Andelsboligforeningen Hørsholm Kokkedal

Miljøminister Magnus Heunicke imponeret over klimaprojekt i AB Hørsholm-Kokkedal

Del

Miljøministeren blev inspireret og imponeret, da han besøgte AB Hørsholm-Kokkedal for at se nærmere på det store klimatilpasningsprojekt ’Klimatilpasning Kokkedal’.

To personer går langs en sti ved et vandløb i et klimasikret område om vinteren.
Miljøminister Magnus Heunicke besøger klimatilpasningsprojektet 'Klimatilpasning Kokkedal' mandag den 24.2 2025. Formand for AB Hørsholm-Kokkedal Marianne Lundberg (th. i sort frakke) viste miljøministeren rundt i det klimasikrede område. Foto: Boligkontoret Danmark

De terrængående sko var snøret og jakken lynet, da miljøminister Magnus Heunicke ved selvsyn kunne se effekterne af et af Danmarks største klimatilpasningsprojekter i et alment bebygget boligområde. Projektet er et eksempel på, hvordan samarbejde gennem partnerskaber og innovative løsninger både kan klimasikre et boligområde og samtidig skabe attraktive udearealer til gavn for beboere og andre borgere i området.

”Projektet her i Kokkedal viser med al sin tydelighed, hvordan den almene boligsektor kan spille en langt større rolle i den grønne omstilling, end mange af os umiddelbart kender til,” lød det fra miljøministeren, da han mandag den 24. februar var på besøg i Kokkedal.

Minister: De frivillige har løftet stor opgave

’Klimatilpasning Kokkedal’ er resultatet af et unikt partnerskab, som blev dannet, efter at Usserød Å i 2007 og 2010 oversvømmede området, hvilket skabte store problemer med vandmasser i kældre og udearealer. Partnerskabet omfatter blandt andet Fredensborg Kommune, Realdania og de almene boligorganisationer AB Hørsholm-Kokkedal og Boligforeningen 3B.

Projektet til i alt 145 mio. kr. har resulteret i en række fornyelser af byrum, hvor de rekreative løsninger og byudvikling går hånd i hånd med klimatilpasning, regnvandsafledning og grøn vækst. I et område på næsten 70 hektar er der nu gangbro, legepladser, aktivitetsområder og regnvandsbassiner.

Alt i alt et godt og inspirerende eksempel på, hvordan klimatilpasning kan skabe bred værdi i det byggede miljø, siger minister Magnus Heunicke:

”I vores aktuelle arbejde med klimahandlingsplaner er det meget givende at få belyst projekter som her i Kokkedal, hvor boligforeningen ikke alene er med til at løse et oversvømmelsesproblem, men løser det på en måde, der har givet beboerne reel øget livskvalitet og løftet hele lokalsamfundet. Dette er i høj grad takket være de mange frivilliges indsats.”

Et forvandlet lokalområde

Formand for AB Hørsholm-Kokkedal Marianne Lundberg viste miljøministeren rundt i det klimasikrede område.

”Både som formand for AB Hørsholm-Kokkedal og som beboer i Kokkedal er jeg utrolig stolt af den enorme forvandling, som Kokkedal har gennemgået. Projektet vidner om, hvad vi i den almene boligsektor kan som aktører i udvikling af lokalområderne. Så selvfølgelig glæder det mig at få lov til at vise området frem for vores miljøminister,” siger Marianne Lundberg.

Lars Lehmann, administrerende direktør i Boligkontoret Danmark, der er administrationsselskab for AB Hørsholm-Kokkedal, var med på turen rundt i Kokkedal.

”Selvom det jo ikke er første gang, jeg besøger ’Klimatilpasning Kokkedal’, bliver jeg hver gang imponeret og glad over at se resultaterne af det store engagement og de mange timer, som en lang række frivillige med formand Marianne Lundberg og afdelingsformændene Lone Schrøder og Berit Jacobsen i spidsen har lagt i de seneste 10 år. Indsatsen har givet et kæmpe løft af såvel boligområderne som bymidten og engområderne i Kokkedal,” siger Lars Lehmann.

Læs mere om projektet her: https://realdania.dk/projekter/klimatilpasning-kokkedal

Nøgleord

Kontakter

Marianne LundbergFormand AB Hørsholm-Kokkedal

Tlf:28 12 33 73

Billeder

Miljøminister Magnus Heunicke besøger klimatilpasningsprojektet 'Klimatilpasning Kokkedal' mandag den 24.2 2025. Mødet blev indledt i formand for AB Hørsholm-Kokkedal Marianne Lundbergs stue med orientering om projektet. Foto: Boligkontoret Danmark
Miljøminister Magnus Heunicke besøger klimatilpasningsprojektet 'Klimatilpasning Kokkedal' mandag den 24.2 2025. Mødet blev indledt i formand for AB Hørsholm-Kokkedal Marianne Lundbergs stue med orientering om projektet. Foto: Boligkontoret Danmark
Download
Miljøminister Magnus Heunicke besøger klimatilpasningsprojektet 'Klimatilpasning Kokkedal' mandag den 24.2 2025. Formand for AB Hørsholm-Kokkedal Marianne Lundberg viste miljøministeren rundt i det klimasikrede område. I baggrunden ses adm. direktør i Boligkontoret Damark Lars Lehmann. Foto: Boligkontoret Danmark
Miljøminister Magnus Heunicke besøger klimatilpasningsprojektet 'Klimatilpasning Kokkedal' mandag den 24.2 2025. Formand for AB Hørsholm-Kokkedal Marianne Lundberg viste miljøministeren rundt i det klimasikrede område. I baggrunden ses adm. direktør i Boligkontoret Damark Lars Lehmann. Foto: Boligkontoret Danmark
Download

Andelsboligforeningen Hørsholm Kokkedal er en almen boligforening med mere end 1.000 lejeboliger i Hørsholm og Kokkedal. Boligforeningens boliger spænder vidt fra moderne rækkehuse til lejligheder og henvender sig til børnefamilier såvel som seniorer.

Andelsboligforeningen Hørsholm Kokkedal administreres af Boligkontoret Danmark, der som en foreningsbaseret nonprofitorganisation leverer administration, rådgivning og serviceydelser til mere end 35.000 lejeboliger landet over for både boligforeninger og kommuner.

Følg pressemeddelelser fra Andelsboligforeningen Hørsholm Kokkedal

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Andelsboligforeningen Hørsholm Kokkedal

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye