Unge i storbykommuner har den højeste startløn

Der er store regionale og kommunale skævheder i uddannelse, løn, indkomst, formue og barselsmønstre hos unge mellem 20 og 30 år. Det viser en analyse, der i dag udkommer sammen med Tænketanken EQUALIS’ årlige Diversitetsbarometer, som monitorerer diversitet og ligestilling på det samlede danske arbejdsmarked.

Unge i hovedstads- og storbykommuner har generelt flere økonomiske midler end unge i oplands- og landkommuner, viser analysen. Samtidig er forskellen mellem mænds og kvinders indkomst og formue mindre i storby- og hovedstadskommuner end i de øvrige kommunetyper.

”I den offentlige debat omtales ’de unge’ ofte som én samlet masse. Men der er faktisk temmelig store forskelle på, hvordan unge uddanner sig, og hvilke økonomiske muligheder de har, alt efter hvor i landet de bor”, siger adm. direktør i Tænketanken EQUALIS, Gine Maltha Kampmann.

Unge i storbykommuner har gennemsnitligt den højeste startløn, mens de laveste startlønninger findes i oplandskommuner. Lønvæksten de første fem år efter endt uddannelse følger samme mønster: Både mænd og kvinder oplever den største lønstigning i hovedstadskommuner, hvor mænds løn stiger med 82 pct. og kvinders med 69 pct. de første fem år. Den mindste lønvækst ses i provins- og oplandskommuner.

Uddannelsesvalg er fortsat kønsstereotype

På landsplan tjener unge mænd i gennemsnit 26 procent mere end unge kvinder i generel årlig erhvervsindkomst. En lønforskel, der i forskningen blandt andet forklares af det kønsopdelte arbejdsmarked og kønnede uddannelsesvalg.

Og netop det kønnede uddannelsesvalg er lige så kønnet, som det var for 20-30 år siden, viser rapporten. Unge mænd er fx i lige så høj grad overrepræsenterede på STEM+-uddannelserne, som ældre mænd var, da de læste. Unge er også lige så kønsopdelte i branchevalg, når de indtræder på arbejdsmarkedet, som de øvrige aldersgrupper er.

”Analysen peger på væsentlige forskelle mellem køn, når det gælder unges uddannelses- og branchevalg. Vi vil gerne blive bedre til at forstå, hvorfor vi fortsat ser det mønster, og vi støtter derfor blandt andet organisationer, som arbejder for at give unge inspiration, netværk og redskaber til bredere uddannelsesvalg og flere arbejdsmuligheder”, siger Pernille Brems, programansvarlig for Arbejdsmarked i Tuborgfondet, der har støttet Diversitetsbarometrets ungetillæg.

”Det er vigtigt, at vi gør op med de kønsstereotyper, der desværre påvirker rigtig mange aspekter af livet – og som vi kan se, begynder tidligt", tilføjer hun.