Nivaagaards Malerisamling

Invitation: Pressevisning på 'Bloomsbury-gruppen. Kunsten at leve'

Del
Duncan Grant (1885-1978), Bathers by the Pond, 1920-1921, Pallant House Gallery, Chichester. PR foto ifm. Bloomsbury-gruppen på Nivaagaards Malerisamling
Duncan Grant (1885-1978), Bathers by the Pond, 1920-1921, Pallant House Gallery, Chichester. PR foto ifm. Bloomsbury-gruppen på Nivaagaards Malerisamling

Onsdag 5. marts kl. 11


   Direktør ved Nivaagaards Malerisamling, Andrea Rygg Karberg, byder velkommen.
•    Kurator Lise Villemoes Grønvold fortæller om særudstillingen
•    Mulighed for fotografering og interviews

Presse, der ønsker at deltage i pressevisningen, bedes tilmelde sig på forhånd inden 4. marts til kommunikationsansvarlig Kirsten Baltzer Kahr: kbk@nivaagaard.dk

Nivaagaards Malerisamling åbner den 6. marts dørene til den første udstilling i Danmark om Bloomsbury-gruppen. Med dyrkelse af det, de kaldte livets kunst, skabte kredsen af britiske pionerer inden for litteratur, kunst, design, økonomi og livsførelse et nybrud i årtierne omkring 1. verdenskrig, der stadig rækker ind i vores tid 100 år senere.

Bloomsbury-gruppen opstod omkring den engelske forfatter Virginia Woolf og hendes søster, maleren Vanessa Bell, og er opkaldt efter det kvarter i London, hvor gruppen havde base. Trangen til at sætte præg på verden ved at male, tænke, skrive og drømme holdt gruppen sammen gennem 60 år og to verdenskrige. Og deres indflydelse kom til at sætte et betydeligt aftryk på det 20. århundrede.

Der var den verdenskendte økonom, som også designede balletskørter. Forfatterne, der skrev om psykologi, køn og seksualitet på en helt ny måde. Billedkunstnerne, der malede på vægge og lofter og designede møbler, der var så vilde, at samtiden kaldte dem ’umoralske’. Og historikere, teoretikere og psykoanalytikere, som også var en del af den uforlignelige vennegruppe.

Særudstillingen viser kunstværker og genstande indlånt fra The Charleston Trust og andre samlinger i England med fokus på Bloomsbury-gruppens mest aktive år i perioden 1910-1930 - i en farvestrålende udstilling, der udfolder Bloomsbury-gruppens arbejde med billedkunst, design, litteratur, politik og økonomi og inkluderer malerier, tegninger, keramik, bøger, møbler, designobjekter, breve og video.

Bloomsbury-gruppen. Kunsten at leve åbner 6. marts og vises frem til 10. august 2025. Læs mere om udstillingen her

Billeder

Duncan Grant (1885-1978), Bathers by the Pond, 1920-1921, Pallant House Gallery, Chichester. PR foto ifm. Bloomsbury-gruppen på Nivaagaards Malerisamling
Duncan Grant (1885-1978), Bathers by the Pond, 1920-1921, Pallant House Gallery, Chichester. PR foto ifm. Bloomsbury-gruppen på Nivaagaards Malerisamling
Download

Om Nivaagaards Malerisamling:

Nivaagaards Malerisamling er et klassisk kunstmuseum med en unik samling af 500 års verdenskunst fra italiensk renæssance, nederlandsk barok og dansk 1800-tal samt skiftende særudstillinger med nyere eller moderne kunst. Museet ligger i en smuk gammel rododendronpark, der også huser det populære 'Reservat for truede ord' med omkring 100 ord, som er ved at forlade vores sprog

Følg pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling

Nivaaagaards Malerisamling erhverver nyt hovedværk og præsenterer som det første danske museum Artemisia Gentileschi i sin samling5.9.2025 08:02:48 CEST | Pressemeddelelse

Nivaagaards Malerisamling har takket være en generøs donation fra Ny Carlsbergfondet og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond erhvervet værket Susanna og de ældste (1644-48), af den betydningsfulde kvindelige italienske barokmaler, Artemisia Gentileschi. Værket er den vigtigste tilføjelse siden 1908 til samlingen, der bl.a. også tæller et hovedværk af 1500-tallets kvindelige pioner i kunsthistorien, Sofonisba Anguissola.

Invitation til pressemøde: 'Janus la Cour. Stilhed'13.8.2025 08:00:00 CEST | Presseinvitation

Pressemøde fredag 22. august kl. 11 Direktør ved Nivaagaards Malerisamling, Andrea Rygg Karberg, byder velkommen. Medkurator, forfatter og kunsthistoriker Florian Illies introducerer Janus la Cours malerier Kurator og inspektør Søren K. K. Lund-Hansen præsenterer udstillingen Mulighed for interviews og fotografering Presse, der ønsker at deltage i pressemødet, bedes tilmelde sig på forhånd inden 21. august til kommunikationsansvarlig Kirsten Baltzer Kahr: kbk@nivaagaard.dk Særudstillingen kaster et nyt blik på den danske maler Janus la Cour (1837-1909). En maler, der konsekvent skildrede naturens landskaber helt tyste, uden mennesker og uden spor af modernitet. Med en næsten geologisk fascination zoomer han ind på udvalgte detaljer som en sten eller en klippe, mens han retter blikket ned imod jorden. La Cour skabte gerne hele serier af samme motiv med den rene natur i forskellige udsnit og belysninger, til tider malet med års mellemrum. Igen og igen vendte han tilbage til de samme kyst

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye