Stadigt flere børn lever i fattigdom i København

Selvom arbejdsløsheden falder, og Danmark generelt oplever et opsving med overskud på de statslige finanser, så stiger fattigdommen fortsat blandt københavnske familier. Det viser en ny opgørelse over børnefattigdom i København, som netop er offentliggjort.  

Ifølge opgørelsen steg andelen af fattige børn i København fra 4,3 procent i 2022 til 4,6 procent i 2023. Opgørelsen viser også, at hvert sjette af de fattige børn har været fattig i mere end tre år. Det er bekymrende, når forskning viser, at bare ét år i fattigdom kan have livsforandrende konsekvenser for et barn.

Socialborgmester Karina Vestergård Madsen (EL) er ikke i tvivl om, at uligheden vokser i København, og at der er behov for indgriben fra Christiansborg. For selvom Københavns Kommune gerne vil løfte fattige københavnske familiers forsørgelsesniveau og allerede i dag giver målrettede tilskud til for eksempel fritids- og kulturaktiviteter og muliggør lommepengejobs, så må kommunen ikke give direkte økonomiske tilskud til for eksempel vinterjakker, støvler eller elregningen.

Københavns Kommune har også i august 2024 lanceret en mistrivselsstrategi, som blandt andet skal sikre, at børn og unge får en god skolegang og uddannelse. For netop uddannelse er helt afgørende for, at udsatte børn og unge får de bedste muligheder i livet.

Socialborgmester Karina Vestergård Madsen (EL) siger:
”Det, vi begynder at se nu, er systematisk fattigdom, når det er allerværst. For vi får flere og flere fattige familier i København, selvom der aldrig har været flere i arbejde, og landets økonomi er stærk og robust. Samtidig er der stadigt flere børn og unge, som har det dårligt og mistrives. I går kom Trivselskommissionen så med sine længe ventede anbefalinger, som blandt andet går på vigtigheden af tidlige og rettidige indsatser i arbejdet med børn og unge. Det handler om for eksempel tidlig opsporing og flere lettilgængelige pædagogiske og socialfaglige behandlingstilbud. Det er gode råd og anbefalinger, men hvis der ikke følger penge med, så bliver det aldrig til mere end ord på et papir. Hvis regeringen vil følge Trivselskommissionens anbefalinger, så skal det også afspejle sig i regeringens kommende økonomiaftale med KL. Vi gør rigtig meget i kommunerne allerede for at gribe fattige familier, men det er og bliver symptombehandling. For de beslutninger, som for alvor kan sikre alle borgere et rimeligt eksistensgrundlag og muligheder, skal træffes på Christiansborg.”

I Økonomiforvaltningen, som har udarbejdet opgørelsen med inddragelse af Socialforvaltningen, er overborgmester Lars Weiss (S) indstillet på fortsat at prioritere indsatser, der støtter op om fattige familier. 

Overborgmester Lars Weiss (S) siger:
”Ingen børn i København bør vokse op i fattigdom. Det er vi simpelthen for rigt et samfund til. Derfor skal vi fortsætte med at have et stærkt fokus på tidlige indsatser på tværs af forvaltningerne i Københavns Kommune ved at tænke hele vejen rundt om familierne, så de voksne for eksempel får støtte og vejledning til job, mens vi kan hjælpe børnene ind i fællesskaber efter skoletid.”

Også i Børne- og Ungdomsforvaltningen er borgmester Jakob Næsager klar til at sikre, at der er hjælp at hente for de mest udsatte familier.   

Børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K) siger:
”Ingen børn skal vokse op i varig fattigdom i København. Som børne- og ungdomsborgmester ved jeg, hvor meget det påvirker børnelivet og skolegangen, hvis økonomien spænder ben for, at et barn kan deltage i for eksempel sociale sammenhænge efter skoletid. Ingen børn eller forældre skal sidde med ondt i maven og føle sig utilstrækkelige, fordi økonomien er presset. Heldigvis har vi allerede i dag tilskudsordninger, som hjælper de familier, der har et ekstra behov. På den måde sikrer vi, at København fungerer bedre i hverdagen for de børnefamilier, der har økonomiske udfordringer.”

I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF) opsat på, at det skal være lettere at træffe sunde valg for alle.

Sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF) siger:
”De fleste sygdomme grundlægges i barndommen og formes af vores levevilkår. Krydser man Dronning Louises Bro fra Indre By til Nørrebro, så falder den gennemsnitlige levealder med flere år, og det er den sociale ulighed i sundhed. Det virker at forebygge og sætte ind tidligt. Derfor arbejder vi på at gøre det sunde valg til det lette valg – for eksempel ved at sikre sund mad i vores institutioner, gøre det nemt at vælge cyklen, skabe grønne byrum, bekæmpe nikotinafhængighed og sikre et godt foreningsliv.”

Når det gælder kultur- og fritidslivet, er kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard optaget af, at alle skal have mulighed for at benytte sig af byens tilbud.

Kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (RV) siger: 
"Alle børn og unge i København skal have mulighed for et aktivt fritidsliv og for at gøre brug af byens kulturtilbud. For vi ved, det styrker trivslen og opbygger børnenes selvværd at tage del i stærke sociale fællesskaber, hvad end det handler om fodbold, gymnastik, musik eller billedkunst. Det er ikke alle børn eller deres forældre, der har råd til et aktivt fritidsliv. Derfor skal fællesskabet sikre lige muligheder til alle børn – uanset forældrenes indkomst – for at gå til forskellige aktiviteter. Det gør vi blandt andet ved, at børnefamilier har mulighed for at få støtte til kontingenter og sportsudstyr."

I Teknik- og Miljøforvaltningen vil borgmester Line Barfod (EL) kæmpe for et mere retfærdigt boligmarked. 

Teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) siger:
“København skal være en by for alle, hvor vi gør op med børnefattigdom og ulighed. Et meget vigtigt værktøj for at skabe den by, er, at vi får mange flere boliger, der er til at betale med almindelig indkomst og nogle helt billige boliger til udsatte borgere med meget lave indkomster. Det kræver, at regeringen ændrer de regler, der lige nu står i vejen for et mere socialt retfærdigt boligmarked i København.”

Af opgørelsen fremgår det desuden, at det er i bydelene Brønshøj-Husum, Nørrebro og Bispebjerg, at man finder den højeste andel af børn, der er fattige. Omkring 8 procent af børn i Brønshøj-Husum er fattige, mens det kun gælder 2,8 procent af børn, der vokser op på Østerbro. Gennemsnittet er på 4,6 procent for hele København.  

Fakta om opgørelsen

I rapporten er der brugt to forskellige metoder til at opgøre antallet af fattige i København - budgetmetoden og medianmetoden. Tallene i denne pressemeddelelse bygger på budgetmetoden.

Den københavnske fattigdomsgrænse er udregnet efter budgetmetoden (københavnermetoden). Ved budgetmetoden fastsættes et minimumsbudget, der består af nødvendige udgifter til forskellige forbrugsområder (for eksempel udgifter til mad, beklædning, transport, kommunikation og bolig). Metoden tager hensyn til det københavnske huslejeniveau. Hvis en husstand har en disponibel indkomst, der er lavere end minimumsbudgettet, anses husstanden som fattig.

Medianmetoden måler forekomsten af relativ fattigdom. Medianindkomsten er den indkomst, som ligger midt i indkomstfordelingen i befolkningen. En familie med en indkomst, der er lavere end 50 procent af medianindkomsten, betegnes som fattig.

I juni 2023 besluttede et flertal i Borgerrepræsentationen på baggrund af et medlemsforslag fra Enhedslisten at indføre en børnefattigdomsgrænse i København. Samtidig blev det besluttet, at Økonomiforvaltningen hvert år skal give en status på børnefattigdom i København.

Læs opgørelsen