Brintbankens anden auktion skal sætte skub i europæisk brintproduktion
I dag lukker den anden auktion i den europæiske brintbank. Der skal findes vindere til hele 1,2 mia. euro i støtte til grøn brintproduktion inden for EU. I Brintbranchen er der spænding om resultatet og en klar opfordring til både EU-Kommissionen og den danske regering: Gør Brintbanken til omdrejningspunkt for styrkelse af alle dele af den europæiske brintindustri.
"Brintbanken er et meget stærkt redskab, og det bliver spændende at se både antallet af projekter, der har søgt, og hvordan de fordeler sig over Europa. Banken er et vigtigt og effektivt værktøj for at sikre udrulningen af grøn brintproduktion i Europa, og dermed også den forsyningssikkerhed og industrielle resiliens, som det igen i disse dage understreges, at vi i Europa har så enormt meget brug for,” siger Tejs Laustsen Jensen, direktør i Brintbranchen.
Brintbank bør være omdrejningspunkt
Brintbranchen mener, at der er brug for at styrke både produktionen af grøn brint i Europa, men også de bagvedliggende værdikæder til fremstilling af elektrolyse og anden hardware til brintproduktion.
“Det er meget tydeligt, at vi har brug for et stærkere og mere selvstændigt Europa. Det kræver, at vi kan producere meget mere af både vores energi og vores teknologi selv. Her er Brintbanken et nøgleredskab, og et der bør styrkes yderligere i den kommende Clean Industrial Deal fra Kommissionen. For vi bør kombinere støtten til brintproduktion med skarpe krav om produktion af den bagvedliggende teknologi, sådan som der allerede i denne udbudsrunde er taget vigtige skridt til. Der skal også skabes vished om, at der er finansiering til kommende udbudsrunder i banken. Det er den bedste måde at skabe en tilgængelig og simpel one-stop-shop for støtte til den samlede europæiske brintindustri,” siger Tejs Laustsen Jensen.
Danske projekter har gode forudsætninger
Det vides ikke endnu, om der er danske ansøgere i brintbankens anden auktion, men hvis der er, har de gode forudsætninger for at være blandt vinderne af auktionen, vurderer Brintbranchen.
”Vi så, at danske brintprojekter ved det danske PtX-udbud fra 2023 allerede var konkurrencedygtige på prisen i sammenligning med brintbankens priskriterium fra pilotauktionen i 2023. At vi først tæt på ansøgningsfristen har fået vished om etableringen af en dansk brintinfrastruktur, kan have haft en indvirkning på danske projekters appetit på at søge. Men uanset resultatet i denne runde, så er rammerne i banken gode og effektive. Danmark bør til kommende runder følge andre landes eksempel, og bidrage til den indbyggede nationale mekanisme kendt som Auction-as-a-Service, og kombinere danske og europæiske udbud,” siger Tejs Lausten Jensen.
Det forventes, at EU-Kommissionen i maj eller juni kan pege på vinderne af auktionen.
Nøgleord
Kontakter
Tejs Laustsen JensenDirektør/CEOBrintbranchen
Tlf:26 23 94 43tlj@brintbranchen.dkEleonore FennePresse- og kommunikationschefBrintbranchen
Tlf:31270320kemf@brintbranchen.dkBrintbranchen
Brintbranchen er en fokuseret interesseorganisation for brint- og Power-to-X-interessenter i Danmark.
Vi repræsenterer hele værdikæden fra forskning til færdigudviklede produkter. Hver dag arbejder vi for at fremme produktion og brugen af brint, Power-to-X (PtX), brændselsceller, elektrolyse, electrofuels og de bagvedliggende teknologier.
Vores ambition er, at Danmark udnytter sit potentiale til at blive foregangsland inden for brint og Power-to-X, og vi arbejder hver dag for at skabe de bedst mulige rammer for forskning, udvikling, produktion og eksport af vores medlemmers teknologier og produkter.
Følg pressemeddelelser fra Brintbranchen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Brintbranchen
Brintbranchen: Vi må ikke opnå VE-mål med fossilbaseret brint9.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
EU-kommissionen har udsendt sit bud på ny lovgivning om såkaldt lav-karbon brint. Det var en bunden opgave, men det er helt afgørende, at de nye regler ikke åbner en ladeport mod bredere anvendelse af fossilbaseret brint, advarer Brintbranchen, og opfordrer regeringen til som en del af EU-formandskabet at fastholde fokus på grøn brint.
Det danske EU-formandskab skal være grønt1.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er mange store og svære opgaver på dagsordenen under det danske EU-formandskab. En af de vigtigste bliver at holde EU fast på en grøn kurs. Tiden er ikke inde til at slække på klimakrav eller sætte den grønne omstilling ned i gear. Det mener Brintbranchen, som opfordrer regeringen til at holde fast i, at netop de grønne ambitioner er Europas vej ud af kriserne.
Brintbranchen: Kurer CO2-sygdommen frem for at kompensere fiskeriet21.6.2025 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Regering og Folketing bør øge fiskeriets adgang til grønne brændstoffer frem for at fritage erhvervet for CO2-afgift frem til 2029. Sådan lyder det fra Brintbranchen i en kommentar til den aktuelle politiske diskussion om CO2-afgift for fiskeriet.
Brintbranchen til EU-Kommissionen: Danmark tager fejl med statsstøtteregler11.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Brintbranchen opfordrer nu, sammen med en række danske virksomheder, EU-Kommissionen til at tage affære, og komme med svar på, om Danmark overfortolker statsstøttereglerne i implementeringen af EU’s tredje direktiv for vedvarende energi. For står den danske tolkning uimodsagt, vil det få store konsekvenser, advarer Brintbranchen.
Regeringens minimumsimplementering af VE-direktiv hæmmer PtX-udviklingen21.5.2025 13:36:31 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har valgt at sidde branchens indsigelser overhørig, og fastholder en minimumsimplementering EU’s tredje VE-direktiv (VEIII). Dermed er det, der kunne have tjent som løftestang for brint- og PtX-udviklingen i Danmark, i stedet endt med en absolut minimumsløsning, der vil svække Danmark i den internationale konkurrence. Det er meget problematisk, og ikke en grøn stormagt værdigt, mener Brintbranchen, som ærgrer sig over, at regeringen misser en så oplagt mulighed for at kombinere klimahandling og erhvervsudvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum