Mildere vejr på vej: Er du opmærksom på fugt eller vand i boligen?
Meteorologerne varsler nu et vejrskifte over Danmark. Derfor opfordrer LB Forsikring, Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, boligejerne til at tjekke boligen for sne og is.

Sne og frost har den seneste tid klædt flere steder af landet i hvidt. Med mildere vejr over landet vil sneen og isen smelte, og det kan ramme landets boligejere.
”Når sneen eller isen tør, kan det resultere i, at vand siver ind gennem en revne i taget eller andre små utætheder på boligens facade. Hvis boligejerne ikke er opmærksomme, kan de få sig en ubehagelig overraskelse i form af fugtskader eller vandskader. Derfor vil vi gerne opfordre boligejerne til at være opmærksomme,” siger Trine Bechmann Henningsen, chef for skadecenteret i LB Forsikring.
Udover sne og is, der tør, vil boligejerne også kunne opdage eventuelle frostsprængninger den kommende tid.
”Vejrskifte giver altid lidt ekstra arbejde for boligejerne. Hvis man for eksempel ikke har fået lukket for vandet i fritidshuset i vinterperioden, vil rørene kunne springe læk, og det opdager man som regel først, når det tør og vandet begynder at sive ud i huset,” lyder det fra Trine Bechmann Henningsen.
LB Forsikrings gode råd til boligejerne:
Vandskader efter frost:
1. Begynd med at tjekke for åbenlyse frostskader – de store skader er lette at se, mens de små først viser sig, når du tænder for vandet.
2. Åbn stille og roligt for hovedhanen og hold øje med om vandmåleren kører, selv om der ikke tappes vand fra nogle vandhaner eller aftapningssteder. Hvis vandmåleren kører, kan der være en utæthed, og man bør ringe efter en VVS’er. Luk for vandet.
3. Tjek også dit tag eller facaden på huset for små revner, hvor sne eller is kan ligger og smelte og give fugtskader. Tjek også loftet.
Om LB Forsikring
LB Forsikring er Danmarks største medlemsejet forsikringsselskab, og består af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring og Bauta Forsikring.
LB Forsikring har lige over 450.000 medlemmer fordelt i hele landet.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
Det er nu, du bør tjekke sommerhuset for skader16.1.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Der er flere end 220.000 sommerhuse i Danmark, og det er en god ide at tjekke huset for skader som følge af sne og frost. Smeltevandet kan forårsage store vandskader på boligen, særligt hvis det ikke opdages i tide.
LB Foreningen i Region Hovedstaden uddeler en mio. kr. til fællesskaber med fokus på sundhed og trivsel15.1.2026 10:08:23 CET | Pressemeddelelse
LB Foreningen i Region Hovedstaden afsætter nu en mio. kroner til fællesskaber, der sætter fokus på trivsel og fysisk aktivitet blandt unge, ældre og udsatte borgere. Midlerne kan søges af både store og små organisationer, der arbejder indenfor området.
LB Foreningen uddeler en million kroner til fællesskaber for udsatte i Region Midtjylland15.1.2026 10:07:51 CET | Pressemeddelelse
LB Foreningen i Region Midtjylland afsætter nu en mio. kroner til fællesskaber, der understøtter meningsfulde fællesskaber, som er med til at skabe bedre rammer og vilkår for udsatte borgere.
LB Foreningen uddeler en mio. kroner til sundhed og sikkerhed i Region Nordjylland15.1.2026 10:07:28 CET | Pressemeddelelse
LB Foreningen i Region Nordjylland afsætter i 2026 en mio. kroner til at udvikle og styrke de fællesskaber, som arbejder forebyggende ift. sundhed og sikkerhed i regionen.
LB Foreningen giver en mio. kroner til bæredygtige fællesskaber i Region Syddanmark15.1.2026 10:07:04 CET | Pressemeddelelse
LB Foreningen i Region Syddanmark har i 2026 afsat en mio. kroner til at understøtte det folkelige engagement og de nære fællesskaber i arbejdet med at skabe et mere bæredygtigt Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum