Strengere straffe for dyremishandling på vej
27.2.2025 07:00:00 CET | Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri | Pressemeddelelse
Med dyrevelfærdsaftalen blev regeringen og et bredt flertal af partier i Folketinget enige om at undersøge muligheden for strafskærpelser på dyrevelfærdsområdet. Undersøgelsen er nu færdig, og dens anbefalinger er i tråd med regeringens ambitioner.
Højere straffe, større bøder og bedre mulighed for at frakende retten til at holde dyr er nogle af de tiltag, der foreslås i en ny rapport om skærpede straffe i dyrevelfærdssager. Rapportens anbefalinger blev præsenteret af fødevareminister Jacob Jensen (V) for aftalekredsen bag dyrevelfærdsaftalen onsdag den 26. februar 2025.
Arbejdsgruppen er et initiativ i Danmarks første dyrevelfærdsaftale, som regeringen og et bredt flertal af partier i Folketinget blev enige om i februar 2024. Formålet var, at arbejdsgruppen skulle præsentere anbefalinger til mulige strafskærpelser og udvidet mulighed for at frakende retten til at have med dyr at gøre.
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) siger:
- ”Vi har desværre set for mange dybt kritisable sager om dyremishandling, som jeg mener, vi er nødt til at sætte hårdere ind overfor. Derfor er jeg også glad for, at arbejdsgruppens anbefalinger ligger i tråd med mine ambitioner. Mit mål er klart: Jeg mener, at vi skal fordoble straffen for de groveste overtrædelser af dyrevelfærdsloven og gøre det lettere at frakende retten til at holde dyr. Jeg ser nu frem til at tage fat på anbefalingerne og komme med forslag til videre drøftelse i aftalekredsen.”
Aftalepartierne blev enige om, at retspraksis på området skulle undersøges for at identificere mulige strafskærpelser på dyrevelfærdsområdet. Der har været en tværministeriel arbejdsgruppe ned deltagelse af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Justitsministeriet samt underliggende styrelser.
Arbejdet er mundet ud i flere konkrete anbefalinger, som aftalekredsen bag dyrevelfærdsaftalen nu skal drøfte.
Nøgleord
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
To år med markante fremskridt for dyrevelfærden9.2.2026 06:59:00 CET | Pressemeddelelse
I dag er det præcis to år siden, Danmarks første dyrevelfærdsaftale blev indgået. Allerede nu er 23 ud af aftalens 31 tiltag ført ud i livet – og flere er på vej.
Åbning af støtteordning letter produktionen af dansk frugt og grønt i fremtiden6.2.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Danske gartnerier kan nu søge støtte til kompensation for udgifter som følge af indførelsen af CO₂-afgiften på industrien. Det sker, fordi den nye støtteordning målrettet produktion af dansk frugt og grønt åbner for ansøgninger.
Historisk løft til forskning i planteforædling19.1.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark investerer massivt i udviklingen af fremtidens afgrøder. Med en samlet bevilling på 200 mio. kr. får forskningen i planteforædling det største løft nogensinde. Det sker i forlængelse af den netop vedtagne aftale om nye genomteknikker i EU.
Grønland og Danmark drøfter et styrket samarbejde på fødevareområdet15.1.2026 12:09:49 CET | Pressemeddelelse
Fødevareminister Jacob Jensen (V) og Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning Peter Borg har holdt møde i København for at drøfte et styrket samarbejde.
Minister udfaser fiksering af søer1.1.2026 08:01:00 CET | Pressemeddelelse
Årsskiftet er en milepæl i arbejdet for bedre dyrevelfærd i grisestaldene i Danmark. Den 1. januar 2026 træder en ny bekendtgørelse i kraft, der skal udfase fiksering af søer i farestalde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum