Ny kortlægning skal afdække udledning af PFAS i industrirøg fra danske virksomheder
20.2.2025 14:31:40 CET | Miljøministeriet | Pressemeddelelse
Partierne bag PFAS-handlingsplanen sætter nu gang i en kortlægning af, hvor mange danske virksomheder der udleder PFAS til luften gennem industrirøg. Kortlægningen kommer på baggrund af en faglig anbefaling fra Miljøstyrelsen.
Danske virksomheder kan udlede PFAS til luften gennem industrirøg, men omfanget af problemet er ukendt. Derfor igangsættes nu en ny undersøgelse, der skal kortlægge, hvor stort omfanget er af PFAS i luft fra danske virksomheder, og hvilke PFAS-forbindelser der er tale om.
Beslutningen er truffet af partierne bag PFAS-handlingsplanen, der blev indgået i maj 2024 af regeringen, Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet. Beslutningen er truffet på baggrund af en faglig anbefaling fra Miljøstyrelsen.
Kortlægningen skal være med til at sikre det nødvendige vidensgrundlag for, at Miljøstyrelsen kan udarbejde grænseværdier for PFAS i røg, og den forventes færdig i 2026. Der er endnu ikke andre lande, der har fastsat grænseværdier for PFAS i røg, og Danmark bliver dermed de første med det arbejde, partierne nu igangsætter.
Miljøminister, Magnus Heunicke, siger:
"Der har den seneste tid været massiv medieomtale af den danske virksomhed Accoat, der udleder PFAS gennem virksomhedens industrirøg. Derfor har jeg bedt Miljøstyrelsen sikre det nødvendige vidensgrundlag til, at der kan udarbejdes grænseværdier for PFAS i røg. Det er det arbejde, som jeg nu sætter i gang sammen med partierne bag PFAS-handlingsplanen. PFAS er over det hele og potentielt også i luften, og det bliver vi nødt til at have mere viden om, så vi kan regulere de virksomheder, der udleder PFAS i røg. Det skal ikke være utrygt at bo i nærheden af industri i Danmark."
Fakta:
- Der er i dag endnu ikke nogen lande, der har fastsat grænseværdier for PFAS i industrirøg.
- Kortlægningen af PFAS i industrirøg foretages i to faser.
- I den første del af undersøgelsen kortlægges, hvilke brancher og konkrete virksomheder der anvender og potentielt kan udlede PFAS til luften, samt en kortlægning af hvilke PFAS-forbindelser virksomhederne potentielt kan udlede til luften.
- I den anden del af undersøgelsen gennemføres konkrete målinger af udledninger af PFAS-forbindelser til luft fra skorstene på udvalgte relevante virksomheder.
- Kortlægningen af virksomheder, der udleder PFAS i røg, skal være med til at danne det nødvendige vidensgrundlag for, at Miljøstyrelsen kan udarbejde grænseværdier for PFAS i røg. Først når omfanget af problemet er kortlagt, og det er afdækket hvilke PFAS-forbindelser, der er problematiske i røg, giver det mening at påbegynde arbejdet med at fastsætte grænseværdier.
- PFAS kan fx udledes gennem industrirøg, hvis virksomheder producerer eller håndterer PFAS baserede produkter, som kræver varme og/eller- overfladebehandling, eller i tilfælde, hvor PFAS baserede restprodukter fra produktion afbrændes.
- Regeringen indgik sammen med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet i maj 2024 en handlingsplan for PFAS.
- Danmark indsendte sammen med Tyskland, Nederlandene, Sverige og Norge i januar 2023 forslag om begrænsning af anvendelse af alle PFAS til EU’s Kemikalieagentur (ECHA). ECHA's komitéer er i gang med vurderingen af det omfattende forslag.
- Beslutningen om en kortlægning af PFAS-forurening i industrirøg kommer på baggrund af en faglig anbefaling fra Miljøstyrelsen.
Følg pressemeddelelser fra Miljøministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljøministeriet
Stort ulovligt udsmid af fisk: Miljøministeren vil have plan for kameraer på fiskefartøjer9.10.2026 11:46:05 CEST | Pressemeddelelse
Ny DTU-rapport viser at 11 procent af de fisk, som danske fiskere fanger, bliver smidt ud, selvom reglerne siger, de skal med på land og tælles med i fiskernes kvoter. Miljøminister Maria Reumert vil have det ulovlige udsmid ned og sætter sit ministerium i gang med et oplæg til mere kameramonitorering af fiskefartøjer.
Regeringen vil straffe miljøkriminalitet hårdere8.10.2026 06:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Det skal ikke kunne betale sig smide affald eller dumpe forurenet jord i naturen og på marker for at spare eller tjene penge. Derfor vil regeringen hæve straffen for miljøkriminalitet.
Politisk flertal vil have mere natur og færre nye råstoffer i kystsikringen8.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tidligt hensyn til natur, reduktion af råstofindvinding og beskyttelse af kulturarv vil fremover blive prioriteret, når der udmøntes midler fra statens Kystpulje. Endnu flere områder skal kunne få støtte, og digelag på mindre øer kan fremover søge puljen. Det har et bredt politisk flertal besluttet.
Regeringen sætter penge af til nye marine naturnationalparker7.10.2026 16:06:06 CEST | Pressemeddelelse
Danmark skal have mindst syv marine naturnationalparker. De to første er etableret, og med finansloven for næste år afsætter regeringen i alt 67,8 mio. kr. til de næste to.
Danmark og Tyskland enige: Slut med bundslæbende fiskeri i Flensborg Fjord29.9.2026 11:29:43 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. januar 2027 bliver det også forbudt at fiske med bundslæbende redskaber i Flensborg inderfjord. Forbuddet indføres for at beskytte havmiljøet i fjorden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum