markante lempelser af kravene om bæredygtighedsrapportering i bl.a. det såkaldte CSRD-direktiv. Konkret foreslår Kommissionen, at grænsen for rapporteringspligt hæves, så det fremover kun vil gælde virksomheder med mindst 1.000 ansatte og en omsætning på minimum 50 mio. euro. Tidligere ville kravene have omfattet omkring 2.200 danske virksomheder. Med de nye regler forventes det, at 150-200 virksomheder vil være omfattet af kravene.
Det er ikke kun en byrdelettelse for de virksomheder, som nu går fri. Det vil også være en stor hjælp ned igennem leverandørkæden til de større virksomheders underleverandører i SMV-segmentet, som også slipper for rapporteringskrav.
- Vi har helt fra starten været modstander af urimelige krav om bæredygtighedsrapportering. Den grønne effekt er i bedste fald minimal, og står på ingen måde mål med den byrde, det er for virksomhederne. Mange ender med at måtte prioritere rapportering og papirarbejde over reelle bæredygtighedstiltag, siger direktør i SMVdanmark, Jesper Beinov.
Han uddyber:
- Særligt i de mindre virksomheder uden store compliance- og CSR-afdelinger har kravene for mange været meget tunge at skulle leve op til. Derfor ser vi de foreslåede lempelser som et stort skridt i den rigtige retning. Både for reel grøn omstilling og for danske og europæiske SMV’ers konkurrenceevne.
Bedre beskyttelse af mindre virksomheder udskudte frister
Forslaget fra Kommissionen indeholder også restriktioner på, hvilke oplysninger større virksomheder kan kræve fra deres leverandører, banker og forsikringsselskaber. Dette vil beskytte mindre virksomheder mod unødvendige administrative byrder, som hidtil har skabt udfordringer i dagligdagen. Samtidig udskydes fristerne for virksomheder, der skulle omfattes fra 2026 og 2027, til 2028.
- Vi ser meget positivt på de, at mindre virksomheder nu beskyttes mod de omfattende forespørgsler fra store virksomheder, og at vi det hele taget får længere tid til at komme i mål. Begge dele er tiltrængte håndsrækninger, siger Jesper Beinov
Plads til yderligere forbedringer
SMVdanmark anerkender EU-Kommissionens bestræbelser på at reducere bureaukratiet, men mener, at der stadig er plads til yderligere forbedringer.
- Det er positivt, at EU-Kommissionen mindsker byrden af de omfattende rapporteringskrav. Det betyder, at flere virksomheder kan fokusere på drift og udvikling frem for papirarbejde. Vi havde dog gerne set, at Kommissionen var gået endnu længere, som også erhvervsminister Morten Bødskov klogt har foreslået, siger Jesper Beinov.
SMVdanmark vil fortsat følge udviklingen tæt og arbejde for at sikre, at danske SMV’er får bedre rammevilkår, der understøtter vækst og konkurrenceevne i en stadig mere reguleret EU-økonomi.
Kontakter
Asbjørn LindsøKommunikations- og pressechef
Tlf:21534364lindsoe@smvdanmark.dkSMVdanmark er paraplyorganisation for brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og over 1.000 direkte medlemsvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk.
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Ny analyse: Kommunerne svigter SMV’er i offentlige udbud6.2.2026 11:40:40 CET | Pressemeddelelse
En ny landsdækkende analyse fra SMVdanmark viser, at hensynet til mindre virksomheder i kommunale udbud er begrænset. Kun få kommuner arbejder systematisk med at give de små virksomheder reel mulighed for at byde sig til, mens en lang række kommuner slet ikke indtænker de mindre virksomheder i udbudsprocessen.
SMVdanmark roser ny cyberaftale: Vigtig styrkelse af erhvervslivets digitale sikkerhed28.1.2026 16:44:35 CET | Pressemeddelelse
En bred politisk aftale om cybersikkerhed er netop landet. SMVdanmark ser det som et vigtigt skridt i retning af at gøre små og mellemstore virksomheder mere robuste over for en voksende cybertrussel.
SMVdanmark: Aftale om differentieret moms på fødevarer er ren populisme og dyrt bureaukrati28.1.2026 10:18:35 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og en række partier har i dag præsenteret en aftale om at sænke momsen på fødevarer fra 2028. SMVdanmark retter skarp kritik mod aftalen, som vil koste milliarder i administration hos virksomhederne og næppe have stor påvirkning på forbrugerpriserne. "Det er ren populisme op til et valg," siger Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark.
SMVdanmark: Fødevarecheck er et mindre onde end differentieret fødevaremoms27.1.2026 11:15:53 CET | Pressemeddelelse
Fødevarechecks har ikke stået på SMVdanmarks ønskeseddel. Det er dog trods alt bedre end at indføre en ny differentieret fødevaremoms, som også har indgået i de politiske forhandlinger. SMVdanmark advarer kraftigt mod den øgede bureaukratisering, som en eventuel ny momsstruktur vil medføre.
Boghandlerforeningen bliver en del af SMVdanmark8.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Boghandlerforeningen har meldt sig ind i SMVdanmark. Det skal sikre effektiv drift af foreningen og give medlemmerne adgang til en lang række fordele. Fra juridisk rådgivning til rabatter på forsikringer og udstyr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum