Voldsom vildledning om landbrugets PFAS-pesticider sikrer fortsat forurening

Et eksempel på vildledning af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg illustrerer, hvor langt ministeren er parat til at gå for at skærme landbrugserhvervet. Ved at manipulere med ordlyden i en faglig redegørelse fra Miljøstyrelsen forsøgte ministeren at give det indtryk, at landbrugets PFAS-baserede sprøjtegifte ikke forurener. Sagen er fra februar 2023, men har ikke tidligere været fremme.

MF Zenia Stampe (Rad.) havde stillet følgende spørgsmål til Magnus Heunicke: ”Kan ministeren oplyse, om og i hvilket omfang landbruget bidrager til PFAS-forurening, herunder om der forekommer PFAS i de sprøjtemidler og det spildevandsslam, der bliver udbragt på markerne?”

Svaret afslørede, at landbruget kan anvende 14 pesticider, hvis aktivstoffer er baseret på PFAS, men ministeren frikendte i samme åndedrag samtlige14 PFAS-baserede pesticider for at bidrage til forureningen af jord, grundvand, drikkevand, overfladevand og badevand samt slam. 

I svaret skrev Magnus Heunicke, at han havde forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som han derefter citerer for at oplyse: ”Der er dog ikke noget, der tyder på, at aktuelt godkendte plantebeskyttelsesmidler bidrager til den forurening med PFAS, som udgør en overskridelse af de gældende PFAS-grænseværdier for jord, drikkevand, grundvand, overfladevand, badevand og slam.”

Ingen overskridelser af grænseværdierne, så alt er godt. Men i virkeligheden var ministersvaret usandt. Det var baseret på en grov redigering af Miljøstyrelsens redegørelse.

Uden grænseværdier, ingen overskridelser
Teksten var ganske korrekt forsynet med citationstegn, men den originale tekst sluttede ikke med et punktum efter ”overfladevand, badevand og slam”. I den originale redegørelse står der et komma efter ”slam”, hvorefter teksten fortsætter: … slam, som kan findes her: (link til Miljøstyrelsens ’Grænseværdier for PFAS i miljøet’) Det skyldes, at de PFAS forbindelser, som disse grænseværdier gælder for, er nogle andre PFAS-forbindelser end aktivstofferne i plantebeskyttelsesmidlerne.”

Denne redigering af Miljøstyrelsens redegørelse gjorde styrelsens ansvarlige kontorchef Maria Sommer Holtze opmærksom på i en mail, da jeg bad om en forklaring på ministerens overraskende frikendelse af de fjorten PFAS-sprøjtegifte. Det var altså ikke styrelsen, men ministeren der bærer ansvaret for redigeringen i strid med den oprindelige tekst og med virkeligheden, når han postulerer, at PFAS-sprøjtegifte ikke forurener.

Eller sagt mere klart: de 14 PFAS-baserede sprøjtegifte overskrider ingen af de nævnte grænseværdier i Miljøstyrelsens oversigt - af den simple grund, at disse grænseværdier gælder for nogle helt andre PFAS-forbindelser end de 14 omtalte pesticider. Der eksisterer ingen danske grænseværdier for aktivstofferne i de 14 godkendte sprøjtegifte, så derfor kan de heller ikke bidrage til nogen form for forurening. De kan jo aldrig overskride ikke-eksisterende PFAS-grænseværdier. 

Eller sagt helt krystalklart: hvis der ingen hastighedsgrænser gælder for motorcyklister på en motorvej, så kan de køre lige så vildt, som de ønsker – uden at overtræde nogen form for lovgivning. Den findes jo ikke.

Et enigt folketing
Accepten af agroindustriens fortsatte PFAS-forurening, som er fastlagt i Drikkevandsbekendtgørelserne, går også igen i den ’Aftale om en national handlingsplan for PFAS’, som alle Folketingets partier skrev under på i slutningen af maj 2024. 

Handlingsplanen har ikke rent drikkevand som mål, men den skal forsøge at sikre drikkevand, der holder sig under politisk vedtagne grænseværdier, hvad angår PFAS-kemikalier.
Altså ikke rent drikkevand, men vand med en kontrolleret forurening. Vel at mærke kun for de 22 PFAS-stoffer, der har fået fastsat grænseværdier, det vil sige de mest udbredte industrielle midler, men ikke for PFAS-pesticiderne. 

Set i lyset af de 10.000 varianter af PFAS-kemikalier, der er i omløb, så foreslår handlingsplanen som en loppe i en øde lade. Den indebærer dog en operativ fordel for kommuner og vandværker. De kan nøjes med at koncentrere sig om de 22 PFAS-kemikalier med grænseværdier. De øvrige udgør ikke noget problem, da de ikke er påhæftet grænseværdier, der kan overtrædes, som allerede fortalt. Voila.

Overvåge, håndtere, informere og monitere – men ikke afskaffe
Derfor er pressemeddelelsen fra Miljøministeriet 30. maj 2024 også usand, når den markedsfører ’Aftale om en national handlingsplan for PFAS’ som et tiltag der skal skærme borgerne mod PFAS i mad og i drikkevand. Teksten lyder: 

”Som dansker skal man være tryg ved, at kartoflerne i køkkenhaven, vandet fra hanen og børnenes regntøj ikke fører til eksponering for PFAS, der udgør en sundhedsrisiko. Ligesom man skal være tryg ved, at myndighederne hele tiden er på forkant med at overvåge og kontrollere vores miljø og vores omgivelser for PFAS.”

Faktisk er det en præcis beskrivelse af, hvad planen IKKE gør. Og det bliver hverken bedre eller mere sandt, når man læser, hvad fødevareminister Jacob Jensen (V) påstår om planen: 

”Med handlingsplanen sikrer vi en samlet plan for, hvordan vi fremadrettet skal håndtere udfordringerne med PFAS i bl.a. fødevarer. Den mad, vi spiser, kan være en kilde til eksponering for PFAS. Derfor er det afgørende, at vi ikke blot bliver bedre til at forstå, men også til at håndtere det, når PFAS spreder sig fra foder til dyr og fra dyr til fødevarer, så vi kan tage de nødvendige forholdsregler tidligt og mindske risikoen for PFAS i vores mad. Jeg er meget glad for, at vi nu har en plan, der blandt andet styrker Fødevarestyrelsens monitorering af PFAS i fødevarer og sikrer, at vi arbejder for flere og mere kvalificerede grænseværdier i EU.”

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, der selv er gårdejer, bekræfter her atter en gang, at landbrugets PFAS-pesticider er ’fredede’. Ministeriet skal overvåge, håndtere, informere og monitere PFAS-forureningen, men ikke fra landbrugets PFAS-pesticider. De skal ikke røres. Så agroindustrien kan sprøjte videre.

Det var et samlet folketing, der stod bag den nationale handlingsplan mod PFAS, og alle var begejstrede. Også Enhedslistens Søren Egge Rasmussen var glad, men dryppede som eneste politiker en smule realistisk malurt i bægeret, da han sagde: 

”Godt at vi laver den første aftale mod PFAS-forurening med forskellige indsatser. Jeg er glad for, at der indføres bedre kontrol med fødevarer og foder til husdyr. Og dermed få mere styr på forureningsrisiko med PFAS i landbruget, som bl.a. kan komme fra fiskemel i foderet. Jeg håber næste skridt bliver at udfase PFAS i sprøjtegift.”

Redaktionel note: Landbruget sprøjter fortsat videre med de 14 PFAS-gifte, i 52 sprøjteprodukter, hvoraf Propulse SE 250 og Diflufenican er blandt de allermest benyttede.

Denne artikel er et afsnit fra Kjeld Hansens og Hans Jørn Kolmos' kommende bog med titlen "Som gjaldt det selve livet".