Nilfisk erstatter klassiker med næste generations støvsugere
24.2.2025 10:39:29 CET | Nilfisk Danmark A/S | Pressemeddelelse
Det danske industri- og designklenodie Nilfisk, der er førende global leverandør af professionelt rengøringsudstyr og -services, lancerer tre nye støvsugere med et nyt design med nye brugervenlige funktioner.

Hvem husker ikke den ikoniske, sølvfarvede Nilfisk-støvsuger, som har stået i danskernes hjem i generationer? Med udgangspunkt i 120 års ekspertise udkommer Nilfisk nu med en ny støvsugerserie for professionelle kunder indpakket i et nyt design og med brugervenlighed i højsædet.
Udviklingen af Nilfisks nyeste produkter er drevet af omfattende undersøgelser og test blandt brugerne. De nye støvsugere henvender sig til det professionelle kundesegment, og det er meningen, at disse nye støvsugere skal være at finde overalt på landets hoteller, skoler, kontorer, daginstitutioner, restauranter og supermarkeder.
”Det er med stolthed, at vi kan introducere næste generations støvsugere på markedet. Ved at tage Nilfisks ikoniske støvsugere til et nyt niveau kan vi tilbyde vores kunder større fleksibilitet, effektivitet og brugervenlighed baseret på mange års omfattende forskning og feedback fra vores kunder," siger Jon Sintorn, administrerende direktør i Nilfisk.
De nye støvsugere, VP300, VP400 og VU200, er en del af Nilfisks brede udvalg af næste generations rengøringsløsninger, der lanceres i løbet af 2025, hvor komfort, bæredygtighed, ergonomi og energibesparelse er omdrejningspunkterne for udviklingen og brugen af maskinerne.
Farvel til irriterende ledningsoprul og rygproblemer
De nye, kompakte støvsugere på hjul, VP300 og VP400, er designet, så man nemt kan tænde og slukke maskinen med foden. Samtidig kommer VP400 med en praktisk ledningshåndtering, der ikke forringes over tiden, så brugeren slipper for slidte oprulningshjul.
Støvsugerledninger er også en reservedel, som ofte bliver udsat for mange skavanker gennem tiden, og derfor har Nilfisk gjort det nemt og billigt at udskifte den. Det ultralette design gør støvsugerne nemme at flytte rundt fra lokale til lokale.
En ledningsfri støvsuger i skandinavisk design
En støvsuger er typisk noget, man gemmer væk i et skab. Men Nilfisks nye, ledningsfri VU200-stangstøvsuger er én, man nemt kan tillade sig at have hængende fremme uden at gå på kompromis med æstetikken.
Mange danske hjem er udstyret med den ledningsfri støvsuger. Nu får professionelt rengøringspersonale også muligheden for at høste fordelene af den praktiske støvsuger, der tilmed er designet til at kunne hænge på de fleste rengøringsvogne. Der er derfor tale om en støvsuger, der sikrer hurtig og effektiv rengøring uden afbrydelser i arbejdsflowet.
Alle tre produkter er nu tilgængelige for professionelle kunder verden over.
Nøgleord
Kontakter
Michael RaskKommunikationskonsulent
Tlf:+45 41349434mrask@nilfisk.comBilleder
Links
Om Nilfisk
Nilfisk blev grundlagt i 1906 af den danske ingeniør P.A. Fisker. I dag er virksomheden en verdensførende global leverandør af professionelt rengøringsudstyr og -tjenester. Mere end 90 % af salget er til professionelle, mens den resterende del af forretningen, rettet mod forbrugere, omfatter gulvplejeudstyr, støvsugere og højtryksrensere.
Nilfisks produkter og tjenester sælges i mere end 100 lande og produceres på 8 produktionsfaciliteter over hele kloden. De vigtigste produktionsfaciliteter er i USA, Mexico, Ungarn, Italien og Kina. I alt cirka 4.800 medarbejdere sikrede en omsætning på 1.027,9 mio. EUR i 2024. Det største enkeltmarked er USA, der dækker 28 % af omsætningen i 2024, efterfulgt af Tyskland (14 %), Frankrig (10 %), Danmark (7 %) og Storbritannien (4 %).
Følg pressemeddelelser fra Nilfisk Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nilfisk Danmark A/S
Nilfisk træder ind i en ny fase som en del af Freudenberg efter gennemførelse af overtagelsestilbuddet15.4.2026 16:29:25 CEST | Pressemeddelelse
Efter gennemførelsen af overtagelsestilbuddet er Nilfisk nu en del af Freudenberg Home and Cleaning Solutions. Det giver et stærkt fundament for virksomhedens fortsatte udvikling, hvor Nilfisks markedsposition forstærkes af Freudenbergs størrelse og langsigtede ejerskab.
Dansk innovation for at skabe renere og tryggere miljøer præsenteret under statsbesøg i Australien18.3.2026 15:03:25 CET | Pressemeddelelse
København, Danmark / Melbourne, Australien – marts 2026 Nilfisk deltager i den danske erhvervsdelegation, der ledsager Deres Majestæter Kongen og Dronningen af Danmark under det officielle statsbesøg i Australien. Besøget understreger de stærke handels- og innovationsbånd mellem Danmark og Australien, og fokuserer særligt på bæredygtige teknologier og løsninger, der understøtter sundere miljøer. ”Nilfisk blev grundlagt i Danmark for 120 år siden med en enkel ambition: at forbedre menneskers livskvalitet gennem bedre rengøring,” siger Jon Sintorn, CEO i Nilfisk. “Vi er stolte af at repræsentere dansk innovation under dette statsbesøg og af at arbejde sammen med partnere i Australien om at udvikle løsninger, der skaber renere, tryggere og mere bæredygtige miljøer.” Nilfisks deltagelse i delegationen afspejler Danmarks stærke tradition for at udvikle teknologier, der forbedrer hverdagslivet og samtidig adresserer globale bæredygtighedsudfordringer. Siden grundlæggelsen i 1906 har Nilfisk
Nilfisk fejrer 120 år med at sætte standarden for kvalitetsrengøring, der forbedrer livskvaliteten26.2.2026 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fra Europas første elektriske støvsuger til AI-drevne robotrengøringsløsninger har Nilfisk løbende udviklet rengøringsløsninger, der skaber sundere, sikrere og mere produktive miljøer.
Nilfisk offentliggør finansielle resultater: Styrket konkurrenceevne gennem fokuseret eksekvering19.2.2026 07:51:08 CET | Pressemeddelelse
Nilfisk, en global leverandør af rengøringsudstyr og -løsninger, har i dag offentliggjort sine finansielle resultater for 2025.
Nilfisk leverer organisk vækst i alle regioner i Q3 2025 – Professional og Service driver udviklingen20.11.2025 07:31:48 CET | Pressemeddelelse
Nilfisk, en global udbyder af rengøringsudstyr og -løsninger, offentliggør i dag sit finansielle regnskab for tredje kvartal af 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


