Regionernes medicintilskud faldt i 2024
20.2.2025 07:30:00 CET | Lif Lægemiddelindustriforeningen | Pressemeddelelse
Efter en markant stigning i 2023 er regionernes udgifter til tilskudsmedicin faldet med 4,3 pct. i 2024. Faldet skyldes blandt andet øget forsyningssikkerhed, Lifs prisloftaftale, patentudløb og en revurdering af tilskudsstatus for visse lægemidler.

Regionernes udgifter til tilskudsmedicin er faldet i 2024 – faldet er mærkbart især oven på en stor stigning i 2023. Ifølge tal fra Sundhedsdatastyrelsen faldt udgifterne med 4,3 pct. svarende til 340 mio. kr. Faldet i tilskudsudgifterne var størst i 3. kvartal 2024 med samlet 324 mio. kr., når der sammenlignes med 3. kvartal 2023.
”En af de primære årsager til de faldende udgifter er øget forsyningssikkerhed kombineret med Lifs aftale med Danske Regioner og Indenrigs og Sundhedsministeriet om et prisloft på apoteksmedicin. Hertil kommer de patentudløb, der har fundet sted i 2024, og revurdering af tilskudsstatus for flere lægemidler,” siger Pernille Langgaard-Lauridsen, chefkonsulent, primærsektoren, og tilføjer:
”Medicinmangel var grund til ekstrahøj parallelimport i 2023. Parallelimportørerne kan prissætte højere end Lifs medlemmer for samme lægemidler, som netop skal holde sig til et aftalt prisloft. Det øgede den samlede udgift til medicintilskud ganske betydeligt i 2023. Da der nu er en bedre forsyningssikkerhed på de produkter, ses derfor faldende priser og fald i de samlede udgifter til tilskud sammenlignet med sidste år.”
Derudover er faldet også drevet af mere generisk konkurrence pga. patentudløb. Så selvom forbruget er steget med 4,4 pct. – målt i mængder, de såkaldte definerede døgndoser (DDD) – har faldende priser således sikret lavere samlede udgifter til medicintilskud.
”Her er det især prisen på enkelte, men ofte anvendte lægemidler, der er faldet, hvilket har haft en samlet dæmpende effekt på regionernes udgifter,” siger hun.
Tilskud af regioners samlede udgift
Ser man på regionernes udgifter til medicintilskud som andel af de samlede sundhedsudgifter, har niveauet ligget nogenlunde stabilt gennem en længere årrække med niveauer på under 6 procent. I 2023 steg andelen til 6 procent, mens der i 2024 ses et fald på 0,4 procentpoint. Dette bringer niveauet nogenlunde på linje med midten af 2010’erne, men det er fortsat under de niveauer, vi så før 2012.
”Det er dog værd at bemærke, at denne andel har haft en stigende tendens de seneste år. Dette skyldes bl.a. flere innovative behandlinger i primærsektoren – en udvikling, der forventes at tage til i takt med blandt andet muligheden for at anvende innovative prismodeller i primærsektoren sammen med implementeringen af den nye sundhedsreform,” siger Pernille Langgaard-Lauridsen og peger dermed på, at man vil kunne forvente en større udgift til tilskudsmedicin i fremtiden.
”Ind i 2025 vil vi sandsynligvis se fortsatte effekter af de patentudløb og tilskudsrevurderinger, der fandt sted i 2024. Der er dog ingen nye patentudløb af væsentlig økonomisk betydning på vej i det kommende år,” lyder forventningen fra Pernille Langgaard-Lauridsen.
Balance mellem tilskud, adgang og innovation
Medicintilskud handler om at sikre patienterne adgang til innovative behandlinger. Derfor er det ikke udelukkende positivt med fald i udgifterne:
”Et fald i udgifterne kan på kort sigt være positivt for regionernes økonomi, men det må ikke ske på bekostning af hurtig og bred adgang til nye, innovative lægemidler, som kan forbedre patienternes livskvalitet og reducere behovet for andre og senere sundhedsudgifter og andre offentlige udgifter,” understreger Pernille Langgaard-Lauridsen.
Lif vil fortsat arbejde for, at patienter i Danmark sikres hurtig adgang til de bedste behandlinger, samtidig med at der sikres en bæredygtig økonomisk ramme for sundhedsvæsenet.
Kontakter
Anne Cathrine PiiChefkonsulent, KommunikationLif
Tlf:22329099acp@lif.dkMarie Grabow WestergaardKommunikationschefLif
Tlf:+45 23 10 57 14mgw@lif.dkBilleder
Vedhæftede filer
Om Lægemiddelindustriforeningen
Lif er brancheorganisation for de forskende danske og udenlandske lægemiddelvirksomheder i Danmark. Fællesnævneren er, at Lifs medlemmer alle udvikler nye innovative lægemidler til forebyggelse og behandling.
Når forskning, udvikling og innovation omsættes i sundhed, vækst, arbejdspladser og velstand er det til gavn for hele det danske samfund.
Lif arbejder derfor for, at foreningens medlemmer kan forske, udvikle, producere, markedsføre, distribuere og informere om nye og bedre lægemidler.
Følg pressemeddelelser fra Lif Lægemiddelindustriforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lif Lægemiddelindustriforeningen
Lifs nye bestyrelse er på plads20.3.2026 16:29:50 CET | Pressemeddelelse
Et nyt ansigt træder ind i bestyrelsen efter årets generalforsamling, hvor de to øvrige ledige pladser blev besat af medlemmer, der allerede var en del af bestyrelsen
Lægemiddelindustrien: Investeringer i life science udgør grundlaget for fremtidens økonomiske råderum24.2.2026 10:19:08 CET | Pressemeddelelse
Regeringens 2035-plan viser markante udgiftsposter til forsvar, grøn omstilling, velfærd og beredskab, men skal Danmark også have noget at leve godt af i fremtiden, kræver det investeringer i vores styrkeposition indenfor life science, der løfter dansk økonomi, mener Lægemiddelindustriforeningen.
Lægemiddelindustrien trak væksten i 2025 – men mørke skyer truer forude20.2.2026 08:31:09 CET | Pressemeddelelse
Lægemiddelindustrien satte et væsentligt aftryk på BNP-væksten i 2025, men mistede pusten mod slutningen af året. 2025 blev dermed samlet set et flot vækstår – men væksten er aftagende.
Udgifterne til apoteksmedicin faldt sidste år10.2.2026 07:56:38 CET | Pressemeddelelse
Regionernes udgifter til medicintilskud faldt i 2025, selvom danskerne bruger mere medicin, viser nye tal. Danmark investerer ikke nok i nye behandlinger, mener man i Lægemiddelindustriforeningen, Lif.
Næsten hver femte eksportkrone kommer fra lægemidler9.2.2026 08:20:48 CET | Pressemeddelelse
Eksporten af lægemidler udgjorde næsten en femtedel af Danmarks samlede vareeksport i 2025, viser de nyeste eksporttal fra Danmarks Statistik. En stor kontrast til den situation, vi står i lige nu, lyder det fra Lægemiddelindustriforeningen, Lif.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
