Toftegården indviede 15 nye pladser
21.2.2025 08:30:00 CET | Viborg Kommune | Pressemeddelelse
Der var fyldt med glade ansigter og festlig stemning, da Neurorehabilitering Toftegården indviede 15 nye dagtilbudspladser. Pladser, der kommer til at gøre en stor forskel.

Endelig!
Siden det første spadestik blev taget for godt et år siden, har ventetiden været lang. Men torsdag den 20. februar kom dagen, hvor Neurorehabilitering Toftegården kunne tage den spritnye og topmoderne tilbygning i brug.
Johannes Vesterby, formand for Ældre- og Aktivitetsudvalget, holdt tale ved indvielsen, og han var både glad og stolt:
- Neurorehabilitering Toftegården er et tilbud til borgere, hvis liv, ønsker, håb og drømme har ændret sig markant som følge af en erhvervet hjerneskade. Det er et tilbud, som vi er meget stolte af i Viborg Kommune. Det er et tilbud om rehabilitering og genoptræning, der understøtter mennesker i en svær situation også i deres relationer til familie, venner og pårørende.
Den nye tilbygning giver plads til en fordobling af stedets dagtilbudspladser med blandt andet nye træningskøkkener og ny træningssal. Toftegårdens leder Christina Dall Christensen er også begejstret for, at byggeriet nu endelig er færdigt:
- Jeg er så glad for, at vi nu er i mål. Den nye tilbygning betyder, at borgerne får bedre tilbud i mindre grupper, der er tilpasset den enkeltes behov. Og det, at vi kan tilbyde bedre fleksibilitet og rehabilitering, øger også trivslen og arbejdsglæde hos alle medarbejderne, lød det fra en storsmilende Christina Dall Christensen
De nye faciliteter glæder ikke kun Christina Dall Christensen og hendes medarbejdere. De borgere, der bruger Toftegården, er også begejstrede. Niels Hørsted, der kommer på Toftegården to gange om ugen, holdt en tale ved indvielsen, og han er glad:
- Især muligheden for mentaltræning i de mindre rum, betyder rigtigt meget for mig, der både er hjerneskadet og har en halvsidet lammelse. Det giver bedre mulighed for at træne koncentrationen, når vi fx har højtlæsning, synger eller spiller brætspil fortæller Niels Hørsted, og tilføjer med et smil: Og det kræver jo en vis koncentrations at holde øje med, at de andre ikke snyder.
Det var Ældre- og aktivitetsudvalget i Viborg Kommune, der havde inviteret til indvielsen, der bød på både taler, rundvisning og kagetapas.
Det er et stigende behov for tilbud til borgere med en erhvervet hjerneskade, der er baggrunden for, at tilbuddet på Toftegården nu er udvidet med 15 pladser.
Fakta
- Neurorehabilitering Toftegården, etableret i 2011, er et døgnbaseret rehabiliteringstilbud til voksne med erhvervet hjerneskade. Tilbuddet består af 13 døgnpladser samt 15 dagtilbudspladser – efter udvidelsen 30 dagtilbudspladser
- Byrådet godkendte i forbindelse med budgetforliget 2022-2025, at Neurorehabilitering Toftegårdens dagtilbud skulle udvides med 15 pladser
- Der er samlet afsat 13,3 mio. kr. til projektet, der blev igangsat i januar 2024
- Udvidelsen indeholder bl.a. tilbygning af træningssal, træningskøkkener, ombygning af dagcenter, teknikrum, nyt ventilationsanlæg, udeopholdsareal samt ekstra p-pladser
- Bo- og rehabiliteringstilbuddet består af midlertidige botilbudspladser, faste botilbudspladser, dagtilbud og feriebolig
- Dagtilbudspladserne er et neuropædagogisk aktivitets-, samværs- og aflastningstilbud til hjemmeboende borgere med en erhvervet hjerneskade
- Borgere, der benytter dagtilbuddet, trænes i at fastholde og/eller udvikle sit aktuelle funktionsniveau. Derudover afklares borgerens ressourcer, og der udvikles neuropædagogiske strategier, som kan overføres til borgerens hverdag. Dagtilbuddet aflaster også ægtefællen til den hjerneskadede borger.
Nøgleord
Kontakter
Christina Dall ChristensenLeder af Neurorehabilitering Toftegården
Tlf:22 51 34 01cc5@viborg.dkJohannes VesterbyFormand for Ældre- og Aktivitetsudvalget
Tlf:30 85 89 77jfv@viborg.dkBilleder



Om Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks 11. største kommune og er med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Byrådet vil sætte retning for Viborg Kommunes udvikling8.10.2026 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan skaber vi gode rammer for nye virksomheder, attraktive byer og levende landsbyer i fremtidens Viborg Kommune? Det skal en ny planstrategi sætte retningen for, og byrådet har nu sat arbejdet i gang.
Kloster Allé 11 vinder Arkitekturens Pris 20265.10.2026 20:05:00 CEST | Pressemeddelelse
En nænsomt restaureret villa på Kloster Allé i Viborg vinder Arkitekturens Pris 2026. Her er husets oprindelige kvaliteter bevaret med stor respekt for både arkitektur, materialer og håndværk.
Viborg og Skive bliver værter for Byplanmødet 20272.10.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når landets planlæggere, rådgivere og politikere samles til Byplanmødet den 7.-8. oktober 2027, bliver det med Viborg og Skive kommuner som fælles værter. Her kan deltagere fra hele landet opleve, hvordan de to kommuner arbejder med byplanlægning og udvikler attraktive byer, landsbyer og lokalsamfund.
Lokal Grøn Trepart Randers Fjord holder fremdriften: 36 nye projektansøgninger sendt afsted30.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kommunerne i Randers Fjord-oplandet holder snuden i det fælles spor og fortsætter arbejdet med projekter, som bidrager til et bedre vandmiljø, en mindre klimabelastning, mere natur og lavere regulering af landbruget.
Alle folkeskoleelever i Viborg Kommune får teateroplevelser30.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Teater skal ikke kun være for de børn, der selv finder vej til det. Derfor får alle elever i Viborg Kommunes folkeskoler over en treårig periode mulighed for at opleve professionelt teater som en del af skoledagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum