Hvis vi ændrer på momsen, kan vi spare 170.000 menneskeliv i Europa hvert år
Øger de europæiske lande momsen på kød og mejerivarer og fjerner den på frugt og grønt, kan vi undgå 170.000 dødsfald om året i Europa, mindske klimaaftrykket og samtidig spare milliarder af kroner. Det viser estimater fra et nyt studie, som Københavns Universitet har bidraget til.

Vi kan spare titusindvis af menneskeliv, vi kan skåne klimaet, og vi kan samtidig hente milliarder til statskasserne, hvis vi i Europa ændrer momsen på visse fødevarer. Det konkluderer et nyt studie, som blandt andre forskere fra Københavns Universitet har bidraget til.
”Hvis de europæiske lande skruer op for momsen på kød og mejerivarer og samtidig fjerner momsen på frugt og grønt, vil det rykke så meget på folks forbrug, at man kan undgå cirka 170.000 dødsfald i Europa hvert år, viser vores estimater. Samtidig vil det ændrede forbrugsmønster mindske fødevareområdets klima- og miljøaftryk med 5-6% i gennemsnit,” siger professor og medforfatter Jørgen Dejgård Jensen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.
Store forskelle fra land til land
Størstedelen af de europæiske lande har i dag differentieret moms på fødevarer - modsat bl.a. Danmark, som har 25% moms på alle typer varer. Forskerne har beregnet, hvilke effekter det ville have, hvis hvert enkelt land i Europa fastsatte momsen på kød og mejerivarer til den højeste momssats, som landet i forvejen har. For de fleste af landene ville det betyde, at momsen på kød og mejerivarer stiger.
Samtidig har forskerne regnet på, hvilken forskel det ville gøre at fjerne momsen på frugt og grønt, som samtlige europæiske lande i dag har pålagt moms i varierende størrelse.
Fordi landenes nuværende momssatser er meget forskellige, ville effekterne af de reformerede momssatser svinge betydeligt fra land til land. Men overordnet ville ændringerne sænke efterspørgslen på kød og mejerivarer med gennemsnitligt 9%, mens efterspørgslen på frugt og grønt ville stige med 8%. Efterspørgslen på kød ville falde mest i Storbritannien, Belgien og Polen, og salget af frugt og grønt ville stige mest i Danmark og Estland.
Færre hjertesygdomme og kræfttilfælde
De 170.000 årlige dødsfald i Europa, som ifølge estimaterne kan undgås, hvis man ændrer momsen på begge varekategorier, skyldes et større indtag af grøntsager og frugt, et mindre indtag af rødt kød samt færre forekomster af overvægt. De 170.000 svarer til 330 færre dødsfald per million mennesker.
De sparede menneskeliv ville grunde i færre tilfælde af hjertesygdomme (54%), færre tilfælde af kræft (28%), færre slagtilfælde (15%) samt færre tilfælde af type 2-diabetes og luftvejssygdomme.
Når klima- og miljøaftrykket samtidig ville reduceres med 5-6% på fødevareområdet, ligger forklaringen i, at især det mindre kød- og mejerivareforbrug ville føre til mindre drivhusgasudledning, mindre arealbeslag, mindre forbrug af ferskvand og mindre udledning af næringsstoffer til vandmiljøer.
En god forretning
De nye momssatser ville ikke kun gavne vores sundhed og klima, men også være en økonomisk gevinst for langt de fleste af landene. Ændringerne ville nedbringe Europas samlede sundhedsomkostninger med 26 milliarder USD og klimarelaterede omkostninger med 12 milliarder USD.
Lægger man dertil det øgede momsprovenu, som statskasserne ville opnå fra kød- og mejerivarer, udmunder de nye momssatser i et samlet merprovenu på 83 milliarder USD – hvad der svarer til ca. 600 milliarder DKK. Dog med store udsving landene imellem – således vil Danmark eksempelvis få et nettotab af momsprovenu.
Samtidig ville momsændringerne kun efterlade en minimal ekstraregning til forbrugerne, viser beregningerne. For de europæiske lande som helhed gælder det, at ekstraomkostningerne til fødevarer per forbruger ville holdes under 0,5%, og for de danske forbrugere ville udgiften til fødevarer endda falde.
“Vil vi gøre noget ved specifikke samfundsproblemer som klimaaftryk og sundhed, kan det at skrue på momssatserne være en relativt simpel vej, som formentlig udløser færre politiske slagsmål end at indføre nye skatter. Effekten af en specifik skat som fx en CO2-skat ville nok ramme mere præcist, men det skal vejes op mod, hvad der politisk er realistisk,” siger Jørgen Dejgård Jensen.
Og de samfundsgavnlige effekter af et reformeret momssystem er tydelige, pointerer medforfatter og postdoc Clara G. Bouyssou fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi til slut:
”Studiet viser, at der er klare gevinster at hente for de fleste lande i Europa både målt på sundhed og klima, men også økonomiske gevinster i form af sparede sundheds- og miljøomkostninger og for mange af landene et øget momsprovenu. Og EU har givet medlemslandene større frihed til netop at differentiere moms på varer i miljøøjemed. Så der er masser af ræson i at bruge momssatserne som et instrument til at ændre vores kostvaner.”
*
DYRERE KØD I STORBRITANNIEN – BILLIGERE GRØNTSAGER I DANMARK
Forhøjer man momsen på kød og mejerivarer, samtidig med at man fjerner den på frugt og grøntsager, viser studiets estimater, at ændringerne i forbrugerpriser varierer betydeligt fra land til land.
Prisen på kød og mejerivarer ville stige mest i Storbritannien, Ungarn, Belgien og Polen, mens priserne ville forblive de samme i Danmark, Litauen, Estland og Bulgarien, som i forvejen har fuld moms på disse varer.
Sidstnævnte lande samt Ungarn ville til gengæld opleve den største prisreduktion på frugt og grønt. Storbritannien, Malta, Luxembourg og Polen, som i forvejen har lav moms på frugt og grønt ville opleve de mindste prisnedsættelser.
OM STUDIET
Studiet er udført af Marco Springmann og Eugenia Dinivitzer fra University of Oxford, Storbritannien; Florian Freund fra Johann Heinrich von Thünen-Institut, Tyskland samt Jørgen Dejgård Jensen og Clara G. Bouyssou fra Københavns Universitet.
Den videnskabelige artikel om studiet er udgivet i tidsskriftet Nature Food.
Nøgleord
Kontakter
Jørgen Dejgård Jensen
Professor
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Københavns Universitet
jorgen@ifro.ku.dk
35 33 68 59
Clara G. Bouyssou
Postdoc
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Københavns Universitet
cgb@ifro.ku.dk
35 32 81 06
Michael Skov Jensen
Journalist
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet
msj@science.ku.dk
93 56 58 97
Maria Hornbek
Journalist
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet
maho@science.ku.dk
22 95 42 83
Links
Om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution.
Fakultetets væsentligste opgave er at bidrage til løsning af de store udfordringer, som vi står overfor i en verden under hastig forandring med øget pres på bl.a. naturressourcer og markante klimaforandringer - både nationalt og globalt.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Old aerial photos give scientists a new tool to predict sea level rise3.7.2025 08:00:00 CEST | Press release
Researchers from the University of Copenhagen have gained unique insight into the mechanisms behind the collapse of Antarctic ice shelves, which are crucial for sea level rise in the Northern Hemisphere. The discovery of old aerial photos has provided an unparalleled dataset that can improve predictions of sea level rise and how we should prioritise coastal protection and other forms of climate adaptation.
Gamle luftfotos giver forskere nyt redskab til at forudsige havstigninger3.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Københavns Universitet har fået unik adgang til at forstå mekanismerne bag antarktiske ishylders kollaps, som er afgørende for havstigninger på den nordlige halvkugle. Et fund af gamle luftfotos har skabt et enestående datasæt, som kan forbedre vores forudsigelser af hvor meget havene stiger, og vores prioritering af kystsikring og andre klimatilpasninger.
Ny institutleder på IFRO: ”Faglighed og fællesskab går hånd i hånd”1.7.2025 10:49:17 CEST | Pressemeddelelse
Per Svejstrup er fra 1. august ansat som institutleder på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO). Den kommende leder træder ind i rollen med stor respekt for IFRO's faglige og kollegiale kultur med klare ambitioner for fremtiden.
Dangerous Variant of Salmonella Still Not Eradicated – Researchers Point to the Solutions1.7.2025 09:53:23 CEST | Press release
The infectious and multi-resistant cattle disease Salmonella Dublin can be fatal to both humans and animals and causes significant losses for farmers. Although Denmark has attempted to eradicate the disease since 2008, it has not yet succeeded. A study from the University of Copenhagen points to possible reasons – and the necessary solutions.
Farlig type salmonella er stadig ikke nedkæmpet i Danmark – forskere peger på løsningerne30.6.2025 09:54:03 CEST | Pressemeddelelse
Den smitsomme og multiresistente kvægsygdom Salmonella Dublin kan være dødelig for både mennesker og dyr og medfører desuden betydelige tab for landmændene. Selvom Danmark har forsøgt at udrydde sygdommen siden 2008, er det ikke lykkedes. Et studie fra Københavns Universitet peger på den mulige årsag og de nødvendige løsninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum