Hjælp til sårbare forældre rammer alt for ofte ved siden af

De første år af et barns liv er afgørende for barnet. I de senere år har politikere prioriteret tidlige, forebyggende indsatser for sårbare familier, og forældrene anses for at spille en central rolle i disse indsatser, når børnene er små. Men nogle af de sårbare forældre opfattes samtidig som en potentiel risiko for deres børns trivsel.

Dette er omdrejningspunktet for et nyt forskningsprojekt, der undersøger forældrenes oplevelser af inddragelsen i tidlige interventioner for små børn. Projektet fokuserer på familierettede, forebyggende og rådgivende indsatser som samtalegrupper og sundhedspleje under Barnets Lov.

Læring i hjemmet på ’systemets’ præmisser

Lederen af det nye forskningsprojekt, professor i psykologi Pernille Juhl, mener, at der er behov for at forstå de rammer, der præger samarbejdet.

Hendes tidligere forskning viser et paradoks i samarbejdet mellem forældrene og ’systemet’: De mest udsatte familier stilles ofte over for større krav end andre forældre.

Med reformen af dagtilbudsloven i 2018 fik forældre et medansvar for børns læring, både i hjemmet og i daginstitutionen. Det betød, at pædagoger skulle vejlede forældre i at skabe ’hjemmelæringsmiljøer’. Formålet var at give børn mere lige muligheder, men konsekvensen blev, at forældre – særligt dem med færrest ressourcer – fik en stor ekstraopgave.

Pernille Juhls tidligere forskning viser, at mange forældre oplever et pres for at støtte børns udvikling på bestemte måder. Eksempelvis bliver en mor med anden etnisk baggrund end dansk bedt om ikke at synge arabiske vuggeviser, da det ifølge sprogindsatsen vil være bedre at synge på dansk. Eller børn og forældre, som i forvejen er glade for at læse – fx Peter Pedal – bliver bedt om at læse en anden type bøger:

”De får så nogle bestemte bøger med hjem, som børnene synes er kedelige og derfor ikke gider at læse. Bøger, som indeholder nogle ret svære ord som ’ejendomskompleks’ og ’arkitekttegning’. Når man skal læse højt for småbørn, er det ikke lige sådan noget, der fanger. Og så er der en lang manual til forældrene om, hvordan de skal arbejde med ’dialogisk læsning’ for at styrke børnenes sprogudvikling. Det er alt sammen noget, som tager ret lang tid, og som ikke falder naturligt for alle. At få sådan en ekstraopgave ind kan godt sætte ret meget pres på en familie,” siger Pernille Juhl.

Skæve indsatser overser de reelle problemer 

Intentionen bag de forskellige nye tiltag er at mindske ulighed, men forskningen viser, at de i nogle tilfælde kan have den modsatte effekt. Særligt udsatte familier oplever en intens overvågning og bliver målt og vejet på en problematisk måde, fortæller Pernille Juhl. 

..Læs hele pressemeddelelsen på ruc.dk