Julemærkehjemmene: Trivselskommissionens anbefalinger kræver handling nu
Trivselskommissionen har mange gode anbefalinger til, hvordan vi løfter børnenes trivsel. De konkrete forbedringer kommer dog kun, hvis alle voksne tager ansvar for at skabe bedre trivsel for børnene.

”Rapporten fra Trivselskommissionen har mange gode punkter. Vi håber, den kan blive startskuddet til en målrettet indsats for at øge børnenes trivsel på nationalt plan. Men der er behov for politisk indgriben og handling nu, hvis det skal lykkes,” siger Søren Ravn Jensen, direktør i Julemærkefonden.
Ordene falder på baggrund af Trivselskommissionens rapport, hvor de inden for otte områder kommer med 35 anbefalinger til at skabe bedre trivsel for børn og unge.
”På Julemærkehjemmene arbejder vi til daglig med at hjælpe børn ud af mistrivsel. Vi har desværre i de seneste år kunne se, at de børn, som kommer på ophold, har langt mere komplekse problemer, ligesom niveauet af deres mistrivsel er stigende. Men gennem en målrettet pædagogisk indsats er vi i stand til at hjælpe børnene og styrke deres selvværd og evne til at være med i et fællesskab”, siger Søren Ravn Jensen.
Fællesskabet er afgørende
Trivselskommissionen har i deres rapport bl.a. fokus på voksenansvar og inkluderende fællesskaber i indsatsen mod mistrivsel. Det bakker Julemærkehjemmene op om.
”Vi ved, at når børnene bliver del af et fællesskab med andre børn, og de bliver mødt af voksne, som er nærværende og har tid til dem, så stiger deres tro på dem selv. Børn har brug for struktur og en vis forudsigelighed i hverdagen, som er styret af voksne. Når vi samtidig løbende giver dem et ansvar og udfordringer, som passer til deres evner, hjælper vi børnene til at kunne håndtere svære situationer og overkomme den modstand, som de helt naturligt vil møde i livet,” siger Søren Ravn Jensen.
Skolerne skal prioriteres
Der er desværre også mangler i Trivselskommissionens anbefalinger. Der mangler klare bud på, hvordan der kommer rammer for arbejdet med trivslen i skolerne.
”Skolerne løfter i dag mange opgaver, og de fleste arbejder allerede med trivslen. Meget tyder dog på, at trivselsindsatsen ikke har de rammer og vilkår, som er nødvendige. For at anbefalingerne kan hjælpe børnene, skal de harmonere med skolernes mål og ikke være en ekstraopgave. De skal være en integreret del af skolernes hverdag og prioriteret fra politisk side”, siger Søren Ravn Jensen.
Julemærkehjemmene opfodrer nu politikerne til at omsætte anbefalingerne til konkrete tiltag.
”Vi bidrager gerne med vores viden til at styrke trivselsarbejdet i skoler, fritidsliv og i hjemmet. Børns trivsel er et fælles ansvar for alle voksne”, slutter Søren Ravn Jensen.
Fakta om Julemærkehjemmene
- Hvert år får op mod 1.000 børn et ophold på et af de fem Julemærkehjem.
- Det er børn, som kæmper med mobning, ensomhed og mistrivsel.
- Opholdet varer 10 uger og er en pædagogisk indsats, som styrker børnenes mentale, sociale og fysiske sundhed.
- Opholdet er gratis for familien. Julemærkehjemmene er primært finansieret af indsamlede midler.
Nøgleord
Kontakter
Thomas ElmegårdPresseansvarlig
Tlf:40 41 36 61thomas.elmegard@julemaerket.dkJULEMÆRKEHJEMMENE – GIVER BØRN EN NY START
Ingen børn fortjener en hverdag fyldt med ensomhed og ondt i maven.
Julemærkehjemmene hjælper børn med at finde deres styrker og opbygge deres selvværd. Læs mere: Julemaerket.dk
Følg pressemeddelelser fra Julemærkefonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Julemærkefonden
Dansker fejrer jul alene på Sydpolen – med en særlig gave21.12.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Juleaften er for de fleste lig med hygge med familie og venner. Men sådan er det ikke for eventyreren Rasmus Kragh. Han holder juleaften helt alene på Sydpolen. Men han har en særlig gave med.
Årets royale Julemærke hitter3.12.2024 09:08:43 CET | Pressemeddelelse
Portoprisen er fordoblet, og julekortet bliver ofte erstattet med en facebook-hilsen. Alligevel fortsætter Julemærket med at udkomme Og i år er det populært af en helt særlig årsag.
Rasmus går til Sydpolen og støtter børn på Julemærkehjem12.11.2024 08:48:44 CET | Pressemeddelelse
Eventyreren Rasmus Kragh vil fra 12. november vandre alene til Sydpolen. Undervejs samler han ind til Julemærkehjemmene. For ligesom ham skal børnene kunne tro på dem selv for at overvinde deres udfordringer.
DanskHåndbold og Julemærkehjemmene forlænger succesfuldt samarbejde29.10.2024 09:58:37 CET | Pressemeddelelse
Håndbold, børn og fællesskab går hånd i hånd. DanskHåndbold og Julemærkehjemmene har i mange år samarbejdet til fordel for børnene. Og nu har de forlænget deres samarbejde de kommende år.
Her er årets royale Julemærke10.10.2024 12:24:26 CEST | Pressemeddelelse
I dag afslørede H.M. Dronningen årets Julemærke. I år var det ganske særligt, da Kongeparret selv er en del af motivet. Overskuddet fra salget går som altid til børn på Julemærkehjemmene, hvor de får hjælp i deres kamp mod mistrivsel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum