Sydbank A/S
Aktietilbagekøb
Aktietilbagekøb
Selskabsmeddelelse nr. 06/2025 | Peberlyk 4 DK-6200 Aabenraa Telefon +45 74 37 37 37 Telefax +45 74 37 35 36 Sydbank A/S CVR-nr. DK 12626509, Aabenraa sydbank.dk |
26. februar 2025 |
Aktietilbagekøb
Bestyrelsen har besluttet at igangsætte et aktietilbagekøbsprogram på 1.350 mio. kr., dog maksimalt 5.400.000 mio. aktier. Aktietilbagekøbet sker med henblik på nedsættelse af bankens selskabskapital med de under programmet købte aktier.
Bestyrelsen blev senest på Sydbank A/S’ generalforsamling den 21. marts 2024 bemyndiget til at lade banken erhverve egne aktier for samlet op til 10 pct. af bankens selskabskapital.
Erhvervelse af aktier skal ske til en pris, der ikke afviger mere end 10 pct. af den på Nasdaq Copenhagen A/S noterede kurs på erhvervelsestidspunktet.
Aktietilbagekøbet sker som et led i en tilpasning og optimering af kapitalstrukturen i overensstemmelse med bankens kapitalmålsætning og kapitalpolitik. Sydbank havde den 31. december 2024 en egentlig kernekapitalprocent på 17,8 og en kapitalprocent på 21,7.
Aktietilbagekøbsprogrammet bliver igangsat mandag den 3. marts 2025 og vil være afsluttet senest den 31. januar 2026.
Sydbank har valgt Danske Bank A/S til at forestå aktietilbagekøbsprogrammet, der gennemføres i overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1052 af 8. marts 2016, der udgør safe habour-reguleringen.
Følgende retningslinjer er fastsat for aktietilbagekøbsprogrammet:
- Der kan ikke købes aktier til en højere kurs end den højeste af følgende kurser:
I. kursen på den sidste uafhængige handel
II. det højeste foreliggende uafhængige købers tilbud på markedspladsen, hvor købet gennemføres, herunder når aktierne handles på forskellige markedspladser.
- Der kan på en handelsdag højst købes 25 pct. af den gennemsnitlige daglige aktiemængde for de forudgående 20 handelsdage på den markedsplads, hvor købet finder sted.
Sydbank vil på den første bankdag i hver uge oplyse om antallet og værdien af tilbagekøbte aktier i en selskabsmeddelelse.
Sydbank kan til enhver tid suspendere eller stoppe aktietilbagekøbsprogram-met. Såfremt det sker, vil det blive meddelt i en selskabsmeddelelse.
Sydbank afsluttede den 23. januar 2025 et aktietilbagekøbsprogram på 1.200 mio. kr. Aktietilbagekøbsprogrammet blev igangsat den 4. marts 2024, og Sydbank opkøbte under programmet 3.383.960 aktier. Sydbank ejede pr. den 24. februar 2025 i alt 3.384.243 egne aktier, svarende til ca. 6,2 pct. af bankens aktiekapital. Bestyrelsen indstiller til den ordinære generalforsamling den 20. marts 2025, at bankens aktiekapital nedsættes med 33.839.600 kr. til 512.044.600 kr.
Venlig hilsen
Mark Luscombe Jørn Adam Møller
adm. direktør bankdirektør
Vedhæftet fil
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Globenewswire
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Globenewswire
MoonLake Immunotherapeutics AG25.4.2025 22:05:00 CEST | Press release
MoonLake Immunotherapeutics to host a Capital Markets Day on Tuesday, April 29
T-knife Therapeutics25.4.2025 19:00:00 CEST | Press release
T-knife Therapeutics Presents Preclinical Data at the American Association for Cancer Research (AACR) Annual Meeting Demonstrating a Potential Best-in-Class PRAME Targeted TCR-T Therapy
Zymeworks Inc.25.4.2025 19:00:00 CEST | Press release
Zymeworks Presents New Data from Multiple Development Programs at 2025 AACR Annual Meeting
Sequana Medical NV25.4.2025 18:00:00 CEST | Press release
Press release: Transparency Notification from Shareholders
Sanoma Corp25.4.2025 17:30:00 CEST | Press release
SANOMA CORPORATION: ACQUISITION OF OWN SHARES 25 April 2025
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum