Regionernes medicintilskud faldt i 2024

Regionernes udgifter til tilskudsmedicin er faldet i 2024 – faldet er mærkbart især oven på en stor stigning i 2023. Ifølge tal fra Sundhedsdatastyrelsen faldt udgifterne med 4,3 pct. svarende til 340 mio. kr. Faldet i tilskudsudgifterne var størst i 3. kvartal 2024 med samlet 324 mio. kr., når der sammenlignes med 3. kvartal 2023.  

”En af de primære årsager til de faldende udgifter er øget forsyningssikkerhed kombineret med Lifs aftale med Danske Regioner og Indenrigs og Sundhedsministeriet om et prisloft på apoteksmedicin. Hertil kommer de patentudløb, der har fundet sted i 2024, og revurdering af tilskudsstatus for flere lægemidler,” siger Pernille Langgaard-Lauridsen, chefkonsulent, primærsektoren, og tilføjer: 

”Medicinmangel var grund til ekstrahøj parallelimport i 2023. Parallelimportørerne kan prissætte højere end Lifs medlemmer for samme lægemidler, som netop skal holde sig til et aftalt prisloft. Det øgede den samlede udgift til medicintilskud ganske betydeligt i 2023. Da der nu er en bedre forsyningssikkerhed på de produkter, ses derfor faldende priser og fald i de samlede udgifter til tilskud sammenlignet med sidste år.” 

Derudover er faldet også drevet af mere generisk konkurrence pga. patentudløb. Så selvom forbruget er steget med 4,4 pct. – målt i mængder, de såkaldte definerede døgndoser (DDD) – har faldende priser således sikret lavere samlede udgifter til medicintilskud. 

”Her er det især prisen på enkelte, men ofte anvendte lægemidler, der er faldet, hvilket har haft en samlet dæmpende effekt på regionernes udgifter,” siger hun. 

Tilskud af regioners samlede udgift 

Ser man på regionernes udgifter til medicintilskud som andel af de samlede sundhedsudgifter, har niveauet ligget nogenlunde stabilt gennem en længere årrække med niveauer på under 6 procent. I 2023 steg andelen til 6 procent, mens der i 2024 ses et fald på 0,4 procentpoint. Dette bringer niveauet nogenlunde på linje med midten af 2010’erne, men det er fortsat under de niveauer, vi så før 2012. 

”Det er dog værd at bemærke, at denne andel har haft en stigende tendens de seneste år. Dette skyldes bl.a. flere innovative behandlinger i primærsektoren – en udvikling, der forventes at tage til i takt med blandt andet muligheden for at anvende innovative prismodeller i primærsektoren sammen med implementeringen af den nye sundhedsreform,” siger Pernille Langgaard-Lauridsen og peger dermed på, at man vil kunne forvente en større udgift til tilskudsmedicin i fremtiden. 

”Ind i 2025 vil vi sandsynligvis se fortsatte effekter af de patentudløb og tilskudsrevurderinger, der fandt sted i 2024. Der er dog ingen nye patentudløb af væsentlig økonomisk betydning på vej i det kommende år,” lyder forventningen fra Pernille Langgaard-Lauridsen. 

Balance mellem tilskud, adgang og innovation 

Medicintilskud handler om at sikre patienterne adgang til innovative behandlinger. Derfor er det ikke udelukkende positivt med fald i udgifterne: 

”Et fald i udgifterne kan på kort sigt være positivt for regionernes økonomi, men det må ikke ske på bekostning af hurtig og bred adgang til nye, innovative lægemidler, som kan forbedre patienternes livskvalitet og reducere behovet for andre og senere sundhedsudgifter og andre offentlige udgifter,” understreger Pernille Langgaard-Lauridsen. 

Lif vil fortsat arbejde for, at patienter i Danmark sikres hurtig adgang til de bedste behandlinger, samtidig med at der sikres en bæredygtig økonomisk ramme for sundhedsvæsenet.