Jensens Bøfhus genopfinder familiehyggen: En ny kurs for fremtidens restaurantoplevelse
Jensens Bøfhus er midt i en spændende transformation, der kombinerer det bedste fra fortiden med nutidens ønsker og behov. Målet er klart: at genopfinde Jensens Bøfhus som Danmarks foretrukne familierestaurant - et sted, hvor hygge, kvalitet og gode smagsoplevelser er i fokus for både voksne og børn.

En ny tilgang til familiefavoritterne
Jensens Bøfhus omstilling handler ikke bare om at forbedre, men også om at imødekomme danskernes spisevaner og følge med tiden. Som en del af deres transformation, har Jensens Bøfhus tilføjet mere fisk og fjerkræ til menukortet og skabt nye retter, så der også er alternativer til kød.
- Vi er ikke ude efter quick-fix løsninger, men arbejder målrettet på en langsigtet transformation. Projektet blev sat i gang i september sidste år og skal sikre, at vi forbliver relevante for kommende generationer, fortæller Anders Engdahl, CEO i Jensens Bøfhus.
Transformationen indebærer et opdateret menudesign, nye retter, hvide duge på bordene, mere plads mellem gæsterne og en stærkere kobling til gæsternes ønsker.
Gæsternes stemme i centrum
Jensens Bøfhus spiller en vigtig rolle i familiens hverdag. Derfor er det vigtigt for restauranten at inddrage deres gæster i forvandlingen.
- Med over 200.000 medlemmer i Club Jensens har vi skabt et tættere bånd til dem, der allerede kan lide vores restaurant. Deres feedback og ønsker spiller en central rolle i restaurantens udvikling, fortæller Anders Engdahl og fortsætter.
- Vi lytter nøje til, hvad vores gæster ønsker, og vi bruger deres input til at skabe nye oplevelser. For eksempel har vi snart en eksklusiv ølsmagning, hvor man som gæst får mulighed for at være med til at forme smagen på en ny favoritøl i samarbejde med Carlsberg.
Samarbejde for bedre kvalitet
Jensens Bøfhus stræber efter at tilbyde de bedste råvarer og produkter og har derfor indgået nye partnerskaber med flere danske kvalitetsproducenter, som deler samme passion for smag, ansvarlighed og autenticitet.
- Vores samarbejde med Rokkedahl betyder, at vi kan tilbyde kylling af særlig høj kvalitet, opdrættet med fokus på dyrevelfærd. På samme måde arbejder vi med Hansens Is for at tilbyde vores gæster danskproduceret is lavet af de bedste råvarer. Det er den slags valg, der gør en forskel for vores gæster - og for den samlede oplevelse hos os, fortæller Anders Engdahl.
Et friskt pust til den velkendte oplevelse
2025 byder på spændende opgraderinger og fornyelser, der giver Jensens Bøfhus en moderne og indbydende atmosfære - uden at gå på kompromis med de klassiske elementer.
- Selvom vi moderniserer, forbliver de kvaliteter, der har gjort Jensens Bøfhus til et elsket sted, intakte. Vores gæster vil stadig finde de klassiske retter og den familiære hygge, de kender og holder af - nu med et frisk, nutidigt twist, fortæller Anders Engdahl.
Jensens Bøfhus ser det som en naturlig del af kædens udvikling og opfordrer alle gæster til at opleve de nye forandringer - både i atmosfæren og på menukortet. Kæden glæder sig til at byde alle velkommen til en fornyet restaurantoplevelse.
Nøgleord
Kontakter
Tobias Sung Møller-JensenPR-chef & PartnerRØST Kommunikation
Tlf:23603458tobias@roestkommunikation.dkFølg pressemeddelelser fra Jensens Bøfhus
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.