Tilskudspulje styrker virksomheders cybersikkerhed
I dag åbner ny tilskudspulje, hvor danske virksomheder og organisationer på tværs af brancher kan søge om midler til at styrke deres cybersikkerhed.
Danske virksomheder spiller en central rolle i at styrke Danmarks samlede cybersikkerhed. For at understøtte virksomhedernes arbejde med cybersikkerhed og støtte samarbejde om at implementere cybersikkerhedsløsninger åbner Det Nationale Koordinationscenter for Cybersikkerhed (NCC) i dag den tredje tilskudspulje.
Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen siger:
”Vi lever i en verden med et alvorligt og komplekst trusselsbillede, hvor det mere end nogensinde er vigtigt for vores virksomheder at have styr på deres cybersikkerhed. Med denne pulje gør vi en aktiv indsats for at understøtte virksomhedernes cybersikkerhedsprojekter og bidrage til, at danske virksomheder har nogle af de bedste cybersikkerhedsløsninger.”
Virksomheder kan søge støtte, hvis de f.eks. ønsker at analysere deres virksomheds nuværende cybersikkerhedsniveau eller at udvikle nye løsninger inden for cybersikkerhed. Der kan også søges støtte til cybersikkerhedsprojekter, der bidrager til implementeringen af kravene i EU-lovgivning på cybersikkerhedsområdet såsom NIS 2-direktivet (EU) 2022/2555, Cyber Resilience Act (CRA) (EU) 2022/0272 og Critical Entities Resilience Directive (CER) (EU) 2022/2557.
Tilskudspuljen er på 5,4 mio. kr. Den er åben for ansøgninger fra den 20. februar 2025 og frem til 20. april 2025. Tilskudspuljen administreres af Det Nationale Koordinationscenter for Cybersikkerhed, som er finansieret af nationale midler og EU-midler. NCC kommer til at udmønte i alt 17,8 mio. kr. i tilskudsmidler fra 2024 til 2025, der har til formål at understøtte cybersikkerheden i Danmark.
Se mere om puljen, formål og krav til ansøgning nedenfor.
Kontakter
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs pressevagt kan kontaktes på tlf. 24 42 09 99 (Kun til opkald - ikke sms).
Vedhæftede filer
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab (MSSB) har i et tæt samarbejde med de ansvarlige sektorer ansvaret for at forebygge, modstå og håndtere større ulykker, kriser, katastrofer og andre hændelser, der udfordrer samfundets grundlæggende funktioner.
MSSB skal på tværs af og i samarbejde med de forskellige sektorer understøtte en samlet retning samt tværgående krav og standarder for arbejdet med robustgørelse og beredskabsplanlægning i de enkelte sektorer. Det omfatter også at rådgive og kommunikere til myndigheder, virksomheder og befolkning. MSSB er samtidig ansvarlig for en række operative funktioner.
MSSB består af departementet og to styrelser, Styrelsen for Samfundssikkerhed og Beredskabsstyrelsen.

Følg pressemeddelelser fra Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab
Nye uddannelser skal klæde de kommunale redningsberedskaber på til fremtidens brandforebyggende opgaver16.7.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab og Beredskabsstyrelsen vil i tæt samarbejde med de kommunale redningsberedskaber revidere de brandtekniske uddannelser. Revisionen skal bl.a. opdatere og højne kompetenceniveauet på det brandforebyggende område og medføre større fleksibilitet. Det forventes, at de første kursister i løbet af i år kan starte på de reviderede uddannelser.
Kommunernes mulighed for at fjerne offentlige beskyttelsesrum, der er opført som betondækningsgrave, indskrænkes15.7.2025 13:00:29 CEST | Pressemeddelelse
I dag træder en ændring af bekendtgørelsen om fjernelse af betondækningsgrave i kraft.
Danmark når første milepæl på cyberområdet under EU-formandskabet14.7.2025 12:01:26 CEST | Pressemeddelelse
Rådet har i dag vedtaget en gennemførelsesretsakt, der sikrer Moldovas ret til at benytte EU’s cybersikkerhedsreserve forud for landets parlamentsvalg i september 2025. Vedtagelsen udgør det første konkrete resultat på cybersikkerhedsområdet under det danske EU-formandskab.
Kenneth Pedersen bliver ny direktør for Beredskabsstyrelsen1.7.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med virkning fra den 1. august 2025 tiltræder generalløjtnant Kenneth Pedersen som direktør for Beredskabsstyrelsen.
Tre nye love skal være med til at styrke samfundets robusthed1.7.2025 10:20:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag træder tre nye love i kraft, der skal øge modstandsdygtigheden for Danmarks digitale og fysiske sikkerhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum