Cybersikkerhed skal fylde mere i forsvarssatsning

Regeringens rekordinvestering i nyt militært isenkram for flere hundrede milliarder kroner bør inkludere en seriøs opgradering af det danske cyberforsvar, så Danmark kan modstå den overhængende trussel om destruktive cyberangreb fra primært Rusland.

Sådan lyder det fra Ingeniørforeningen, IDA, der bakker op regeringens planer om at øge investeringerne i forsvaret, men samtidig appellerer til at se bredere på truslen end kun krudt og kugler.

”Nutidens internationale konflikter foregår ikke kun på slagmarken, men i høj grad også i cyberspace i form af hybridkrige og cyberangreb, der rammer den kritiske infrastruktur. Angrebene tager hele tiden til i omfang og styrke, og det skyldes ikke mindst de statssponsorerede russiske hackergrupper. Derfor er vi nødt til at tænke cyberforsvar med ind i den samlede forsvarspakke”, siger Laura Klitgaard, der er formand for IDA.

Hun peger på, at Center for Cybersikkerhed i sin årlige vurdering af cybertruslen mod Danmark advarer om, at det er sandsynligt, at statslige russiske hackere udfører cyberspionage mod dansk kritisk infrastruktur for at forberede sig på at kunne udføre destruktive cyberangreb i fremtiden.

IDA-formanden fremhæver, at vores kritiske infrastruktur, som omfatter alt fra vandværker og hospitaler til energiforsyning, allerede er i hackernes skudlinje. Samtidig truer udviklingen af kvanteteknologi de eksisterende krypteringsmetoder til at beskytte data og kommunikation.

IDA har tidligere foreslået at afsætte to procent af de samlede forsvarsbevillinger til forskning og udvikling - et område, hvor Danmark har en bundplacering i europæisk sammenhæng.

Med de 50 milliarder kroner, der er afsat til den nye accelerationsfond til forsvaret de kommende to år, vil det svare til en milliard kroner. Samme model bør gælde udmøntningen af de 200 milliarder kroner til forsvaret i de kommende år.

”Hvis vi skal sikre vores kritiske infrastruktur mod cyberangreb, er vi nødt til at tænke cyberindsatsen ind i en større sammenhæng i samarbejde mellem universiteter, erhvervsliv og forsvaret. Militære installationer og nye avancerede våbensystemer er i sig selv oplagte mål for fjendtlige cyberangreb. Derfor er der brug for en massiv opskalering i udviklingen af vores cyberforsvar”, siger Laura Klitgaard.

Hun foreslår, at alle relevante aktører på cyberområdet giver deres bud på, hvordan Danmark hurtigst muligt skaber betingelserne for at udvikle et stærkt cyberskjold.

Samtidig efterlyser hun politisk opbakning til visionen om at samle de danske kompetencer på cyberområdet.

Det kan eksempelvis være rodfæstet hos det nationale videnscenter Security Tech Space i Aarhus, som allerede er etableret mellem Aarhus Kommune, Aarhus Universitet og Alexandra Instituttet samt et bredt konsortium fra dansk erhvervsliv.

Planen er at skabe et Cyber Campus Denmark, som kan samle forskning, udvikling, uddannelse og cyberværnepligt.

”Samtidig med at vi øger forskning og udvikling på cyberområdet, er det oplagt at øge optaget af cyberværnepligtige ved at åbne døren for grupper af unge, der måske ikke passer ind i den traditionelle militære ramme, men til gengæld har evnerne til løse problemstillinger indenfor it og cybersikkerhed. Det kunne for eksempel være neurodivergente og mennesker med et fysisk handicap”, siger Laura Klitgaard og påpeger, at der i dag kun optages 32 cyberværnepligtige årligt.

”Det tal skal flerdobles. Vi har brug for alle, der har viljen og evnerne til at værne om dansk sikkerhed”, siger hun.