Ahlsell Danmark styrker elevuddannelse
24.2.2025 07:58:00 CET | Ahlsell Danmark | Pressemeddelelse
Ahlsell Danmarks elevuddannelse har fået et løft og adskiller sig i branchen i kraft af virksomhedens nordiske tilstedeværelse, som giver en bredere forståelse for markeder og kundebehov på tværs af Norden.

Hos Ahlsell Danmark får næste generation handelsfolk en fordel. Ahlsell Danmark er nemlig en del af Nordens største tekniske distributør med tilstedeværelse i Sverige, Norge, Finland og Danmark. Det bliver nu brugt aktivt til at give virksomhedens handelselever et bredere perspektiv på handel.
Det fortæller Cathrine Jensen, People Talent Partner med ansvar for Ahlsell Danmarks elevuddannelse:
”Vi ser vores nordiske tilstedeværelse som en stor fordel for vores elever. De lærer ikke kun om handel i Danmark, men får en bredere forståelse for, hvordan markedet fungerer på tværs af landene. Vi ønsker at give vores elever de bedste forudsætninger for en karriere i branchen, og vi tror på, at det nordiske perspektiv giver dem en særlig fordel”.
Kundehenvendelser fra hele Norden
Også Bastian Schøtt Kjærgaard Jørgensen, der er 2. års elev hos Ahlsell Danmark, ser det som en fordel at være elev i en nordisk koncern.
Han er flere gange ugentligt i kontakt med kollegaer eller kunder med nordiske forespørgsler. Det kan være danske kunder, som forhører sig på produkter, de har set hos Ahlsell i Sverige, men det kan også være kunder uden for Danmarks grænser:
”Der kommer fx henvendelser fra industrikunder fra Sverige eller Norge, som overvejer at starte virksomhed i Danmark, og som er nysgerrige på at høre, hvad Ahlsell Danmark kan hjælpe dem med. Jeg føler mig heldig over at være del af en koncern, hvor man kommer i kontakt med kunder fra hele Norden. Det giver et løft i hverdagen”, siger Bastian Schøtt Kjærgaard Jørgensen.
Udlandsrejser er en del af uddannelsen
For at udvide elevernes perspektiv og give dem endnu større forståelse for forskellige markeder og kundebehov er studieture til udlandet en fast del af Ahlsell Danmarks elevuddannelse. Sidste år var eleverne i Sverige, hvor de besøgte koncernens store logistikcenter i Hallsberg, mødtes med en række svenske leverandører og fik mulighed for at opleve en af Ahlsells største butikker i Stockholm:
"Studieturen giver eleverne mulighed for at se, hvordan tingene fungerer i praksis, og hvordan vores kollegaer i andre lande arbejder. Det skaber både faglig og personlig udvikling,” siger Cathrine Jensen.
Ahlsell Danmark søger lige nu 15 elever med jobstart 1. september 2025.
Læs mere om elevuddannelsen her: Glæd dig til SAMMENHOLD
Nøgleord
Kontakter
Line Møller BlankholmKommunikationschef
Tlf:+45 25292746lbl@ahlsell.dkBilleder


Om Ahlsell
Ahlsell er til stede, hvor folk bor, arbejder og lever deres liv. Som førende distributør inden for teknisk installation samarbejder vi med vores kunder om at drive udviklingen for dem, der fremstiller, installerer, bygger, reparerer og vedligeholder. Med et bredt udvalg af produkter og services, specialistviden og logistik i verdensklasse er det vores opgave at gøre vores professionelle kunders hverdag lettere.
Med en omsætning på ca. 50 milliarder SEK, næsten 8.000 medarbejdere, over 300 butikker og fire centrallagre gør vi alt for at opfylde vores kundeløfte: Ahlsell gør det lettere at være professionel.
Ahlsell er til stede i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Estland, Letland, Litauen og Polen.
Ahlsell Danmark A/S blev stiftet som selskab 1. april 2024. Virksomheden beskæftiger ca. 1.050 medarbejdere og bygger på fem "forretningsben":
Det tidligere Sanistål: Leverandør af et omfattende service- og produktprogram til industri, byggeri og andre brancher, bl.a. VVS, stål og metaller, beslag og sikring, værktøj, teknik, el, befæstelse, kemi, forbrugsvarer og personligt udstyr.
Det tidligere Ahlsell REF: Leverandør af helhedsløsninger for direkte og indirekte køle- og varmepumper til en række brancher.
VVS-Trading: Leverandør af VVS-artikler til især byggemarkeder og andre detailhandlere.
KJV A/S: Leverandør af skærende værktøjer, transmissioner, værktøj, tekniske artikler, værktøjsmaskiner og automationsløsninger til især jern- og maskinindustrien.
Bacher - Part of Ahlsell: Leverandør af arbejdstøj, profiltøj og uniformer til dansk erhvervsliv.
Følg pressemeddelelser fra Ahlsell Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ahlsell Danmark
Ahlsell reducerer udledninger og styrker data26.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ahlsells bæredygtighedsrapport 2025 viser, at Nordens største tekniske distributør har reduceret sine drivhusgasudledninger, samtidig med at forretningen er vokset. I Danmark har 34.000 virksomheder fået nem adgang til klimadata på en halv million produkter - et vigtigt skridt i en tid med stigende krav til rapportering.
Dyrere transport får Ahlsell til at nytænke afhentning23.3.2026 10:57:19 CET | Pressemeddelelse
Inspireret af privat pakkelogistik åbner Ahlsell for, at bygge- og håndværksvirksomheder gratis kan afhente materialer på 19 distributionshubs hos Danske Fragtmænd.
Ny direktør skal styrke kultur og organisation hos Ahlsell19.2.2026 07:53:00 CET | Pressemeddelelse
Lotte Odgaard Jacobsen er ny People & Culture Director hos Ahlsell Danmark. Hun træder samtidig ind som en del af virksomhedens øverste ledelse.
Ahlsell Danmark henter ny markedsdirektør11.2.2026 07:45:00 CET | Pressemeddelelse
Kristian Snog Folmann har sat sig i stolen som Category & Market Director hos Ahlsell Danmark og indtræder samtidig i virksomhedens øverste ledelse.
Ahlsell udnævner ny salgschef10.2.2026 08:58:05 CET | Pressemeddelelse
Ny salgschef for Industri, Region Øst, vil omsætte Ahlsells værditilbud til konkret effekt for industrikunderne på Sjælland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum