Naturtopmøde skal sikre mere finansiering og mindre fodaftryk
25.2.2025 06:30:00 CET | WWF Verdensnaturfonden | Pressemeddelelse
Danmark bør have fokus på at sikre fremdrift i den globale naturbeskyttelse og -genopretning samt sænke fodaftrykket på naturen under det kommende biodiversitetstopmøde i Rom, lyder det fra WWF Verdensnaturfonden. I første omgang skal verdens rige lande finde 20 milliarder dollars allerede i år.

På 48 timer skal verdens lande nå til enighed om, hvem der skal betale for natur- og biodiversitetsindsatser særligt i det globale syd.
Det sker 25.-27. februar i Rom, når der afholdes anden runde af FN’s biodiversitetstopmøde, som i november endte uden en aftale om penge til naturbeskyttelse og -genopretning.
Topmødet skal rykke verdens lande tættere på målet om at genoprette og beskytte 30 procent af klodens natur inden 2030, som er en del af FN’s biodiversitetsaftale fra 2022. Men uden den rette finansiering vil vi ikke se den helt nødvendige fremdrift i naturindsatserne, påpeger WWF Verdensnaturfonden.
”De tropiske områder på jorden er både der, hvor artsrigdommen er allerhøjest, og hvor biodiversitetens tilbagegang er mest drastisk. Det er samtidig i disse lande, at afhængigheden af naturen er størst, men hvor man ikke har tilstrækkelige økonomiske ressourcer til at opretholde den. Det er en fælles opgave at sikre vores biodiversitetshotspots, som hele den globale økonomi er afhængige af,” siger generalsekretær Mikkel Aarø-Hansen.
Danmark bør gå forrest
Det anslås, at der mangler omtrent 700 milliarder dollars årligt til biodiversitetsindsatser frem mod 2030.
Velhavende lande som Danmark er forpligtet til at levere hele 20 milliarder dollars tilsammen allerede i år, der skal gå til naturindsatser i det globale syd, hvor tabet af biodiversitet sker i rekordfart.
”Regningen vil kun vokse, hvis ikke der falder en aftale på plads i Rom. Der er mange andre globale kriser, der med rette har fokus lige nu, men de kommende ti år er naturkrisen én af de største risici verden og verdensøkonomien står over for,” siger generalsekretæren, der har en klar opfordring til den danske regering:
”Den danske regering bør fortsætte det gode arbejde for en ambitiøs aftale. Vi skal huske, at vi er ét af de lande med det højeste fodaftryk på naturen, og derfor har vi også et særligt ansvar for at bidrage til, at enigheden ikke nås i laveste fællesnævner, men i det der reelt skal til for at redde den natur, vi alle skal leve af og med” siger generalsekretæren.
Ved biodiversitetstopmødet i november gav Danmark tilsagn om at bidrage med 100 millioner kroner til den globale biodiversitetsfond.
Danmark ligger på en 12. plads over lande med det højeste fodaftryk i verden ifølge Global Footprint Network. Allerede 19. marts har Danmark opbrugt sin andel af naturressourcer for hele året, den såkaldte Overshoot Day. Foruden finansiering er sænkelse af det globale fodaftryk på dagsordenen under COP16 2.0 i Rom.
Om COP16
FN's Biodiversitetstopmøder afholdes hvert andet år. Det seneste topmøde, COP16, blev afholdt i november 2024. Formålet med COP16 er at sikre den nødvendige finanisering, som skal sikre, at det bliver muligt at opfylde Kunming-Montreal-aftalen fra 2022, der sætter mål om bl.a. at beskytte og genoprette 30 pct. af klodens natur på land og i vand i 2030.
Kontakter
Kiki LynggaardPresserådgiver
Tlf:+45 41 11 89 96kiki.lynggaard@wwf.dkFølg pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Danmark får 11. plads på listen over verdens mest naturbelastende lande18.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
I årtier har Danmark ligget i toppen af lande med højst aftryk på planeten. Det betyder, at Danmarks andel af verdens naturressourcer er opbrugt for i år allerede 20. marts. En ny regering bør sætte et mål om at reducere det danske aftryk på naturen markant, mener WWF Verdensnaturfonden.
Øresund og Lillebælt er nu Danmarks første marine naturnationalparker2.3.2026 13:52:23 CET | Pressemeddelelse
Fire år efter de marine naturnationalparker blev vedtaget, er parkerne i Øresund og Lillebælt langt om længe en realitet. Det er en gave til havnaturen, og med et højt ambitionsniveau viser de vejen til at endnu flere marine naturnationalparker kan søsættes i Danmark, lyder det fra WWF Verdensnaturfonden.
Ny måling: Regnskov og hav topper listen over danskernes bekymring for verdens natur25.2.2026 09:12:08 CET | Pressemeddelelse
Flere end tre ud af fire danskere efterlyser handling for at passe bedre på verdens truede arter og natur. Det viser en helt ny Megafon-måling for WWF op til den store landsindsamling for naturen den 3. marts.
Din fisketur kan hjælpe forskerne: Nu skal Sejerøbugtens fisk kortlægges19.2.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Du kan hjælpe WWF Verdensnaturfonden og forskere fra DTU Aqua med at blive klogere på, hvilke fiskearter der lever i Sejerøbugten. Deltag i undersøgelsen ved at registrere dine fisketure på Fangstjournalen.dk.
Julie Hjort er ny chef for partnerskaber i WWF Verdensnaturfonden5.2.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Til marts bliver Julie Hjort chef for partnerskabsafdelingen i WWF Verdensnaturfonden. Hun kommer senest fra en stilling som vicedirektør i Dansk Design Center.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum