Psykiatrifonden: Afblæs krisen for de mange – og forstå den for de få

Psykiatrifonden er enig med Trivselskommissionen i, at vi skal tale om mistrivsel og psykisk sygdom på en mere præcis måde.  

“Der er brug for nuancer for at forstå problemerne og udvikle løsninger. Men vi må ikke underkende de unge, der bruger ord som depression og angst”, siger Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden.  

For at sætte retning på debatten udgiver Psykiatrifonden i dag hvidbogen “Mistrivsel eller psykisk sygdom? Sådan skelner vi, og sådan får børn og unge den rette hjælp” 

Der er fortsat mange misforståelser og fejlslutninger om sammenhænge mellem mistrivsel og psykisk sygdom. Derfor håber Psykiatrifonden, regeringen vil skelne klart, når anbefalingerne bliver til politiske forslag, fx ved at tage hvidbogen med i sine overvejelser.  

Tre ting vi ved om årsager til mistrivsel 
Vi ved stadig for lidt om, hvorfor der er sket en stigning i antallet af unge, der mistrives, men Psykiatrifondens arbejde peger på tre ting:   

Fra 2010 til 2023 er andelen af unge, der oplever mistrivsel, steget markant. 

Der er et tydeligt mønster i den stigning, som er vigtig at huske på: 

• Stigningen sætter ind omkring årene 2013/2014  

• Stigningen rammer unge, særligt unge kvinder i langt højere grad end børn. 

• Stigningen er et internationalt fænomen. 

Mål trivsel og mistrivsel mere præcist
Trivselskommissionen foreslår at ændre måden, vi måler trivsel på blandt børn og unge, og det er Psykiatrifonden enig i, at der er behov for. I dag spørger målingerne ind til, hvordan de unge selv opfatter, at de har det, men man kan spørge langt mere præcist - og få bedre og mere brugbare svar – ved at bruge anerkendte og internationalt anvendte spørgemetoder: 

“Opsporing og måling af trivsel er afgørende. Men den måde, vi gør det på i dag, virker ikke. Forskningen viser, at hvis man spørger de unge om konkrete ting i deres hverdagsliv, frem for abstrakt at forholde sig til deres følelser, så kan man måle deres trivsel meningsfuldt. Fx “Har du mindst en god ven?” i stedet for “På en skala fra 1-10, hvordan føler du dig så inkluderet i klassen?”. På den måde får vi et klarere billede af, hvor dybt, deres eventuelle problemer stikker, og kan gribe mere målrettet ind", siger Marianne Skjold. 

Hun henviser til, at trivselsmålingerne blev evalueret meget kritisk af forskere på området, og at Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i 2023 kom med en model for tidlig opsporing i skolen.  

Vi skal forstå udsatte børns risiko for at hjælpe dem 
Psykiatrifonden er desuden godt tilfreds med, at Trivselskommissionen pointerer, at det er børn, der vokser op med forældre med psykisk sygdom, misbrug og andre alvorlige problemer, der især risikerer at udvikle alvorlig mistrivsel. 

“Det er en gruppe børn, vi har arbejdet intenst med at skabe opmærksomhed omkring i mange år. Vi skal blive endnu bedre til at opspore de børn i tide og give dem adgang til den hjælp, som de har brug for. Netop derfor er det afgørende, at vi skelner mellem forbigående mistrivsel og psykisk sygdom ”, siger Marianne Skjold.   

Godt, vi i dag har et bedre sprog for at tale om det, der er svært 
Psykiatrifonden er enig med Trivselskommissionen i, at vi skal tale om mistrivsel og psykisk sygdom på en mere præcis måde, men har også forbehold:  

“Vi må ikke negligere de udfordringer, unge med en psykiatrisk diagnose har, eller stigmatisere dem. Og når Trivselskommissionen siger, at de unge i dag bruger et diagnosesprog til at forklare deres tanker og følelser, så vil jeg gerne understrege, at det er godt, at vi tør tale om det, der er svært, til forskel for tidligere. Det må aldrig blive forkert at tale om det, man kæmper med, uanset hvilke ord, man bruger. I yderste konsekvens risikerer vi, at de unge holder op med at tale om det og bede om hjælp. Det ville være frygteligt”, siger Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden.  

Ikke lighedstegn mellem mistrivsel og udvikling af psykisk sygdom
Der vil altid være børn og unge, som udvikler psykisk sygdom – uanset indsatser, anbefalinger og gode intentioner, og det mener Marianne Skjold er afgørende at huske i debatten.  

“Man kan ikke forebygge psykisk sygdom ved at forebygge mistrivsel. For de fleste unge er mistrivsel ikke det første skridt på vejen til at få en psykisk sygdom. For 93% af de unge, der er i mistrivsel, er den heldigvis forbigående. Vi skal tage den stigende mistrivsel alvorligt, men der er ikke noget, der tyder på, at der er en sammenhæng mellem den stigende mistrivsel og det stigende antal psykiatriske diagnoser. Når vi finder politiske løsninger til den gruppe af unge, der mistrives, skal vi huske på, at det ikke er de samme løsninger, som unge med psykisk sygdom har brug for. Vi skal have forskellige løsninger til forskellige målgrupper”, siger hun.