Unges nikotinforbrug bekymrer Lungeforeningen
26.2.2025 09:21:45 CET | Lungeforeningen | Pressemeddelelse
Sundhedsstyrelsen har i dag offentliggjort en ny rapport for danskernes rygevaner som er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed. Rapporten viser, at det heldigvis går den rigtige vej med danskernes tobaksrygning, men udviklingen i de unges tobaks- og nikotinforbrug bekymrer Lungeforeningen.

Rapporten viser, at andelen af rygere falder fra 19 pct. til 17 pct. fra 2022 til 2024. Det er glædeligt, men rapporten indeholder samtidig bekymrende tendenser for de unge (15 til 29 år), bl.a. stiger andelen af unge, der bruger e-cigaretter fra 7 til 12 pct. for samme periode. Samtidig viser rapporten, at næsten hver tredje ung bruger mindst et tobaks- eller nikotinprodukt, og det bekymrer Lungeforeningen.
”I mange år har det udelukkende været cigaretter og anden tobak, der var årsag til nikotinforbruget i Danmark, men de seneste år er der kommet en masse nye nikotinprodukter på markedet, som i høj grad bruges af de unge. Vidensråd for Forebyggelse har fastslået, at nikotin øger sandsynligheden for at blive afhængig af såvel cigaretter som rusmidler i almindelighed, og derfor skal vi gøre langt mere for at bremse denne udvikling”, siger Torben Mogensen, formand i Lungeforeningen.
”Børn og unge er særligt sårbare over for nikotin, der kan give varige skader på de dele af hjernen, der kontrollerer opmærksomhed og indlæring, og derfor er vi nødt til at se på priserne, som er det værktøj, der virker bedst. Lægeforeningen har foreslået en fordobling af priserne på en pakke cigaretter til 120 kr., og det tror vi kan være et effektivt værktøj til at begrænse den bekymrende udvikling”, siger formanden.
Lungeforeningen arbejder for, at visionen fra ’Røgfri fremtid’ om, at ingen børn og unge og kun 5 % af de voksne i Danmark ryger i 2030, bliver til virkelighed. De nye tal viser, at der er lang vej til målet, men hvis målet skal nås, er vi nødt til at finde de skrappe værktøjer frem, som netop er prisstigninger, som både skal ske på cigaretter og nikotinprodukter.
Nøgleord
Kontakter
Jeppe KragChef for Public AffairsPolitik og viden
Tlf:30636651jk@lunge.dkLungeforeningen
Lungeforeningen kæmper for et samfund, hvor flere har sunde lunger for livet.
Mere end 700.000 børn og voksne er syge i lungerne
- Antallet af astmaramte er tredoblet på 50 år
- Danmark er det land i EU, hvor flest dør af KOL
- Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn og unge voksne i den vestlige verden, og i Danmark har ca. 300.000 astma, heraf 150.000 børn
Det skal vi for alt i verden ændre.
Vi arbejder for færre lungesyge i befolkningen og et bedre liv for mennesker med en lungesygdom tæt inde på livet
Følg pressemeddelelser fra Lungeforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lungeforeningen
Næsten en kvartmillion danskere har dødelig lungesygdom uden at vide det – er du en af dem?21.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det anslås at op mod en kvart million danskere går rundt med lungesygdommen KOL uden at vide det. Du kan nemt og hurtigt blive testet og finde ud af, om du er en af dem på Lungedag den 24. september – helt gratis. For det er vigtigt at reagere i tide. Se hvor du kan blive testet for KOL i hele landet.
Hundredtusindvis har alvorlig lungesygdom uden at vide det – reager før det er for sent10.9.2026 10:55:31 CEST | Pressemeddelelse
På landsplan anslås det, at 400.000 danskere har lungesygdommen KOL, men mere end halvdelen har sygdommen uden at vide det endnu. Du kan finde ud af, om du er en af dem på Lungedag den 24. september, hvor Lungeforeningen sammen med sundhedsprofessionelle i hele landet afholder arrangementer, hvor man kan få tjekket lungerne. For det er vigtigt at reagere i tide. Se hvor du kan blive testet for KOL i Aabenraa.
Livet som lungetransplanteret17.6.2026 11:19:19 CEST | Pressemeddelelse
Den norske kronprinsesse Mette-Marit er blevet lungetransplanteret, og hun går nu ind i et liv med nye lunger. Sidste år rundede vi 1.000 lungetransplantationer i Danmark, og en del af de transplanterede sidder i Lungeforeningens netværk kaldet Nye Lunger. Derfor kender Lungeforeningen meget til den situation, som kronpinsessen er i, og Dorte Chabert er en af de mennesker, der i dag lever med nye lunger.
Torben Mogensen takker af - her er Lungeforeningens nye formand28.5.2026 15:12:24 CEST | Pressemeddelelse
Efter syv år som formand for Lungeforeningen giver Torben Mogensen stafetten videre. Den nye formand har mere end 30 års erfaring fra det lungemedicinske speciale og ambitioner om at gøre Lungeforeningen endnu stærkere.
Lone fra Nykøbing F var døden nær af udbredt virus: Jeg har aldrig hørt om den vaccine29.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mennesker med kronisk lungesygdom som eksempelvis svær astma, KOL, lungefibrose og kronisk bronkitis er i særlig risiko for at få alvorlige sygdomsforløb, hvis de bliver smittet med Pneumokok- eller RS-virus. Alligevel er vaccinerne ikke en del af vaccinationsprogrammet, hvor man tilbyder gratis vaccination mod influenza og covid-19 til mennesker med diabetes samt hjerte- og lungesygdom.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum