Billetsalg åbent: Se Europas top 3×3 basketballspillere på Ofelia Plads.
24.2.2025 05:30:00 CET | Sport Event Denmark | Pressemeddelelse
Nu kan basketballfans og sportsentusiaster sikre sig en plads til en af årets mest intense og actionfyldte sportevents! Billetsalget til FIBA 3×3 Europe Cup 2025 er officielt startet. Fra den 5.-7. september 2025 vil Ofelia Plads i hjertet af København danne rammen om europamesterskabet i en af de hurtigst voksende sportsgrene i verden.

FIBA 3×3 Europe Cup 2025 bliver et mesterskab med en vifte af sideevents, hvor sport, kultur og urban livsstil smelter sammen i unikke omgivelser. Og med billet i hånden kan publikum se frem til tre dage med højintens basketball, tæt kontakt til spillerne og en stemning i absolut verdensklasse.
EM under åben himmel – uanset vejret
På Ofelia Plads på den gamle Kvæsthusmole i København opbygges en specialdesignet 3×3 arena, hvor alle kampe afvikles udendørs under en Magic Sky arena-himmel. Det sikrer en autentisk 3x3-basketball-atmosfære – uanset om solen skinner eller skyerne trækker ind over havnen.
Rundt om FIBA 3×3 Europe Cup 2025 afholder Københavns Kommune streetfestivalen Copenhagen Street Days, hvor sport, kultur og urban livsstil smelter sammen i smukke omgivelser. Her kan både børn og voksne prøve alt fra Panna-fodbold og breakdance til BMX og parkour.
CITATER
Danmarks Basketball Forbund
"At være værter for FIBA 3×3 Europe Cup 2025 i København er en fantastisk mulighed for at vise, hvor stor 3×3 basketball er blevet – ikke bare internationalt, men også herhjemme. Sporten er eksplosiv, underholdende og tæt på publikum, og vi glæder os til at give både danske og internationale fans en uforglemmelig oplevelse på Ofelia Plads," siger Mads Young Christensen, formand, Danmarks Basketball Forbund.
Sport Event Denmark
"Danmark har markeret sig stærkt som vært for store, internationale sportevents, og vi er stolte af at FIBA 3×3 Europe Cup2025 også er på listen. 3×3 basketball er en del af det olympiske program og nyder stor global opmærksomhed. Med Ofelia Plads som ramme er vi med til at skabe en eventoplevelse i absolut topklasse," siger Lars Lundov, direktør i Sport Event Denmark.
Ofelia Plads
”Vi er både glade og stolte over, at Ofelia Plads er valgt som venue for årets store streetbasket-begivenhed. 3x3 basketball er en underholdende, tempofyldt og inkluderende sport, og et perfekt match til det åbne, urbane byrum og det, der er vores hensigt og mål med Ofelia Plads: at skabe og danne ramme om store kulturoplevelser – i smukke omgivelser og for den bredest mulige skare af mennesker. Vi glæder os meget til at se pladsen fyldt med passionerede fans, nysgerrige forbipasserende og streetbasket i verdensklasse – med Københavns Havn som spektakulær kulisse,” siger Nicola Robson, sekretariatsleder, Foreningen Ofelia Plads.
Wonderful Copenhagen
”Hovedstaden har over en årrække opbygget et stærkt internationalt brand som en populær eventdestination, der inddrager byrummet og åbner værtskabet op, så de lokale også kan være med og få masser af gode oplevelser. Det er også tilfældet med EM i 3×3 basketball, hvor både byens borgere og internationale besøgende får mulighed for at være med, da mesterskabet afholdes sideløbende med den folkelige festival, Copenhagen Street Days,” siger Søren Tegen Pedersen, administrerende direktør i Wonderful Copenhagen.
Sikre dig en billet nu!
Med billetsalget åbent er det tid til at sikre sig en plads på tribunerne og opleve 3×3 basketball i verdensklasse. Billetsalget skydes i gang i forbindelse med landskampene den 24. februar
Læs mere og køb billet her: https://basket.dk/3x3-em-i-koebenhavn/
Der er gratis adgang til Copenhagen Street Days
3x3 Basketball
3x3 basketball er en mere kompakt og intens version af traditionel basketball. Spillet blev introduceret som en officiel disciplin ved OL i Tokyo 2021 og har siden vundet enorm popularitet på globalt plan. Som navnet antyder, spilles det med tre spillere på hvert hold i stedet for fem, og det foregår på en halv bane med én kurv. Spillet varer 10 minutter, eller indtil et hold når 21 point, hvilket betyder, at kampene er hurtige, tempofyldte og præget af stor action. 3x3 basketball er kendt for sin uforudsigelighed, da spillet hurtigt kan skifte retning, og individuelle præstationer ofte spiller en afgørende rolle. Denne version af basketball fremhæver sportens essens – fart, kreativitet og spænding – på en måde, der er let at følge og ekstremt tilskuervenlig. Det gør 3x3 basketball til en ideel disciplin for både store sportsarenaer og urbane miljøer, hvor spillets rå energi kan nydes af tilskuere på nært hold.
Nøgleord
Kontakter
Aske StrandbygaardDanmarks Basketball Forbund
Tlf:+45 30 25 13 63aske@basket.dkEline AndersenSenior kommunikationskonsulent
Tlf:+45 51 22 53 85ea@sporteventdenmark.comOm Sport Event Denmark
Sport Event Denmark arbejder for at tiltrække, organisere og udvikle store internationale tilskuer- og deltagerevents. Det er Sport Event Denmarks ambition, at disse internationale sportevents skal involvere og begejstre danskerne, skabe stolthed, udvikle idrætten, skabe vækst og turismeomsætning samt markedsføre Danmark internationalt.
Sport Event Denmark finansieres via udlodningsmidlerne.
Følg pressemeddelelser fra Sport Event Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sport Event Denmark
Et år til VM i kano- og kajakmaraton: Silkeborg gør klar til verdensmesterskab på vandet6.9.2026 13:28:36 CEST | Pressemeddelelse
Mens Danmarks bedste roere i denne weekend kæmper om DM-sprintmedaljer på Silkeborgs vand, markerer værtsbyen samtidig en vigtig milepæl: Der er nu præcis ét år til, at verdenseliten samles til VM i kano- og kajakmaraton i Silkeborg.
Perfekte forhold kronede Cold Hawaii Big Air 20265.9.2026 19:47:58 CEST | Pressemeddelelse
Vejret leverede præcis det, som verdens bedste kitesurfere havde håbet på. Vinden tog til, bølgerne byggede sig op, og Thy viste sig fra sin mest spektakulære side, da Cold Hawaii Big Air blev afviklet i Nørre Vorupør.
Vildt vejr på vej: Verdens bedste kitesurfere sætter kursen mod Nørre Vorupør3.9.2026 11:40:49 CEST | Pressemeddelelse
Nu er der grønt lys. Nu på lørdag, d.5. september, bliver Cold Hawaii Games Big Air afviklet i Nørre Vorupør. Her kaster nogle af verdens bedste kitesurfere sig ud i Vesterhavets 4 meter høje bølger og vindstød på op mod 22-26 m/s. Der er lagt op til flyvende surfere, vilde tricks og hop 30 meter op i luften.
Verdenseliten holder vejret: Hvornår kan Cold Hawaii Big Air gå i luften?2.9.2026 12:23:47 CEST | Pressemeddelelse
Nu retter nogle af verdens bedste kitesurfere igen blikket mod Nørre Vorupør. Her venter de på det samme: Vind og bølger nok til at sætte årets Cold Hawaii Games Big Air i gang.
EM i adventure race satte Sjælland på landkortet30.8.2026 10:01:33 CEST | Pressemeddelelse
Meteorologernes prognoser havde varslet et dramatisk døgn med kraftig regn og hård vind, men da Europas bedste adventure racers kastede sig ud på den 375 kilometer lange EM-rute på Sjælland, valgte vejrguderne en anden drejebog. I stedet blev mesterskabet gennemført under overraskende milde forhold, som lod deltagerne fokusere på det, det hele handler om: navigation, udholdenhed, teamwork og kampen mod konkurrenterne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum