Nu er Sønderjylland klædt på til kølenedbrud
Ahlsells håndværkerbutik på Nørrekobbel i Sønderborg får nu køleteknik og kølemidler på hylderne. Det skal rette op på en geografisk skævhed og sikre hurtig adgang til kritiske komponenter, når der sker kølenedbrud rundt om i hele Sønderjylland.

Der skal rykkes hurtigt, hvis køleanlægget svigter i supermarkeder, restauranter, maskinanlæg og alle andre virksomheder, hvor der er brug for køling. Ellers kan det blive dyrt for de ramte virksomheder.
Indtil nu har der dog været sorte huller på landkortet, og kølemontører har risikeret at skulle køre langt for at få fat i de komponenter, som skal bruges for at få stoppet kølenedbruddet. Det gælder blandt andet i Sønderjylland.
Det fortæller Karsten Wrang, der er butikssalgschef hos Ahlsell i Sønderborg, som har kunder, der kigger forbi fra hele Sønderjylland.
Han siger:
”Vi har kunder fra både Tønder-egnen, Vojens, Christiansfeld, Aabenraa og helt oppe fra Kolding, som har efterspurgt køleteknik og kølemidler. Det har vi lyttet til, og vi er glade for, at vi nu har fået køl på hylderne her i Ahlsells håndværkerbutik i Sønderborg. Det sikrer nem og hurtig adgang til de kritiske komponenter i hele Sønderjylland, hvor der har været et geografisk hul i markedet”.
Større strategisk fremstød
Tiltaget er en del af et større strategisk fremstød, hvor Ahlsell Danmark har udvidet sortimentet med køleteknik i flere håndværkerbutikker rundt om i landet for netop at sikre en mere fornuftig geografisk dækning.
”I januar kom Ahlsells håndværkerbutikker i Odense og Holstebro med på ”kølevognen”, og med butikken i Sønderborg er vi nu oppe på syv fysiske butikker rundt om i Danmark, hvor man kan få køleteknik og kølemidler. Det er en start. Nu ser vi, hvordan det bliver modtaget, og om der er brug for lokale tilpasninger af sortimentet, eller om der er basis for at få køleteknik på hylderne i endnu flere butikker”, siger Jesper Vernersen, salgsdirektør med ansvar for køl og industriteknik, Ahlsell Danmark.
Ud over Sønderborg har Ahlsell køleteknik i sine håndværkerbutikker i Vallensbæk, Aalborg, Odense, Holstebro og Åbyhøj i Aarhus samt i en specialiseret køleteknikbutik i Kolding.
Nøgleord
Kontakter
Line Møller BlankholmKommunikationschef
Tlf:+45 25292746lbl@ahlsell.dkBilleder



Om Ahlsell
Ahlsell er til stede, hvor folk bor, arbejder og lever deres liv. Som førende distributør inden for teknisk installation samarbejder vi med vores kunder om at drive udviklingen for dem, der fremstiller, installerer, bygger, reparerer og vedligeholder. Med et bredt udvalg af produkter og services, specialistviden og logistik i verdensklasse er det vores opgave at gøre vores professionelle kunders hverdag lettere.
Med en omsætning på ca. 50 milliarder SEK, næsten 8.000 medarbejdere, over 300 butikker og fire centrallagre gør vi alt for at opfylde vores kundeløfte: Ahlsell gør det lettere at være professionel.
Ahlsell er til stede i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Estland, Letland, Litauen og Polen.
Ahlsell Danmark A/S blev stiftet som selskab 1. april 2024. Virksomheden beskæftiger ca. 1.050 medarbejdere og bygger på fem "forretningsben":
Det tidligere Sanistål: Leverandør af et omfattende service- og produktprogram til industri, byggeri og andre brancher, bl.a. VVS, stål og metaller, beslag og sikring, værktøj, teknik, el, befæstelse, kemi, forbrugsvarer og personligt udstyr.
Det tidligere Ahlsell REF: Leverandør af helhedsløsninger for direkte og indirekte køle- og varmepumper til en række brancher.
VVS-Trading: Leverandør af VVS-artikler til især byggemarkeder og andre detailhandlere.
KJV A/S: Leverandør af skærende værktøjer, transmissioner, værktøj, tekniske artikler, værktøjsmaskiner og automationsløsninger til især jern- og maskinindustrien.
Bacher - Part of Ahlsell: Leverandør af arbejdstøj, profiltøj og uniformer til dansk erhvervsliv.
Følg pressemeddelelser fra Ahlsell Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ahlsell Danmark
Ahlsell Danmark indgår et samarbejde med leverandør af elkomponenter10.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ahlsell Danmark har indgået nyt samarbejde med LAPP Danmark, som har et bredt sortiment af kabel- og elkomponenter. Formålet med samarbejdet, er at understøtte Ahlsell Danmarks aktiviteter på det danske marked for el-teknik til industrien og på sigt installationssegmentet.
I en udfordrende verden står Ahlsell fast på bæredygtighed2.4.2025 09:01:46 CEST | Pressemeddelelse
Ahlsell, der netop har offentliggjort sin bæredygtighedsrapport for 2024, har en klar kurs. I en foranderlig verden fortsætter den store nordiske koncern sine bæredygtighedsindsatser og tager nye skridt for at reducere klimaaftrykket i hele værdikæden.
Ahlsell åbner nyt butikskoncept i Brønderslev31.3.2025 10:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Brønderslev får nu en helt ny type håndværkerbutik, der er skræddersyet til de lokale VVS-firmaer og industrivirksomheder, og som har selvbetjening og døgnåbent.
Ahlsell henter erfaren kategorichef for El4.3.2025 07:56:00 CET | Pressemeddelelse
Med ansættelsen af Martin Heimann i en nyoprettet stilling understreger Ahlsell sin ambition om at blive en stærk spiller på det danske marked for el-teknik.
Ahlsell Danmark styrker elevuddannelse24.2.2025 07:58:00 CET | Pressemeddelelse
Ahlsell Danmarks elevuddannelse har fået et løft og adskiller sig i branchen i kraft af virksomhedens nordiske tilstedeværelse, som giver en bredere forståelse for markeder og kundebehov på tværs af Norden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum